Robert Altman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Robert Altman
Fulde navn Robert Bernard Altman
Født 20. februar 1925
Kansas City, Missouri, USA
Død 20. november 2006 (81 år)
Los Angeles, Californien, USA
Nationalitet USA Amerikansk
Aktive år 1947-2006
:
Ægtefælle(r) LaVonne Elmer (1946-1951, skilt)
Lotus Corelli (1954-1957, skilt)
Kathryn Reed (1959-2006, hans død)
Børn En datter (med Elmer)
To sønner (med Corelli)
En søn, en adoptivsøn og en steddatter (med Reed)
Beskæftigelse Filminstruktør, manuskriptforfatter
Kendte instruktioner MASH, Short Cuts, Gosford Park
Oscars
Æresoscar (2006)
Emmypriser
Instruktion af dramaserie (1989) for Tanner '88
Golden Globe
Bedste instruktør (2002) for Gosford Park
BAFTApriser
Bedste instruktion (1993) for The Player
Bedste britiske film (2002) for Gosford Park
Bodilpriser
Bedste ikke-europæiske film (1977) for Nashville
Bedste ikke-europæiske film (1993) for The Player
Bedste amerikanske film (1995) for Short Cuts
Robert-prisen
Årets amerikanske film (2003) for Gosford Park

Robert Altman (20. februar 1925, Kansas City, Missouri20. november 2006) var en amerikansk filminstruktør.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Robert Altman blev født i 1925 i Kansas City. Sin instruktørkarriere indledte han i perioden efter 2. verdenskrig, hvor han primært lavede industrifilm. Efter at have oparbejdet ekspertise på området, blev han i 1950'erne og 1960'erne en højt profileret tv-instruktør i en gruppe af nye instruktører, der blandt andre tæller Arthur Penn og Sidney Pollack. Hans tv-produktioner, der rummer klassikere som Alfred Hitchcock Presents, gav ham ry for at være en rebelsk instruktør i fronten mod kommerciel storytelling.

I 1967 skiftede Altman fra tv- til filmproduktion, hvor han fik sin første publikumssucces med den bizarre krigsfilm MASH (1970). Filmen handler om en gruppe lægers liv på et mobilt felthospital under koreakrigen, hvor en konstant strøm af makabre vittigheder tjener til at holde krigens rædsler på afstand. Denne cocktail af blodig krig og militære løjer betegner Altmans tendens til at bryde traditionelle genrer og opfinde nye. Samtidig er filmen karakteristisk i det store persongalleri og de mange vignetagtige optrin. Med MASH opnåede Altman den første af i alt fem Oscar-nomineringer som bedste instruktør; den blev fulgt af Nashville (1975), The Player (1992), Short Cuts (1993) og Gosford Park (2001).

Disse succeser var højdepunkter i en karriere, der kan beskrives som en rutschebanetur. Robert Altmans karriere kan således inddeles i tre faser. I perioden 1968-75 var han en del af en ny succesfuld bølge af unge Hollywood-instruktører, der blandt andre talte Martin Scorsese og Francis Ford Coppola. I den forbindelse var film som MASH og Nashville betydende bidrag til reformuleringen af Hollywoods formler for fortælling og stil. Men i slutningen af 1970'erne indtraf bølgen af såkaldt post-klassiske film, der bl.a. repræsenteres ved instruktører som Steven Spielberg (Dødens gab (1975)) og Georg Lukas (Star Wars (1977)).

Disse "big budget blockbusters" udkonkurrerede de eksperimentelle art-cinema film og markerede enden på en epoke i Altmans karriere. Efter publikumsfiaskoer som Quintet (1979) og A Perfect Couple (1979) var produktionspengene opbrugt, og Altman måtte lukke sit uafhængige Lion Gate Studio. I løbet af 1980´erne levede Altman som kunstnerisk outsider i eksil på University of Michigan og i Paris, hvor han lavede 16 mm film til kabel-tv. Men i 1992 indtraf et nyt vendepunkt. The Player blev en stor kritikersucces og markerede afsættet til et overraskende comeback for Altman. I 1990´erne kom hans visuelt æstetisk mest helstøbte produktioner som art-cinema-instruktør i film som Short Cuts, Kansas City (1996) og Cookie´s Fortune (1999).

Med Gosford Park opnåede Altman måske højdepunktet i karrieren. Filmen er et billede på en auteur med afklaret kontrol over sit værk – og en film der bør ses mere end en gang: "After you know the destination the journey is transformed!" [Kilde mangler]

Gosford Park blev tildelt syv Oscar-nomineringer inklusiv Bedste instruktør og Bedste film og vandt desuden en BAFTA Award for bedste film samt en Golden Globe Award for bedste instruktør.

Fra 1967 til sin død instruerede Robert Altman ved siden af en række kunstneriske projekter 33 film og 10 store tv-produktioner. Tilsammen dannede de basis for en af de mest bemærkelsesværdige karrierer i Hollywoods historie. Robert Altman afgik ved døden den 20. november 2006 på et hospital i Los Angeles kort efter færdiggørelsen af sin sidste spillefilm A Prairie Home Companion. Samme år modtog han en æresoscar for sine halvtreds år i filmbranchen.

Udvalgte film[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]