Ateisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ateisme er en afvisning af tro på - eller fravær af tro på - en eller flere guder. Ateisme dækker over en bred vifte af overbevisninger, almindeligvis opdelt som værende stærk eller svag, samt implicit eller eksplicit. Der er uenighed om definitionen af ateisme, blandt andet fordi udtrykket er blevet brugt til at beskrive både ikke-tro og forkert tro (heterodoksi) [1].

Begrebet ateist blev oprindeligt brugt som nedsættende epitet om enhver person eller tro, som er i konflikt med etableret religion. [2]. Med udbredelsen af fritænkning, videnskabelig skepticisme og religionskritik har begrebet fået en mere specifik mening og bliver i højere grad brugt selvbeskrivende af ateister.

Der er dødsstraf for ateisme i Afghanistan, Saudi Arabien, Pakistan, Iran, Sudan, Mauretanien og Maldiverne[3].

Definitioner og forskelle[redigér | redigér wikikode]

Implicit ateisme er fraværet af tro og stillingtagen til eksistensen af guder, al implicit ateisme er svag ateisme.
Ekslicit ateisme er en stillingtagen til eksistensen af guder, og kan være svag (teoretisk ateisme) eller stærk afvisning eller modstand mod tro på guder (antiteisme)

Der er uenigheder om, hvordan ateisme bedst defineres [4]. Der strides om hvorvidt der er tale om afvisning af troen på en gud, eller afvisning af guden. Oven i det strides der også om hvilken overnaturlig entitet der afvises eller afvises tro på. I den vestlige del af verden er ateisme ofte blevet beskrevet af kristne og fra et kristent perspektiv, hvor ateisme beskrives som et trossystem, der benægter eksistensen af ​​Gud, således at der er tale om en afvisning af Guds (i modsætning til gud) selv-evidente eksistens. En del af problemet er at man almindeligvis ikke kan definere noget ud fra hvad det ikke er [5], og at en -isme kræver aktiv stillingtagen.

Med hensyn til den række af fænomener der afvises, kan ateisme dække over alt fra eksistensen af guddomme, til eksistensen af et hvilken som helst spirituel, overnaturlig eller transcendent koncept, såsom de hinduistiske og buddhistiske. [6]

For at differerentiere problemstillingerne kan ateisme opdeles i stærk/svag overbevisning og implicit/eksplicit stillingtagen. Alternativt er det forsøgt at redefinere ateisme. som .eks. Ny ateismeBrightsAteismePlussekulær humanisme samt patsafarianisme. Dette har dog ikke opnået almen tilslutning.

Implicit eller eksplicit[redigér | redigér wikikode]

Definitioner af ateisme varierer også i forhold til graden af de overvejelser og forestillinger der skal til for at en person skal kunne betragtes som ateist. Som nævnt ovenfor er ateisme også blevet defineret som synonymt med enhver form for ikke-teisme, hvormed enhver person uden en tro på eksistensen af mindst én guddom er ateist [7].

Det er blevet påstået, at denne brede definition inkluderer nyfødte og andre personer, der ikke er blevet udsat for teistiske ideer. Så langt tilbage som 1772 sagde Baron d'Holbach, at "Alle børn er født ateister; de har ingen forestilling om Gud" [8] . Ligeledes foreslog George H. Smith i 1979, at: "Den mand, der ikke har kendskab til teisme er en ateist, fordi han ikke tror på en gud. Denne kategori ville også indbefatte et barn med den forestillingsmæssige kapacitet til at begribe de involverede problemstillinger, men som stadig er uvidende om disse. Det faktum, at dette barn ikke tror på Gud kvalificerer ham som en ateist". Smith introducerede termen implicit ateisme som dækkende "fraværet af teistisk tro uden en bevidst afvisning af den" og eksplicit ateisme som dækkende den mere almindelige definition af bevidst vantro.

