Polyklorerede bifenyler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se PCB.
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Polyklorerede bifenyler

Polyklorerede bifenyler eller PCB er en gruppe af industrikemikalier som blev udviklet i 1920'erne, og er især blevet brugt i elektronikindustrien. Stoffer af denne type er miljøgifte og har flere skadelige virkninger på organismer, de kan bl.a. være årsag til hjerneskader. Kemisk består PCB-forbindelser af to aromatiske ringe som kan have mellem 1-10 kloratomer koblet til sig. PCB-forbindelser er fedtopløselige, hvilket indebærer at de ophobes i kroppens fedtvæv.

PCB blev på grund af sine egenskaber som isoleringsmateriale brugt i en lang række husholdningsprodukter og elektriske apparater fra 1950'erne til 80’erne. Disse produkter, som omfattede så forskelligartede ting som selvkopierende papir, elektronisk udstyr, byggematerialer og så videre, afgav allerede PCB til omgivelserne mens de var i brug. Og efter de var blevet kasseret og henkastet på lossepladser kom de til at udgøre en varig forureningskilde.

Egenskaber[redigér | redigér wikikode]

PCB-forbindelser er i deres grundlæggende et olielignende stof der besidder en god isoleringsevne, det har lang holdbarhed, lav brændbarhed og god køleevne. PCB er også svært nedbrydeligt,[1] men det betyder samtidig at det har en lang opholdstid i naturen. PCB-forbindelser er også fedtopløselige og ophobes derfor i fedtvævet, hvis det indtages i organismen.

Forbindelserne er lugtfri og uden smag, klare eller meget lysegule, og optræder som viskøse væsker. Kemisk består de af to aromatiske ringe som kan have 2 til 10 kloratomer koblet til sig. Jo flere kloratomer, desto mere giftige er de. PCB dannes ud fra elektrofil klorinering af bifenyl med klorgas. Teoretisk set kan der eksistere 209 forskellige typer PCB-forbindelser, men kun 130 af dem har været anvendt kommercielt. [2]

Følgende egenskaber har i betydning i relation til PCB som miljøgifte:

  • Fedtopløselig: PCB-molekylet kan fragtes gennem vand og luft, men det binder sig først og fremmest til fedtvæv.
  • Bio-akkumulation: Eftersom PCB binder sig til fedt, vil koncentrationen i et levende individ være større end i dets omgivelser. En fisk indeholder altså mere PCB end vandet den svømmer i.
  • Lang opholdstid: PCB har stor modstandskraft mod biologisk eller kemisk nedbrydning; når først miljøgiften er tilført omgivelserne, nedbrydes den kun meget langsomt ved naturlige processer.
  • Bio-magnifikation: PCB vandrer gennem fødekæden og ophobes derved i næste led, ved at rovdyr "samler" PCB-indholdet fra byttedyr op. Fx får sælen derfor end højere koncentration end de fisk den spiser. Indtagelse af animalsk fedt kombineret med lang levetid (som hos mennesker og isbjørne) betyder også øget risiko for opkoncentrering af PCB.
  • Gennemtrængende: Indtagelse af animalsk fedt er den vigtigste PCB-kilde hos mennesker. Dertil kan man få PCB i sig gennem huden (fx ved berøring af PCB-holdigt materiale) og via åndedrættet.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

PCB-forbindelser har været vidt udbredt i elektronikindustrien. PCB har også været anvendt i termoruder, hvor PCB har udgjort 25% af termokittet der har klæbet de to glaslag fast på metalrammen. I Danmark anslås det af tre fjerdedele af alle termoruder sat i danske bygninger i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne indeholder PCB. I alt drejer det sig om cirka 200 tons.[3] PCB har desuden været anvendt i fugemasse mellem betonelementer og som køleolie i elektriske transformatorer.[4] Der er særligt mange problematiske fuger med højt PCB indhold i danske skoler fra perioden.[5]

Man regner med at der er blevet produceret omkring 2 millioner ton PCB. En del af dette er blevet forbrændt, men en stor del befinder sig stadig i de elektronikprodukter og bygninger, der omgiver os eller er blevet deponeret. Resten er primært blevet udledt til havene og er havnet i kredsløbet.[Kilde mangler]

På grund af PCB-forbindelsernes toksiske virkning blevet forbudt i de fleste lande. I Danmark har det været forbudt at anvende PCB siden 1976[6].

