Præsidentvalget i USA 1860

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Præsidentvalget i USA 1860
USA
← 1856
6. november 1860
→ 1864

Valgdeltagelse: 81,2% Stigning (2,3pp)
Abraham Lincoln John C. Breckinridge
Nomineret Abraham Lincoln John C. Breckinridge
Parti Republikanerne Sydlige demokrater
Hjemstat Illinois Kentucky
Running mate Hannibal Hamlin Joseph Lane
Valgmænd 180 72
Delstater vundet 18 11
Stemmer 1.865.908 848.019
Procentdel 39,8% 18,1%
John Bell Stephen A. Douglas
Nomineret John Bell Stephen A. Douglas
Parti Constitutional Union Demokraterne
Hjemstat Tennessee Illinois
Running mate Edward Everett Herschel V. Johnson
Valgmænd 39 12
Delstater vundet 3 1
Stemmer 590.901 1.380.202
Procentdel 12,6% 29,5%

Kort over, hvem, der har vandt hvilke delstater (blå=Douglas, rød=Lincoln, grøn=Breckinridge, orange=Bell)
Kort over, hvem, der har vandt hvilke delstater (blå=Douglas, rød=Lincoln, grøn=Breckinridge, orange=Bell)

Siddende præsident
James Buchanan
(Demokraterne)

Præsidentvalget i USA 1860 var det 19. præsidentvalget i USA, som blev afholdt tirsdag d. 6. november 1860. Valget blev vundet af den republikanske præsidentkandidat Abraham Lincoln og hans vicepræsidentkandidat Hannibal Hamlin til trods for, at disse ikke fremgik af stemmesedlen i ti af de sydlige slavestater.[1] På nationalt plan vandt Lincoln flest vælgerstemmer, ligesom han også vandt et flertal af valgmandsstemmerne. Lincoln vandt dog kun de nordlige delstaters valgmandsstemmer — delstater, som på dette tidspunkt allerede havde afskaffet slaveri. Dette var første gang, at en republikaner blev valgt som præsident. Valget af Lincoln fungerede som den primære katalysator for udbuddet af den amerikanske borgerkrig, der så sydstaterne løsrive sig fra Unionen og danne Konføderationen.

USA var blevet et mere og mere splittet land løbet af 1850'erne, hvilket primært var drevet af uenighed vedrørende spørgsmålet om udvidelse af slaveriet til de vestlige territorier. Den siddende præsident, James Buchanan, var ligesom sin forgænger, Franklin Pierce, en nordlig demokrat med sydstatssympatier. Buchanan havde lovet ikke at søge genvalg. Fra midten af 1850'erne blev det republikanske parti dannet som et parti der modsatte sig slaveriet, og var drevet af den nordlige vælgermodstand mod Kansas-Nebraska-loven og højesterets afgørelse fra 1857 vedrørende Dred Scott v. Sandford. Fra valget i 1856 havde det republikanske parti erstattet Whigpartiet som den største opposition til Det Demokratiske Parti. En gruppe tidligere whigs og Know Nothings dannede Constitutional Union, som forsøgte at undgå splittelse ved at løse splittelser om slaveri med et nyt kompromis.

Den republikanske nationale konvent i 1860 i Chicago nominerede Abraham Lincoln – et tidligere moderat medlem af Whigpartiet, som havde repræsenteret Illinois i én periode (fra 1847 til 1849) i Repræsentanternes Hus. Lincolns platform lovede ikke at blande sig i slaveriet i Syden, men modsatte sig udvidelsen af slaveriet til yderligere territorier. Det demokratiske nationale konvent i 1860 blev afbrudt i Charleston, South Carolina, uden at man var nået til enighed om en nomineret kandidat. Et andet konvent i Baltimore, Maryland, blev Illinois-senator Stephen A. Douglas nomineret som partiets præsidentkandidat. Douglas' støtte til begrebet folkesuverænitet – som opfordrede hvert territoriums indbyggere til at beslutte slaveriets status lokalt – fremmedgjorde ham blandt mange radikale pro-slaveri syddemokrater, som ønskede at sådanne territorier skulle åbne for slaveri. Med præsident Buchanans støtte afholdt syddemokraterne deres eget konvent og nominerede vicepræsident John C. Breckinridge fra Kentucky. Ved Constitutional Unions konvent i 1860 blev den tidligere Tennessee senator John Bell nomineret.

Lincolns største modstander i nordstaterne var Douglas, som vandt den flest vælgerstemmer i to delstater, Missouri og New Jersey. Douglas var den eneste kandidat ved valget i 1860, der vandt valgmandsstemmer i både frie- og slavestater. I syd vandt Bell tre delstater, mens Breckinridge vandt de resterende 11 delstater. Lincolns valgsejr motiverede syv sydlige delstater – som alle stemte på Breckinridge – til at løsrive sig før Lincoln blev svoret ind som præsident i marts 1861. Den amerikanske borgerkrig begyndte mindre end to måneder efter at Lincoln var blevet svoret ind med Slaget ved Fort Sumter. Herefter løsrev fire yderligere delstater sig. Lincoln vandt genvalg ved det amerikanske præsidentvalg i 1864. Valget var det første af seks på hinanden følgende republikanske sejre ved det amerikanske præsidentvalg. .

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Burlingame, Michael. "Abraham Lincoln: Campaign and Elections". Hentet 13. juli 2021.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

Yderligere læsning[redigér | rediger kildetekst]

Primærkilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Chester, Edward W. A Guide to Political Platforms (1977), pp. 72–79 online
  • Porter, Kirk H. and Donald Bruce Johnson, eds. National Party Platforms, 1840-1964 (1965) online 1840-1956

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]