Præsidentvalget i USA 1872

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Præsidentvalget i USA 1872
USA
← 1868
5. november 1872
→ 1876

Valgdeltagelse: 71,3%[1] Fald (6,8pp)
Ulysses S. Grant Horace Greeley
Nomineret Ulysses S. Grant Horace Greeley
Parti Republikanerne Liberal-republikanerne
Hjemstat Illinois New York
Running mate Henry Wilson Benjamin Gratz Brown
Valgmænd 286 (+14 ugyldiggjorte)[a] 0 (+3 afvist)[b]
Delstater vundet 29 (+2 ugyldiggjorte)[a] 0
Stemmer 3.598.235 2.834.761
Procentdel 55,6% 43,8%

Kort over, hvem, der har vandt hvilke stater (blå=Greeley, rød=Grant, gul=Hendricks, og de forskellige afarter af grøn repræsenterer valgmænd vundet af henholdsvis Brown, Jenkins and Davis; dette afspejler den posthume spredning af Greeleys valgmandsstemmer.)
Kort over, hvem, der har vandt hvilke stater (blå=Greeley, rød=Grant, gul=Hendricks, og de forskellige afarter af grøn repræsenterer valgmænd vundet af henholdsvis Brown, Jenkins and Davis; dette afspejler den posthume spredning af Greeleys valgmandsstemmer.)

Siddende præsident
Ulysses S. Grant
(Republikanerne)


Præsidentvalget i USA 1872 var det 22. præsidentvalget, der blev afholdt tirsdag d. 5. november 1872. Den siddende republikanske præsident Ulysses S. Grant besejrede den liberal-republikanske modkandidat Horace Greeley, hvis kandidatur var støttet af Det Demokratiske Parti.

Grant blev enstemmigt gennomineret ved det republikanske konvent i 1872, men hans modstandere i partiet organiserede det Liberal-republikanske Parti, hvorefter de afholdte deres eget konvent. Det liberal-republikanske konvent i 1872 nominerede Greeley, en avisudgiver i New York. Partiet havde en platform, der opfordrede til at reformere embedsværket og ende genopbygningen i Syden. Det Demokratiske Partis ledere troede, at deres eneste håb om at besejre Grant var at forene sig omkring Greeley, hvorfor det demokratiske konvent i 1872 nominerede den liberal-republikanske kandidat.

På trods af alliancen mellem liberal-republikanerne og demokraterne viste Greeley sig at være en ineffektiv kandidat, og Grant forblev derved meget populær. Grant vandt således genvalg, hvor det lykkes ham at vinde 31 af de 37 delstater – inklusive flere Sydstater, der først igen vil blive vundet af en republikansk kandidat i det 20. århundrede. Grant ville være den sidste sidende præsident til at genvinde en anden periode i træk indtil William McKinleys sejr ved præsidentvalget i 1900.[c] Grants margin på 11,8% med hensyn til vælgerstemmer, var den største margin i perioden mellem 1856 og 1904.

Den 29. november 1872, efter at vælgerstemmerne var blevet optalt, men før valgkollegiet afgav sine stemmer, døde Greeley. Som følge heraf stemte de valgmænd, der tidligere havde indikeret at ville stemme på Greeley, på fire kandidater til præsident og otte kandidater til vicepræsident. Det var det sidste tilfælde indtil præsidentvalget i 1960, hvor mere end én valgmænd stemte på en kandidat, som de ikke havde lovet.

Præsidentvalget i 1872 er også fortsat det eneste tilfælde i amerikansk historie, hvor en stor præsidentkandidat døde under valgprocessen.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Der blev afholdt valg i Arkansas og Louisiana; Men på grund af forskellige uregelmæssigheder, herunder påstande om valgsvindel, blev alle valgmandsstemmer fra disse delstater (henholdsvis 6 og 8) erklæret ugyldige.
  2. ^ Greeley døde efter valget, men forud for valgkollegiets møde, og var således ikke berettiget til embedet som præsident. Greeley havde vundet 66 valgmænd, hvoraf de 63 afgav deres stemmer på andre demokrater. 3 valgmænd fra Georgia stemte på Greeley; deres stemmer blev dog erklæret ugyldige.
  3. ^ Grover Cleveland blev valgt til en anden periode i 1892. Der var dog tale om ikke på hinanden følgende periode, idet han tabte genvalg i 1888.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Voter Turnout in Presidential Elections". The American Presidency Project. UC Santa Barbara.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]