I den vestlige civilisation er den betragtning, at børn fødes som ateister, relativt ny. Før det 18. århundrede var eksistensen af Gud så universelt accepteret i den vestlige verden, at blot muligheden om sand ateisme var betvivlet. Dette kaldes teistisk innatisme – opfattelsen af at alle mennesker tror på Gud fra fødslen; inden for dette synspunkt er ateister simpelthen i fornægtelse.

Stærk eller svag[redigér | redigér wikikode]

Stærk eller svag er spørgsmålet om en given overbevisnings styrke. Svag ateisme omfatter manglende kendskab til indifference (apateisme, pragmatisk ateisme og praktisk ateisme) , mens stærk ateisme omfatter enhver mere eller mindre informeret afvisning af gudelige påstande, hvilket går fra at være ikke-overbevist om en gud (teoretisk ateisme), til at være overbevist om at påstanden om en gud i sig selv er forkert (anti-teisme).

Agnostisisme eller ateisme[redigér | redigér wikikode]

En klassisk definition deler den manglende tro i ateisme og agnosticisme, hvor ateisme er "afvisning af eksistensen af en personlig gud eller et højere styrende princip.", mens agnosticisme "er spørgsmålet om hvorvidt Guds eksistens ligger uden for erkendelsens grænser", og at ateisme ikke er det samme som irreligiøsitet [9]. Denne opfattelse kritiseres for at se spørgsmålet fra et kristent eller et monoteistisk synspunkt [5], og ignorere det faktum at der findes religioner med flere guder og hvor guderne ikke nødvendigtvis er personlige. For eksempel har nogle religioner som jainisme og buddhisme ikke tro på en personlig gud.

En moderne fortolkning er at de to koncepter opdeler ateisme og agnosticisme i et spørgsmål om tro og viden, hvor ateisme forholder sig til spørgsmålet om tro, mens agnosticisme forholder sig til viden. Og det er muligt at beskrive sig med en kombination af begge udtryk. I denne forståelse er agnosticisme en variant af ateisme, hvor man udtrykker at man ikke kan vide svaret.[10]

Det gælder for enhver påstand om eksistensen af en guddom.

  1. Eksisterer
  2. Eksisterer ikke

Der er to positioner, man kan tage med hensyn til disse påstande:

  • Tro på eller accept af påstanden.
  • Vantro eller afvisning af påstanden.

Man kan vælge ikke at acceptere / tro nogen af påstandene, men man kan ikke acceptere / tro dem begge på engang. For påstand nr. 1 (guden eksisterer), tager teisten den første position (tro), mens ateisten tager den anden (vantro). For påstand nr. 2 (guden eksisterer ikke), tager teisten anden position (vantro), mens ateisten kan have den ene eller den anden position (tro eller vantro). Teisten skal med andre ord acceptere påstand nr. 1 og afvise påstand nr. 2, mens en ateist kun skal undlade at acceptere påstand nr. 1. Hvis man ikke har taget stilling / ikke besluttet sig angående eksistens spørgsmålet, altså manglende accept af påstand 1 eller 2, bruges typisk udtrykket agnostiker. Men det er den samme indstilling en ateist kan indtage (forudsat at de ikke accepterer påstand nr. 2) [10]

Agnosticisme (i generel forstand bliver diskuteret her) behandler spørgsmålet om, hvad man ved, eller hævder at vide. For enhver påstand om eksistensen af en gud, er en gnostisker (ligeledes i generel forstand) er en person, der hævder viden om, at påstanden er sand, og en agnostiker (bogstaveligt, "en der mangler viden") er en person, der ikke hævder at have en sådan viden.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

At vurdere antallet af ateister er problematisk, fordi definitionen af begrebet er uhomogen. Dermed har udformningen af spørgsmål i en undersøgelse stor relevans for resultatet. Mange der objektivt kvalificerer sig som ateister, identificerer sig ikke nødvendigvis som sådanne: nogle kan have en ateistisk religion, andre kalder sig måske agnostikere eller ikke-troende i stedet.

Undersøger man for eksempel religiøst tilhørsforhold (officielt oplyst), er antallet af ateister i Danmark under 1 % (verden 2%)[11], men undersøger man for overbevisning er antallet 72% [12].

