Røde Fane-ordenen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Røde Fane-ordenen
Røde Fane-ordenen, endelig udgave
Tildeles af Centrale Eksekutivkomiteer
Orden fra RSFSR
Sovjetunionen Sovjetunionen
Type Orden, enkelt klasse
Motto ”Proletarer i alle lande, foren jer”
Tildeles for Heltemod i kamp eller langvarig tjeneste i militæret
Status Ophørt i 1992
Statistikker
Etableret 16. September 1918 [1]
Første optagelse 28. september 1918, Vasilij Bljukher
Kendte modtagere 581.300
Præcedens
Næste (højere) Oktoberrevolutionens orden
Næste (lavere) Suvorova af 1. grad orden
Samme Arbejdets Røde Fane orden

Ordensbåndet
Flådens banner med Røde Fane-ordenen på et skib

Røde Fane-ordenen (russisk: Орден Крaсного Знамени), var en orden, der blev indstiftet under Den Russiske Borgerkrig. Det skete ved et dekret udstedt den 16. september 1918 af den Alrussiske Centrale Eksekutivkomite. [1] Efter oprettelsen af Sovjetunionen i 1922 blev ordenen den 1. august 1924 gjort til den første sovjetiske orden ved afgørelse fra Sovjetunionens Centrale Eksekutivkomite. [2] Statutten for ordenen blev revideret 11. januar 1932 af den centrale eksekutivkomite, ved dekreter af 19. juni 1943 og 16. december 1947 af den Øverste Sovjet, og senest ved dekret den 28. marts 1980 af Præsidiet for den Øverste Sovjet.

Første udgave af den russiske røde fane-orden fra 1918–1924

Efter Sovjetunionens sammenbrud standsede præsidiet for Ruslands væbnede styrker tildelingen af ordenen i 1992 [3]

Udseende[redigér | rediger kildetekst]

Ordenen er udformet af kunstneren Vladimir Vasilevitj Denisov, der på mindre end en måned fremlagde seks skitser for den Alrussiske Centrale Eksekutivkomite. Den valgte udgave har en udfoldet rød fane henover den femtakkede røde stjerne med hammer og segl, en hammer og et plovskær omkranset af et egeløv, påsat et rødt bånd. På fanen er skrevet ”Proletarer i alle lande, foren jer” og på egeløvet bogstaverne ”R S F S R” (Russiske Socialistiske Føderative Sovjet Republik).[4]

På de senere sovjetiske udgaver af ordenen, er det røde omkransende bånd fjernet og bogstaver på egeløvet ændret til ”S S S R” (Unionen af Socialistiske Sovjet Republikker). Ordenen bæres på venstre side af brystet. [5]

Uddelingskriterier[redigér | rediger kildetekst]

Ordenen kunne tildeles sovjetborgere, der havde udvist særligt mod og heltemod i kamp. Men ordenen kunne også tildeles militære enheder, krigsskibe m.v.:

  • for særlige betydningsfulde kampe, begået i en kampsituation med tydelig livsfare;
  • for fremragende ledelse af militære operationer i militære enheder, formationer, foreninger og særligt heltemod, der blev udøvet på samme tid;
  • for udvist heltemod under udførelsen af en særlig opgave;
  • for særligt heltemod i forbindelse med opretholdelse af landets statssikkerhed, ukrænkelighed ved Sovjetunionens statsgrænse under forhold, der indebærer en livsfare;
  • for vellykkede militære operationer udført af militære enheder, krigsskibe, formationer og foreninger, som på trods af fjendens stædige modstand mod tab eller andre ugunstige forhold, besejrede fjenden eller påførte ham et stort nederlag eller bidrog til egne soldaters succes med at udføre en større militær operation.

I særlige tilfælde kunne ordenen også gives for at styrke kampmoralen og i de seneste år også for langvarig tjeneste i de militære værn, politi og statssikkerhedstjenesten. [6]

Modtagere[redigér | rediger kildetekst]

Marskal Vailij Bljukher Blücher bærende fire af den første variant af Røde Fane ordenen

Den første modtager var Vasilij Konstantinovitj Bljukher, der modtog ordenen den 28. september 1918.[7][8] Den Røde Fanes orden kunne tildeles flere gange, fx fik Bljukher ordenen fem gange.

Som eksempler på personer der modtog ordenen kan nævnes:

Som eksempel på en militær enhed, der har modtaget ordenen kan nævnes den Sovjetiske Østersøflåde, der er blevet hædret med ordenen 2 gange.

Røde flag-ordenen blev uddelt 581.300 gange.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Alrussiske Centrale Eksekutivkomite (1918). "Dekret om insignier" (russisk). Hentet 17. februar 2020.
  2. ^ Sovjetiske Centrale Eksekutivkomite (1924). "Afgørelse om Røde fane ordenen" (russisk). Hentet 17. februar 2020.
  3. ^ Verdenshistorisk encyklopædi, Den første russiske internet-encyklopædi udarbejdet af professionelle historikere [1] Arkiveret 20. februar 2020 hos Wayback Machine
  4. ^ V. Durov og N. Strekalov, Røde Fane Ordenen. Historien om oprettelsen og udviklingen af medaljen (p.9),Collectors Book 2006, ISBN 1-932525-32-7, (Russisk: В. Дуров, Н. Стрекалов: ОРДЕН КРАСНОГО ЗНАМЕНИ, История учреждения награды и эволюция орденского знака) https://ru.b-ok2.org/book/587619/ff0129 Arkiveret 20. februar 2020 hos Wayback Machine
  5. ^ Afgørelse, 1924 & punkt 4.
  6. ^ Ordner og medaljer i USSR. Webdatabase af Andrej Kusnetsov og Igor Pak. http://mondvor.narod.ru/ORBan.html
  7. ^ Store sovjetiske Encyclopædi(2005) vol. 3, p. 618.
  8. ^ Store sovjetiske Encyclopædi, 3. udgave, opslag på "Блюхер", tilgængelig online [2] (Webside ikke længere tilgængelig)
  9. ^ Westad, Odd Arne (2017). The Cold War: A World History. New York: Basic Books. s. 190. ISBN 978-0-465-09313-7.
  10. ^ The Great Soviet Encyclopedia (1979)

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • V. Durov, H. Strekalov: Røde Fane ordenen. Historien om oprettelsen og udviklingen af medaljen (Russisk: Дуров В., Стрекалов Н. Орден Красного Знамени. История учреждения награды и эволюция орденского знака. М., 2006. ) https://ru.b-ok2.org/book/587619/ff0129 Arkiveret 20. februar 2020 hos Wayback Machine
  • G. A. Kolesnikov, A. M. Rosjkov: Ordener og medaljer i USSR (Russisk: Колесников Г. А., Рожков А. М. Ордена и медали СССР. М., 1983.(1986)) https://ru.b-ok2.org/book/759818/56d847 Arkiveret 20. februar 2020 hos Wayback Machine
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Røde_Fane-ordenen&oldid=11569911"