Pythiske lege

Koordinater: 38°28′58″N 22°29′53″Ø / 38.482667°N 22.498047°Ø / 38.482667; 22.498047
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. mar. 2015, 20:38 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt coord wd)
Delfi Stadion, hvor de antikke phythiske lege blev afholdt
Startlinien på Delfi Stadion, med de markante startblokke med udhuggede udhulninger, til at sikre bedre fodfæste ved starten. En detalje, der også kendes fra andre græske stadions

De pythiske lege (også betegnet Delfi-legene) var en af de fire antikke græske arrangementer med sportsarrangementer fra oldtidens Grækenland. De blev afholdt i Delfi hvert fjerde år, og er – sammen med antikkens olympiske lege i Olympia – blandt forløberne til de moderne olympiske lege, der også afholdes hvert fjerde år (næste gang i London 2012).

De antikke phythiske lege blev afholdt til ære for Apollon to år efter (og to år før) afholdelsen af de olympiske lege. Indimellem afholdtes de nemeiske lege (Nemean Games) og de isthmiske lege (Isthmian Games). Traditionen blev grundlagt på et tidspunkt i det 6. århundrede f.Kr., og legene omfattede også konkurrencer inden for musik og poesi, hvilket ikke foregik under de olympiske lege.

Konkurrencerne inden for musik og poesi daterede sig rent faktisk endnu længere tilbage end sportskonkurrencerne, og ifølge de mytiske overleveringer daterer de sig helt tilbage til Apollon, som de mytiske overleveringer hævder han indledte disse musiske konkurrencer efter at have besejret Python og i forbindelse med at han grundlagde Oraklet i Delfi.

De atletiske konkurrencer var de samme som ved de olympiske lege. Der blev bl.a. afholdt hestevæddeløb med vogne trukket af et firspand, samt forskellige gymnastik- og atletikkonkurrencer m.m.

Vinderen blev beæret med en laurbærkrans samt varierende former for begunstigelser fra sin hjemby. Legene strakte sig over tre måneder, hvorunder der blev opretholdt våbenhvile (Den Hellige Delfi Fred el. Holy Delphic Peace), så såvel deltagere som tilskuere uhindret kunne nå frem til legenes afholdelse.

I år 394 bandlyste Theodosius I., kejser af Rom og Byzans, de pythiske lege med den begrundelse af de var hedenske.

De moderne phythiske lege – Delphic Games

I 1994, 1600 år efter banlysningen grundlægges International Delphic Council i Berlin, Tyskland på initiativ af J. Christian B. Kirsch med deltagelse af repræsentanter fra 18 nationer fra 5 kontinenter. Mødet der blev afholdt 100 år eftr grundlæggelsen af Den Internationale Olympiske Komite havde til formålet at genoplive de pythiske lege i en moderne form under navnet Delfi Legene (engelsk: Delphic Games).

I 1997 afholdes de første junior delphi lege i Tbilisi, Georgien under et formandsskab bestående af Georgiens præsident Eduard Shevardnadze, Europarådets generalsekretær Daniel Tarschys og UNESCOs generaldirektør Federico Mayor Zaragoza.

I 2000 afholdet de første delphi lege i moderne tid i Moskva, Rusland under formandskab af Europarådets generalsekretær Walter Schwimmer, med støtte af Ruslands præsident Vladimir Putin og Alexeij II, Patriark af Moskva og Rusland.

I 2005 blev de 2. delphi lege i moderne tid afholdt i Kuching på Borneo i Malaysia og de 3. lege afholdes 2009 i Jeju i Korea.

Den fire år lange perioden mellem to delphi lege betegnes delphiade på lignende måde som den fireårige periode mellem to olympiske lege betegnes olympiade.

Eksterne links

38°28′58″N 22°29′53″Ø / 38.482667°N 22.498047°Ø / 38.482667; 22.498047