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Det græske ord αθεοι (atheoi) som det fremstår i Paulus' Brev til EfesernePapyrus 46 fra starten af det 3. århundrede. Det oversættes normalvis til dansk som "[de som er] foruden Gud".[13]

Ateisme kommer fra det oldgræske ord atheos (ἄθεος), "gud" (theos) og præfikset a- som udtrykker negation eller fravær.

Særligt kom ordet i tiden omkring det 5. århundrede f.v.t. til at betegne en mere bevidst, aktiv gudløshed, hvor det fik bibetydninger af at "afskære relationer med guderne" eller "fornægte guderne" i stedet for de tidligere konnotationer af asebēs (ἀσεβής), dvs. "ugudelig". Moderne oversættelser af klassiske tekster gengiver nogle gange atheos som "ateistisk". Som et abstrakt navneord fandtes også atheotēs (ἀθεότης), "gudløshed" eller "ateisme". Cicero translittererede det græske ord til det latinske atheos. Betegnelsen blev hyppigt brugt i debatten mellem urkristne og hellenister, hvor begge parter nedsættende tillagde modparten det [2].

Grundlag[redigér | redigér wikikode]

I praktisk eller pragmatisk ateisme, også kendt som apateisme, vil individer leve som var der ingen guder, og forklare naturlige fænomener uden at ty til guddommeligheder. Eksistensen af guder benægtes ikke, men kan betegnes som unødvendige eller irrelevante; guder bidrager i dette synspunkt hverken med mening til livet eller indflydelse på dagligdagen. Almindeligvis involverer det en eller anden form for accept af naturalisme og videnskab [14]. Alternativt argumenteres der filosofisk for det synspunkt at mennesket ikke kan kende til eller udtale sig om eksistensen af en gud, og man er dermed nødt til at forholde sig agnostisk til alle spørgsmål om guder (også kaldet det epistemologiske argument).

Den græske filosof Protagoras mente at mennesket er udgangspunktet for alle perspektiver som moral og etik, at der ikke findes universelle sandheder (relativisme); konsekvensen er at der så heller ikke er nogen guder. Tanken om at der ikke er nogen universelle sandheder, er grundlæggende i eksistentialisme, hvor især filosoffer som Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche er store navne: Og mens Kierkegaard var fortaler for at essensen går forud for eksistensen, var Nietzsche overbevist om at eksistensen går forud for essensen, og prokamerede at "Gud var død". Denne form for ateisme foretrækker menneskelighed som den absolutte kilde til etik og værdier og tillader individer at løse moralske problemer uden at ty til guder. Marx, Nietzsche, Freud og Sartre brugte alle dette argument.

Eksistentialistisk nihilisme er det filosofiske standpunkt, at livet ikke har nogen objektivt betydning eller værdi, og kun de fysiske love bidrager til vores eksistens. Nihilisterne forkaster dermed også at den menneskelige eksistens skulle have en apriorisk værdi eller højere formål; så længe man er til, kan man dermed ligeså godt skabe sin egen mening med tilværelsen.

Teoretisk ateisme[redigér | redigér wikikode]

Epikur tilskrives den første forklaring af det ondes problem. David Hume citerede Epikur i opstillingen af argumentet som en række spørgsmål: Er Gud villig til at forhindre ondskab men ikke i stand til det? - Da er han afmægtig. Er han i stand til det men ikke villig? - Da er han ondskabsfuld. Er han både i stand til det og villig? - Hvorfra kommer så ondskab?[15]

Teoretisk ateisme fremsætter argumenter mod eksistensen af guder, og modsvarer typiske teistiske argumenter. For eksempel har de kvaliteter der ofte tilskrives guder af teologer karakter af logisk inkonsistente kvaliteter, altså at der er inkompabilitet mellem visse karaktertræk som f.eks. retfærdighed (den skyldige straffes i overensstemmelse med forbrydelsen) og barmhjertighed (den skyldige straffes mindre end i forhold til forbrydelsen) [16]. Dette ses også det klassiske Problemet med ondskab (også kaldet Theodicéproblemet), hvor forestillingen omen alvidende, almægtig og kærlig Gud ikke er kompatibel med en verden, hvor der er ondskab og lidelse, og hvor guddommelig kærlighed er skjult for mange folk [17]. Et lignende argument tillægges Siddhartha Gautama (Buddha), som grundlagde buddhismen [18].

