Psykoterapi

Psykoterapi er en fællesbetegnelse for forskellige former for samtalebehandling/samtaleterapi, der alle består i, at en (eller flere) psykoterapeut(er) ved hjælp af gentagne samtaler forsøger at afhjælpe en (eller flere) patient(er)s psykiske problemer. Har nok uformelt været anvendt op gennem historien, men blev først formaliseret og tilknyttet sammenhængende teoretiske systemer i begyndelsen af det 20. århundrede ved Sigmund Freud og C.G.Jung i form af psykoanalysen.

Fælles for alle psykoterapiformer er ideen om at klienten kan opnå indsigt i sine egne tanke-/ og handlemønstre, og derved forandre problematiske tanke/handlemåder, der f.eks. kan give sig udslag i angst, depression, krisereaktioner, seksuelle problemer, parforholdsproblemer, spiseforstyrrelser m.v. Psykoterapi praktiseres under mange forskellige former og kan have mere eller mindre overlap med beslægtede interventionsformer som psykologisk rådgivning, psykoedukation, coaching og lignende. Med psykoterapi forstår man dog oftest noget, der retter sig mod dyberegående forandringer i personen.

Terapiretninger

Der eksisterer mange forskellige terapiretninger, men de fleste professionelle psykoterapeuter placerer sig indenfor for en eller flere af følgende terapeutiske hovedtraditioner:

• Psykodynamisk/psykoanalytisk terapi: lægger vægt på ubevidste konflikter med rødder i barndommen og de relationer man havde til nære omsorgspersoner. I sin klassiske form er freudiansk psykoanalyse en langvarig proces, der strækker sig over flere år, hvor klienten gradvis opbygger indsigt i årsagerne til egne følelser og adfærd. Har siden forgrenet sig i flere forskellige retninger og behandlingsvarianter, der praktiseres i mere kortvarige behandlingsforløb og bygger på forskellige videreudviklinger af Freuds tanker (klassisk psykoanalyse er i dag en specialitet). I Danmark kan man bl.a blive uddannet i denne metode på Institut for Psykoanalytisk Psykoterapi.

• Kognitiv terapi / kognitiv adfærdsterapi: lægger vægt på aktuelle problemer og de tankemønstre, der vedligeholder dem. Har en resultatorienteret tilgang, hvor der arbejdes med et afgrænset psykologisk problem, som hovedregel i kortvarige forløb, hvor man nøje følger de fremskridt, der sker i forhold til problemet.

• Humanistisk/oplevelsesorienteret terapi: lægger vægt på at opleve og udtrykke undertrykte følelser, reaktioner og potentialer med fokus på en ligeværdig relation mellem terapeut og klient, samt en indfølende holdning hos terapeuten (humanistisk psykologi). Oplevelseorienteret psykoterapi har rødder i gestaltterapi, og humanistisk psykologi er inspireret af Carl Rogers klientcentrerede metode.

• Systemisk terapi: Lægger vægt på relationer og de underforståede aftaler, der udspiller sig mellem personer. Anser psykologiske problemer for noget, der ligger i hele systemets samspil (f.eks. den måde en bestemt familie fungerer på) frem for noget, der knytter sig til den person, der udviser symptomerne. Er oprindelig udviklet inden for familie- og parterapi, men kan også praktiseres som individuel terapi. Se også narrativ terapi.

• Kropsorienteret psykoterapi. Terapiformer hvor samtale kombineres med opmærksomhed på og arbejde med klientens krop. Se for eksempel sensetikterapi

Fodnoter

Spire Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.