Kærlighed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

En del af serien af artikler om kærlighed
Historisk
Høvisk kærlighed
Religiøs kærlighed
Forskellige følelser
Erotisk kærlighed
Familiær kærlighed
Forelskelse
Fri kærlighed
Platonisk kærlighed
Romantisk kærlighed
Ugengældt kærlighed
Se også
Cølibat
Seksualitet
Aseksualitet
Sex
Erotik
Valentinsdag

Kærlighed er et vidt begreb, men i daglig tale forståes det normalt som en varm inderlig følelse af hengivenhed over for et andet menneske.

Der skelnes almindeligvis mellem 2 typer kærlighed, nemlig Eros-Kærlighed, der er kærlighed mellem par - hvor en fysisk/kropslig tiltrækning er tilstede og det er denne betydning de fleste vil forbinde ordet med.

Den anden type kærlighed kaldes Agape-Kærlighed´, og her bruges dette om det at holde af og være knyttet til et andet menneske, især familiemedlemmer eller nære venner. Også kæledyr kan være genstand for kærlighed. I mere overført forstand kan der bestå en slags kærlighedsrelation til ting eller situationer. Her omtales kærligheden ofte mere overfladisk eller metaforisk, som i vendingen "jeg elsker duften af nybagt brød". Endelig kan der for religiøse mennesker være tale om en kærlighed til Gud, og særligt i kristendommen er næstekærlighed et centralt begreb.

Det at nære en kærlighed til et andet væsen kaldes at elske (kan dog også henvise til at have samleje). Dette er en eksistentiel følelse, som er svær at definere. En person, der elsker, er ofte hengiven, selv frem til at ofre sig selv i døden.^{[Kilde mangler]} At elske er uden undtagelser og uden forbehold.^{[Kilde mangler]}

Når man elsker, sætter man sin elskede højere end alt andet.^{[Kilde mangler]} Denne følelse er sandsynligvis den stærkeste et menneske kan opleve, efterfulgt af den modsatte, som er had.^{[Kilde mangler]}. Selv om det modsatte af kærlighed efter sigende ikke er had, men ligegyldighed.

[redigér] Se også

• Forelskelse

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Kærlighed

• The Anatomy of Love Explanation of Theories of Love Skabelon:En
• Lovegevity: What Is Romantic Love Anyway? (Engelsk)

s·d·r Følelser Primært interpersonelt rettede følelser Accept • Afvisning • Anger • Antipati • Beundring • Fjendtlighed • Forelskelse • Forpligtelse • Forlegenhed • Fortrolighed • Frastødning • Følelsesmæssig sårbarhed • Følelsesmæssigt usårlig • Generthed • Generøsitet • Had • Hengivenhed • Indignation • Intimidering • Imødekommenhed • Jalousi • Kærlighed • Medlidenhed • Mistro • Misundelse • Nærhed • Respekt • Samhørighed • Skam • Skyldfølelse • Sorg • Sympati • Taknemmelighed • Tosomhed • Venskab • Venlighed • Ydmygelse • Ærbødighed • Ømhed Primært intrapersonelle følelser Ambivalens • Angst • Apati • Begær • Bekymring • Bitterhed • Distancering • Ekstase • Ensomhed • Entusiasme • Fanatisme • Fortabelse • Fortrydelse • Forundrelse • Forventning • Frelse • Fri (uafhængig) • Forvirring • Frustration • Frygt • Glæde • Grådighed • Held • Hjemve • Hovmod • Humørsyge • Håb • Kedsomhed • Komfort • Lettelse • Lidelse • Liderlighed • Livslede • Lydhørhed • Melankoli • Mod • Motivation • Nervøsitet • Nostalgi • Nøgen • Opmærksomhed • Overmodighed • Overraskelse • Panik • Rolighed • Rædsel • Rådvildhed • Seksuel ophidselse • Selvmedlidenhed • Skuffelse • Stolthed • Stress • Tab • Tilfredsstillelse • Tomhed • Tvivl • Tålmodighed • Ubeslutsomhed • Udmattelse • Vrede • Væmmelse Primært intrapersonelle følelser (kropslig) Afslappelse • Fysisk såret • Fysisk usårlig • Mæthed • Smerte • Sult • Søvnighed • Tørst • Vågen • Ømhed Ukategoriserede følelser Et med naturen • Inderlighed • Kompersion • Sørgmodighed • Åbenbarelse • Hygge Tilknyttede emner Affektlære • Retorik  • Erkendelse • Psykologi • Behovspsykologi • Behov • Fornuft • Sansning • Perception • Affekt • Vilje • Ethos • Pathos • Katarsis • Humor • Etik

Stub Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.