Typiske argumenter imod ateisme har været modsætningen – at benægtelsen af eksistensen af en retfærdig gud fører til moralsk relativisme og efterlader mennesket uden moralsk eller etisk grundlag[19], eller efterlader livet uden mening[20]. Her var især de to eksistentielle filosoffer Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche dybt uenige. Argumentet kritiseres især for at devaluere livets værdi, hvoraf følger at kun den teistiske forståelse af livets mening er gyldig.

Blaise Pascal diskuterede dette synspunkt i 1669 [21], hvor han fremsatte et argument kaldet Pascals væddemål, hvor han siger at hvis man vælger at satse på at Gud eksisterer, så vinder man alt hvis man har ret, og har intet mistet. Men satser man på at Gud ikke eksisterer kan man intet vinde, men kan miste alt. Kritikken her er at der er tale om en falsk dikotomi / et falsk dilemma, da der er andre guder, og andre forståelser af guder man kan forholde sig til.Tilmed er argumentet en cirkelslutning, idet argumentets konklusion antages som en præmis i argumentet.

Anti-teisme[redigér | redigér wikikode]

Antiteisme eller militant ateisme er et udtryk der bruges, oftest negativt, om opposition til- eller udtalt modstand mod teisme og religion. Og at religiøse og teistiske overbevisninger er skadelige og bør kasseres til fordel for humanisme, rationalisme, og andre alternativer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Selvom termen ateisme opstod i det 16. århundrede i Frankrig er ideer, som i dag ville blive opfattet som ateistiske, dokumenteret tilbage til Antikken og den Vedisk religion. Indiske filosofier, der normalt regnes som ateistiske, inkluderer klassisk Samkhya og Purva Mimamsa. En afvisning af en personlig skaber ses også i Jainisme og Buddhisme i Indien[22].

I Platons Apologi, blev Sokrates anklaget af Meletus for ikke at tro på guder.

Vestlig ateisme har sine rødder i græsk filosofi, men udviklede sig ikke til et specifikt verdenssyn før sidst i oplysningstiden[23]. Den græske filosof Diagoras fra det 5. århundrede fvt er kendt som den "første ateist"[24], og han kritiserede kraftigt både religion og mystik. Den græske politiker og forfatter Kritias så på religion som en menneskelig opfindelse, brugt til at skræmme folk til at følge en bestemt moralsk linje [25]. Den græske filosof Demokrit forsøgte at forklare verden udelukkende ved hjælp af materialistiske argumenter, uden at referere til det spirituelle eller mystiske. Andre prominente ateistiske filosoffer inkluderede Prodikos, Protagoras, Theodorus[26] og Straton af Lampsakos[27].

Sokrates (471–399 fvt) blev anklaget for impietet (mangel på tilstrækkelig respekt for guderne eller hvad der er helligt), fordi han inspirerede til at stille spørgsmålstegn ved statens guder (se Eutyfrons dilemma)[28]. Selvom han bestred rigtigheden af anklagen om, at han var en "komplet ateist" [29], ved at sige, at han ikke kunne være ateist eftersom han troede på ånder, og at han bad til forskellige guder [30][31][32], blev han til sidst dømt til døden.

Euhemeros (330–260 fvt) forfægtede det synspunkt at guderne kun var guddommeliggjorte herskere, erobrere og grundlæggere af fortiden, og at deres kulter og religioner i essensen var fortsættelsen af forsvundne kongedømmer, og tidligere politiske strukturer[33]. Selvom han ikke var fuldstændig af ateistisk overbevisning, blev Euhemeros senere kritiseret for at have "spredt ateisme over hele den beboede klode ved at tilintetgøre guderne"[34].

