Robert Altman
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Robert Altman (20. februar 1925, Kansas City, Missouri – 20. november 2006) var en amerikansk filminstruktør.
Robert Altman er født i 1925 i Kansas City. Hans instruktørkarriere indleder han i perioden efter 2. verdenskrig, hvor han primært laver industrifilm. Efter at have oparbejdet ekspertise på området, bliver han i 50´erne og 60´erne en højt profileret tv-instruktør i en gruppe af nye instruktører, der blandt andre tæller Arthur Penn og Sidney Pollack. Hans tv-produktioner, der rummer klassikkere som Alfred Hitchcock Presents, giver ham ry for at være en rebelsk instruktør i fronten mod kommerciel storytelling.
I 1967 skifter Altman fra tv- til filmproduktion, hvor han får sin første publikumssucces med den bizare krigsfilm MASH (1970). Filmen handler om en gruppe lægers liv på et mobilt felthospital under koreakrigen, hvor en konstant strøm af makabre vittigheder tjener til at holde krigens rædsler på afstand. Denne cocktail af blodig krig og militære løjer betegner Altmans tendens til at bryde traditionelle genrer og opfinde nye. Samtidig er filmen karakteristisk i det store persongalleri og de mange vignetagtige optrin. Med MASH opnår Altman den første af i alt fem Academy Award nomineringer som bedste instruktør ved siden af Nashville (1975), The Player (1992), Short Cuts (1993) og Gosford Park (2001).
Disse succeser er højdepunkter i en karriere, der kan beskrives som en rutschebanetur. Robert Altmans karriere kan således inddeles i tre faser. I perioden 1968-75 er han en del af en ny succesfuld bølge af unge Hollywood-instruktører, der blandt andre tæller Martin Scorsese og Francis Ford Coppola. I den forbindelse er film som MASH og Nashville betydende bidrag til reformuleringen af Hollywoods formler for fortælling og stil. Men i slutningen af 70´erne indtræffer bølgen af såkaldt post-klassiske film, der bl.a. repræsenteres ved instruktører som Steven Spielberg (Jaws (1975)) og Georg Lukas (Star Wars (1977)).
Disse "big budget blockbusters" udkonkurrerer de eksperimentelle art-cinema film og markerer enden på en epoke i Altmans karriere. Efter publikumsfiaskoer som Quintet (1979) og A Perfect Couple (1979) er produktionspengene opbrugt, og Altman må lukke sit uafhængige Lion Gate Studio. I løbet af 80´erne lever Altman som kunstnerisk outsider i eksil på University of Michigan og i Paris, hvor han laver 16 mm film til kabel tv. Men i 1992 indtræffer et nyt vendepunkt. The Player bliver en stor kritikersucces og markerer afsættet til et overraskende comeback for Altman. I 90´erne oplever vi således hans visuelt æstetisk mest helstøbte produktioner som art-cinema instruktør i film som Short Cuts, Kansas City (1996) og Cookie´s Fortune (1999).
Med Gosford Park opnår Altman måske højdepunktet i karrieren. Filmen er et billede på en auteur med afklaret kontrol over sit værk - og en film der bør ses mere end en gang: After you know the destination the journey is transformed!
Gosford Park bliver tildelt syv Academy Award nomineringer inklusiv ”Best Director” og ”Best Picture” og vinder desuden en BAFTA Award for bedste film samt en Golden Globe Award for bedste instruktør.
Siden 1967 har Robert Altman ved siden af en række kunstneriske projekter instrueret 33 film og 10 store tv-produktioner. Tilsammen har de dannet basis for en af de mest bemærkelsesværdige karrierer i Hollywoods historie. Robert Altman afgik ved døden den 20. november 2006 på et hospital i Los Angeles kort efter færdiggørelsen af hans sidste spillefilm A Prairie Home Companion. Samme år modtog han en Æres Oscar for sine halvtreds år i filmbranchen.
[redigér] Udvalgte film
- Gosford Park (2001)
- Prêt-à-Porter (1994)
- Short Cuts (1993)
- The Player (1992)
- M*A*S*H (1970)

