Portal:Film/Udvalgt film/januar, 2009

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bjørne Brødre (eng: Brother Bear) er en Oscar-nomineret tegnefilm fra 2003, produceret af Walt Disney Animation Studios og udgivet af Walt Disney Pictures i USA den 1. november 2003 og i Danmark den 6. februar 2004. Filmen handler om en inuit dreng, som sværger hævn over en bjørn, efter en kamp, hvor drengens ældste bror døde. Drengen følger efter bjørnen og dræber den, men Ånderne bliver vrede over denne unødvendige død, og forvandler drengen til en bjørn som straf. Efterfølgeren Bjørne Brødre 2 udkom i 2006 til videomarkedet.

Historien foregår i en istid i Nordamerika for længe siden. I en stammelandsby bor 3 brødre: Sitka, Denahi og Kenai. Sitka, den ældste, og Denahi, den mellemste, arbejder hårdt, og de synes at deres lillebror, Kenai, burde lege mindre og arbejde hårdere. Kenai, den yngste, hader bjørne, fordi de lever af den samme mad som dem, overtager landet og fordi de ødelægger hans manddomsceremoni. Ved denne ceremoni får "hovedpersonen" sit eget specielle totem, der symboliserer det som personen skal gøre eller kan. Sitka fik i sin tid en ørn for lederskab, og Denahi fik en ulv for visdom. Ved Kenais ceremnoni får han en bjørn for kærlighed.