Epikur (341–270 fvt) bestred mange religiøse doktriner, inklusive eksistensen af livet efter døden eller en personlig gud; han anså sjælen for rent materiel og dødelig. Mens Epikurisme ikke underkendte eksistensen af guder, mente han, at hvis de eksisterede, var de ligeglade medmenneskeheden[35].

Den romerske digter Lukrets (99–55 fvt) var enig i at, hvis der var guder, bekymrede disse sig ikke om menneskeheden, og var ude af stand til at påvirke den naturlige verden. Af denne grund mente han, at menneskeheden ikke skulle frygte det overnaturlige. Han fremstiller sine epikuræiske synspunkter om sjælen, dødelighed og religion i De rerum natura ("Om tingenes natur")[36][37], som gjorde Epikurs filosofi populær i Antikkens Rom[38].

Betydningen af "ateist" ændrede sig i løbet af antikken. De tidlige kristne blev benævnt som ateister, fordi de ikke ville ofre til de lokale guder [39]. En handling der skabte frygt hos den lokale befolkning der frygtede gudernes straf for de manglende ofringer. I det romerske rige blev de kristne henrettet for deres blasfemi af de romerske guder generelt og kejserdyrkelse i særdeleshed. Da kristendommen senere blev den officielle religion i Rom, var det de ikke-kristnes tur til at blive henrettet, for tilbedelsen af falske guder, kætteri [40].

Tilslutningen til ateistiske holdninger var sjælden i Europa igennem Middelalderen. Enhver religiøs opfattelse kirken fandt afvigende kunne straffes med døden. Kirken havde en specifik institution, der havde til opgave at opspore og dømme forkert troende, Inkvisitionen. Under renæssancen, begynder der at lyde kritik af kirken, en kritik der bl.a. munder ud i reformationen, og senere oplysningstiden. Hvor flere og flere europæiske filosoffer tager et naturalistisk verdensyn. Det er også under renæssancen at ordet ateist tages i anvendelse[41], som et nedsættende udtryk, for en der benægtede Gud. En fortolkning der stadig den findes blandt teister, og man kan stadig finde opslagsværker hvor ateisme betegnes som en afvisning af Gud [42]

Renæssancen gjorde meget i retning af at udvide rummet for fritænkning og skeptiske undersøgelser. Individder så som Leonardo da Vinci søgte at eksperimentere for at kunne forklare og modsagde sig argumenter fra religiøse autoriteter. Andre kritikere af religion og kirken i denne tid inkluderede Niccolò Machiavelli, Bonaventure des Périers og François Rabelais.[43]

