Plov
En plov er et landbrugsredskab, der bruges til at løsne og vende jorden.
Den nutidige plov er resultatet af en udvikling fra den simple ard, der kun løsnede jorden. Arden kendes helt tilbage fra landbrugets indtog i Danmark i starten af bondestenalderen i midten af det 4. årtusinde f.Kr., men findes først afbildet blandt helleristninger fra bronzealderen. Man har også flere former for arder bevaret i moserne.
Fra o. år 200 kender man i Danmark spor efter en form for plov med muldfjæl, som kunne vende jorden.
I den tidlige middelalder blev den afløst af hjulploven, der var udstyret med muldfjæl, så jorden blev vendt. Denne plovtype blev afløst af svingploven, der kendes fra slutningen af 1700-tallet, men først fortrængte hjulploven omkring 1860. Da traktoren blev almindelig i landbruget, videreudvikledes denne type til at kunne pløje flere furer ad gangen.
Bønderne i Kina havde længe et fortrin frem for bønder i Europa, fordi de benyttede en plov med plovskær af jern, og dertil en jernbeslået, konkav muldfjæl. På 1200-tallet nåede opskriften på støbejern til Europa, men selv efter at plovskær af jern var taget i brug, behøvede man flere trækdyr til at vende tung jord. Først på 1700-tallet regnede Thomas Jefferson sig frem til den konkave muldfjæl, samt en jernbeslået muldfjæl kombineret med jernstag, som resulterede i, at Vestens landmænd kunne pløje lige så effektivt som kinesere.[1] Så tidligt som i 85 f.Kr brugte kineserne plove, der lavede flere furer samtidigt, og de var for længst begyndt at så korn og frø i lige rækker, hvad der giver større afkastning og gør det nemmere at luge ukrudt, end når man sår ved håndkast. I England blev såning af korn og frø i rækker først anbefalet i en jordbrugshåndbog fra 1731.[2]
[redigér] Slang
- Se uddybende artikel: Plovmand
På dansk er en "plovmand" desuden slang for en 500- eller 1000-kroneseddel. Oprindelsen til udtrykket om 500-kronesedlen er enkel, nemlig at Danmarks Nationalbank i 1910 satte en 500-kroneseddel i omløb med en pløjende landmand som motiv. Hvordan udtrykket er blevet knyttet til 1000-kronesedlen er mere uvist, men skyldes formentlig yngre generationers manglende kendskab til sedlernes historie.
[redigér] Henvisninger
- ↑ Cyril Aydon: Menneskets historie (s. 192), forlaget Gyldendal, Oslo 2009, ISBN 978-82-05-38434-7
- ↑ Cyril Aydon: Menneskets historie (s. 96)
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