Skadevirkning[redigér | redigér wikikode]

Da stoffet er svært nedbrydeligt forekommer det stadig i naturen, og vil derfor forekomme i fedtholdige fødevarer flere år efter udledninger er ophørt; det drejer sig især om fiskeprodukter fra fede fisk, kød, æg og mejeriprodukter.[7]

I 1960'erne og 70’erne blev de første skadesvirkninger synlige på dyr, og senere blev der også kortlagt alvorlige konsekvenser for menneskers helbred. I flere tilfælde er der fx blevet påvist alvorlige skader på nervesystemet efter forgiftninger i Japan og Taiwan. Det er dog stadig usikkert om det skyldes indtagelse af PCB i ren form eller omdannelsesprodukter. Det er efterfølgende ved længerevarende studier blevet påvist forskellige grader af hjerneskader hos børn, af personer der tidligere er blevet forgiftet med PCB. Det er gennem test af spædbørn med forhøjet indhold af PCB blevet påvist korttidshukommelsen forringes; grunden er at udviklingen af barnets nerveceller bliver påvirket af PCB under graviditeten og amningen, da det fedtopløselige PCB overføres fra moren til barnet [8] En undersøgelse har også fundet at et højt PCB-indhold i blodet hos gravide er koblet til en lav fødselsvægt. På grund af ophobningen i fødekæden er det et specielt problem på Færøerne hvor højt indhold ses hos halvdelen af de færøske kvinder.[9]

Skader efter direkte kontakt med PCB omfatter dybe ar på de dele af huden som har været i direkte berøring med stoffet, men ophobninger i kroppen medfører langt mere fatale skader. Omdannelsesprodukter af PCB har en lighed med det naturlige hormon, thyroxin, hvilket betyder at disse stoffer kan binde til de samme transportproteiner som normalt transporterer tyroxin, dette leder til sygdommen hypothyroidisme. En voksen som udsættes for PCB-forgiftning risikerer alvorlige fysiske skader, mens et barn der fødes af en person med højt indhold af PCB får mentale skader. Dertil kommer at store mængder PCB også kan give leverskader som i værste fald kan være forstadier til kræft, og derfor betragtes PCB også som kræftfremkaldende.

I 2004 trådte Stockholm konventionen (Stockholm Convention on Persistent Organic Pollutants) i kraft. PCB figurerer på konventionens liste over de 12 farligste miljøgifte[10].

I naturen er det blevet observeret at dyr med højt PCB-indhold har ændret adfærd, dette har endda medført at hele bestande er forsvundet visse områder.[Kilde mangler]

I Danmark[redigér | redigér wikikode]

Ca. 25% af indtagelsen af PCB i Danmark stammer fra indtagelsen af fisk, og den ligger på højst 8 µg om dagen. Siden 1970'erne er PCB-niveauet i fisk fra de danske farvande og Østersøen dog faldet, for Østersøen drejer det sig om en halvering fra 1970 til 1980. De danske myndigheder har derfor konkluderet af befolkningen ikke udsættes for nogen risiko for PCB-forgiftning på grundlag af den mængde fisk der normalt indtages. Det kan dog ikke udelukkes at personer der indtager større mængder fisk fra meget forurenede områder risikerer forgiftninger.[11]

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Amy Boate, Greg Deleersnyder, Jill Howarth, Anita Mirabelli, and Leanne Peck (2004). "Chemistry of PCBs". http://wvlc.uwaterloo.ca/biology447/modules/intro/assignments/Introduction2a.htm. Hentet 2007-11-07. 
  2. UNEP Chemicals (1999). Guidelines for the Identification of PCBs and Materials Containing PCBs. United Nations Environment Programme. pp. p.2. http://www.chem.unep.ch/pops/pdf/PCBident/pcbid1.pdf. Hentet 2007-11-07. 
  3. Magnus Bredsdorff (25. marts 2011). "Danske termoruder er fulde af miljøgift". Ingeniøren. s. 1. 
  4. Rolf Ask Clausen: Vi famler, når fortidens mirakler er blevet nutidens ulykke. Ingeniøren
  5. "Kortlægnins af PCB i materialer og indeluft". Energistyrelsen. 25. april 2013. http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/byggeri/sikre-sunde-bygninger/pcb_kortlaegning_-_foerste_del_25_april.pdf. 
  6. PCB Sundhedsstyrelsen
  7. Sygeplejesken :nr. 14/2002
  8. Ugeskrift for læger:2007;169(34):2782
  9. Magnus Bredsdorff (11. november 2011). "PCB lige så skadeligt for fostre som hvis gravide ryger ti smøger dagligt". Ingeniøren. 
  10. POP's hjemmeside
  11. langkaer.dk