Richard D. Ryder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En del af serien af artikler om
Dyrs rettigheder
Olive baboon1.jpg

Aktivister
Greg Avery · David Barbarash
Ronnie Lee · Keith Mann
Ingrid Newkirk · Henry Spira

Grupper/kampagner
Anima · Animal Aid
Animal Liberation Front (DBF)
Animal Rights Militia
Djurens Rätt
Forsøgsdyrenes Værn
Fur Free Alliance
Justice Department
NOAH · PETA · Viva!

Problemer
Dyreforsøg · Dyretransporter
Industrialiserede landbrug
International handel med primater
Nafovanny · Speciesisme · Vivisektion

Forfattere/fortalere
Steven Best · Stephen R. L. Clark
Gary Francione · Gill Langley
Tom Regan · Richard D. Ryder
Peter Singer · Steven M. Wise

Kategorier

Dyrs rettigheder

Richard D. Ryder (født 1940) er en britisk psykolog som, efter at have udført psykologiske eksperimenter på dyr, begyndte at tale imod dyreforsøg og blev en af pionererne indenfor den moderne dyrefrigørelsesbevægelse. Han var Mellon Professor ved Tulane University, New Orleans, og er forfatter af Painism: A Modern Morality og Putting Morality Back into Politics.

Han er tidligere formand for Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals, og tidligere præsident for Britain's Liberal Democrat Animal Protection Group. Siden april 2004 har han været parlamentarisk konsulent for Political Animal Lobby.

Ryder var også bidragsyder til den indflydelsesrige Animals, Men and Morals: An Inquiry into the Maltreatment of Non-humans (1972) redigeret af Roslind og Stanley Godlovitch samt John Harris. Det var i en anmeldelse af denne bog for New York Review of Books at Peter Singer, nu Ira W. DeCamp Professor i bioetik ved Princeton University, fremsagde de grundlæggende argumenter, baseret på utilitarisme, som i 1975 blev til Animal Liberation, dyreretsbevægelsens "bibel".

Speciesisme og painism[redigér | redigér wikikode]

Ryder opfandt begrebet speciesisme i 1970 mens han lå i badet[1], og brugte det for første gang i en privat printet pamflet udgivet i Oxford samme år.

Han kalder sin nuværende synsvinkel på ikkemenneskers moralske status for painism (litt. "smertisme"), og mener at alle væsner som føler smerte fortjener rettigheder. Painism kan ses som en tredje vej mellem Peter Singers utilitaristiske synspunkt og Tom Regans deontologiske syn på rettigheder. Det kombinerer det utilitaristiske syn om at moralsk status kommer fra evnen til at føle smerte med rettighedssynet som forbyder os at bruge andre til at nå vores egne mål. [Kilde mangler]

Han har kritiseret Regans kriterie om naturlig værdi, og siger at alle væsner som føler smerte har naturlig værdi. Han har også kritiseret den utilitaristiske ide om at udnyttelsen af andre kan retfærdiggøres hvis der er en samlet fremgang i glæde, og siger at: "Et af problemerne med det utilitaristiske syn er at for eksempel et offer for gruppevoldtægts lidelse kan retfærdiggøres hvis voldtægten giver voldtægtsmændene en større sum nydelse." [Kilde mangler] Dette er dog senere blevet "rettet" i Singers præferenceutilitarisme.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]