I oplysningstiden blev det mindre farligt at ikke tro på Gud, takket være den øget sekularisering af samfundet, og genopdagelsen af antikkens filosoffer som inspirerede en lange række af tidens tænkere, som var enten deister eller ateister, som Denis Diderot, Rousseau, David Hume, Adam Smith, Benjamin Franklin, og naturligvis Voltaire.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Stanley, Thomas (1687). The history of philosophy 1655–61. quoted in Oxford English Dictionary. "An Atheist is taken two ways, for him who is an enemy to the Gods, and for him who believeth there are no Gods." 
  2. 2,0 2,1 Drachmann, A. B. (1977 ("an unchanged reprint of the 1922 edition")). Atheism in Pagan Antiquity. Chicago: Ares Publishers. ISBN 0-89005-201-8. "Atheism and atheist are words formed from Greek roots and with Greek derivative endings. Nevertheless they are not Greek; their formation is not consonant with Greek usage. In English words ungodly and ungodliness correspond rather closely. In exactly the same way as ungodly, "ateist" was used as an expression of severe censure and moral condemnation; this use is an old one, and the oldest that can be traced. Not till later do we find it employed to denote a certain philosophical creed." 
  3. Gudsfornægtere bliver forfulgt
  4. Rreligioustolerance.org's korte artikel om definitioner af begrebet antyder, at der ikke er konsensus om dets definition. De fleste ordbøger (se OneLook-søgning på "atheism") lister først en af de mindre brede definitioner.
  5. 5,0 5,1 [|Harris, Sam]. Letter to a Christian Nation. s. 51. "In fact, "atheism" is a term that should not even exist. No one ever needs to identify himself as a "non-astrologer" or a "non-alchemist". We do not have words for people who doubt that Elvis is still alive or that aliens have traversed the galaxy only to molest ranchers and their cattle. Atheism is nothing more than the noises reasonable people make in the presence of unjustified religious beliefs." 
  6. Britannica (1992). "Atheism as rejection of religious beliefs". Encyclopædia Britannica 1: 666. 0852294735. http://www.britannica.com/eb/article-38265/atheism. Hentet 2006-10-27. 
  7. Nielsen, Kai "Atheism". Encyclopædia Britannica. Hentet 2007-04-28.  "Atheism, in general, the critique and denial of metaphysical beliefs in God or spiritual beings... a more adequate characterization of atheism consists in the more complex claim that to be an atheist is to be someone who rejects belief in God for [reasons that depend] on how God is being conceived."
  8. Eller, David (2004). Natural Atheism. pp. p 12. "All humans are born Atheists. No baby born into the world arrives with specific religious beliefs or knowledge. Such beliefs and knowledge must be acquired, which means that they must first exist before and apart from the new life and that they must be presented to and impressed on the new suggestible mind—one that has no critical apparatus and no alternative views of its own." 
  9. "Ateisme" (på Danish). http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Primitiv_religion/ateisme. Hentet 2014-05-31. 
  10. 10,0 10,1 "Atheist vs. agnostic". http://wiki.ironchariots.org/index.php?title=Atheist_vs._agnostic. Hentet 2014-06-01. 
  11. World Fact Book sætter ateister til 2%, ikke religiøse til 9,6% og budister til 6,8% "The World Fact Book: Religions". World Fact Book. https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2122.html#xx. Hentet 8 June 2013. 
  12. "Eurostat poll on the social and religious beliefs of Europeans" (PDF). http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_225_report_en.pdf. Hentet 2006-05-10. 
  13. Ordet αθεοι – i en hvilken som helst af dets former – optræder ingen andre steder i Septuaginta eller Det Nye Testamente. Robertson, A.T. (1960) [1932]. "Ephesians: Chapter 2". Ordbilleder i det Nye Testamente. Broadman Press. "Old Greek word, not in LXX, only here in N.T. Atheists in the original sense of being without God and also in the sense of hostility to God from failure to worship him. See Paul's words in Ro 1:18–32." 
  14. Oversættelse af det engelske tacit adoption or assumption of philosophical naturalism within scientific method with or without fully accepting or believing it." fra Schafersman, Steven D. "Naturalism is an Essential Part of Science and Critical Inquiry". Conference on Naturalism, Theism and the Scientific Enterprise. Department of Philosophy, The University of Texas. Februar 1997. Revideret maj 2007. Hentet 9. april 2007.
