Ridning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 10. mar. 2015, 11:11 af A3ng3l (diskussion | bidrag) A3ng3l (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Kirstine-TheHorseLover, fjerner ændringer fra 83.89.107.199 (diskussion | bidrag))
Hest og rytter under konkurrence

Ridning er en sportsgren, hvor en rytter bruger sine evner til få en hest til at udføre forskellige øvelser.

De mest almindelige discipliner er:

Derudover findes konkurrencer for handicappede ryttere. Særlige racer har deres egne shows- og gangartskonkurrencer, som f.eks. islandske heste og tennessee walking horse. En anden disciplin, der har specielt vundet indpas det seneste årti er mounted games.

Military

Uddybende Uddybende artikel: Military

Military er den danske betegnelse for en gammel militær gren indenfor ridesporten, som sætter hesten på prøve i udholdenhed og mod, og rytteren i mod og kundskaben i at mestre sin hest. En konkurrence gennemføres typisk på én, to eller tre dage. Den indledende gren er dressur, som siden følges af ridebanespringning og afsluttes med øvelser i uholdenhed, som oftest i form af terrænridt.

Dressur

Uddybende Uddybende artikel: Dressur

I dressur kræves fuld koncentration fra både hest og rytter. Hesten skal adlyde de signaler, rytteren giver, og rytterens signaler til hesten skal være meget præcise og næsten helt usynlige. Rytteren skal have mørk jakke, hvide ridebukser, hvid skjorte med plastron, høj hat og sorte lange ridestøvler. Hesten har en dressursadel, et bid og et hvidt sadlunderlag på. Til større konkurrencer som OL eller VM rides der ofte med kandarbid som er et almindeligt bridonbid og et stangbid hvor man så rider med to tøjler. Dette bid er et meget kraftigt bid da man jo rider med to på en gang og bruges ikke i de mindre klasser.

Rytteren får dressurprogrammet nogen tid før stævnet, i modsætning til springning hvor rytteren først ser banen lige inden han/hun skal ride. Der findes to forskellige slags baner som dressurkonkurrencer udføres på:

  • Bane A er 20 meter bred og 60 meter lang.
  • Bane B er 20 meter bred og 40 meter lang.

På en dressurbane er der bogstaver, der viser rytteren, hvor denne skal lave de forskellige øvelser. På banen er bogstaverne A, B, C, E, F, H, K, M, P, R, S, og V markeret på barrieren. Der er også bogstaver inde på selve banen: G, I, X, L og D, som normalt er lagt ned i grusbanen. Markeringerne hjælper til at lokalisere, hvor de forskellige øvelser skal udføres. Til store stævner er der normalt fem dommere, hvoraf en er hoveddommer. Hoveddommeren sidder ved C i den ene ende af banen, mens de andre fire dommere sidder ved M, H, B, og E. Hver dommer giver point på en skala fra 1-10 for hver øvelse og for hvor godt hesten adlyder.

Der er forskellige dressurklasser, man kan deltage i og de har forskellige sværhedsgrader. De mest normale er:

  • LD1-2 på B bane
  • LC1-2-3 på A og B bane
  • LB1-2-3 på A og B bane
  • LA1-2-3-4-5-6 på A og B bane.
  • PRI - PRT - PRT på A og B bane.
  • MB0 -1-2-3 på A og B bane.
  • MA1 på A og B bane og MA2 på A bane.

Ridebanespringning

Uddybende Uddybende artikel: Ridebanespringning

Eksterne henvisninger