  15. David Hume. Dialogues Concerning Natural Religion. Project Gutenberg (e-text). http://www.gutenberg.org/etext/4583. 
  16. Various authors. "Logical Arguments for Atheism". Internet Infidels, The Secular Web Library. Hentet 9. april 2007.
  17. Drange, Theodore M. (1996). "The Arguments From Evil and Nonbelief". Internet Infidels, Secular Web Library. Hentet 18. april 2007.
  18. V.A. Gunasekara, The Buddhist Attitude to God. "The Buddha argues that the three most commonly given attributes of God, viz. omnipotence, omniscience and benevolence towards humanity cannot all be mutually compatible with the existential fact of dukkha."
  19. Gleeson, David (2006). "Common Misconceptions About Atheists and Atheism". American Chronicle. http://www.americanchronicle.com/articles/viewArticle.asp?articleID=12346. Hentet 2006-10-21. 
  20. Smith 1979, s. 275. "Perhaps the most common criticism of atheism is the claim that it leads inevitably to moral bankruptcy."
  21. Pascal, Blaise (1669). Pensées
  22. Joshi, L.R. (1966). "A New Interpretation of Indian Atheism". Philosophy East and West 16 (3/4): 189–206. doi:10.2307/1397540. http://links.jstor.org/sici?sici=0031-8221(196607%2F10)16%3A3%2F4%3C189%3AANIOIA%3E2.0.CO%3B2-S. 
  23. Baggini 2003, pp. 73–74. "Atheism had its origins in Ancient Greece but did not emerge as an overt and avowed belief system until late in the Enlightenment."
  24. Solmsen, Friedrich (1942). Plato's Theology. Cornell University Press. p 25.
  25. "religion, study of". (2007). I Encyclopædia Britannica. Hentet d. 2. april 2007.
  26. Diogenes Laërtius, The Lives and Opinions of Eminent Philosophers, ii
  27. Cicero, Lucullus, 121. in Reale, G., A History of Ancient Philosophy. SUNY Press. (1985).
  28. "Atheism". The Columbia Encyclopedia, Sixth Edition. Columbia University Press. 2005. http://www.bartleby.com/65/at/atheism.html. Hentet 2007-04-12. 
  29. Brickhouse, Thomas C. (2004). Routledge Philosophy Guidebook to Plato and the Trial of Socrates. Routledge. pp. p. 112. ISBN 0415156815.  Han argumenter for at påstanden om at han er en fuldstændig ateist modstrider andre dele af anklagen om at han introducerede "nye guddomme".
  30. The Republic
  31. Apology
  32. The Dialogues of Plato, vol. 1 [387 AD
  33. Dele af Euhemeros' værker i Ennios' latinske oversættelse er blevet bevaret i kirkefædrenes skrifter (af Laktantios og Eusebios af Caesarea), som alle er baseret på tidligere dele i Diodoros 5,41–46 & 6.1. Vidnesbyrder, især i kontekst af polemisk kritik, er blevet fundet fx i Kallimachos, Hymne til Zeus 8.
  34. Frit oversat fra engelsk Plutarch, Moralia—Isis and Osiris 23
  35. BBC. "Ethics and Religion—Atheism". bbc.co.uk. http://www.bbc.co.uk/religion/religions/atheism/. Hentet 12. april 2007. 
  36. [www.thelatinlibrary.com/lucretius.html "TITVS LVCRETIVS CARVS"]. www.thelatinlibrary.com/lucretius.html. Hentet 2014-06-12. 
  37. {{{navn}}}, frit tilgængelig på Project Gutenberg Book I, "Substance is Eternal". Oversat til engelsk af W.E. Leonard. 1997. Hentet d. 12. april 2007.
  38. Julius Cæsar (100–44 fvt), som hældte betydeligt mod epikuræisme, afviste også ideen om et liv efter døden, som fx førte til hans appel mod dødsstraffen i retssagen mod Catilina, hvor han talte mod den stoiske Cato (jf. Sallust, The War With Catiline, Cæsars tale: 51.29 & Catos svar: 52.13).
  39. Catholic Encyclopedia (1913)/Atheism|Atheism]]" i Catholic Encyclopedia fra 1913
  40. Maycock, A. L. og Ronald Knox (2003). Inquisition from Its Establishment to the Great Schism: An Introductory Study. ISBN 0-7661-7290-2.
  41. Martiall, John (1566). "English recusant literature, 1558–1640". A Replie to Mr Calfhills Blasphemous Answer Made Against the Treatise of the Cross. 203. s. 51. http://books.google.com/books?id=20snAQAAIAAJ&q=%22to%20entre#v=snippet&q=atheist&f=false. 
  42. "ateisme". http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Primitiv_religion/ateisme. Hentet 2014-06-12. "ateisme, afvisning af eksistensen af en personlig gud eller et højere styrende princip." 
  43. Stein, Gordon (Ed.) (1980). "The History of Freethought and Atheism". An Anthology of Atheism and Rationalism. New York: Prometheus. Hentet d. 3. april 2007.

Yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]

Der findes et meget stort udvalg at relevante bøger og hjemmesider for ateister og interessere i konceptet.

Bøger[redigér | redigér wikikode]

Internet sider[redigér | redigér wikikode]