Ateisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ateisme kan, betragtet som eksplicit standpunkt, enten være bekræftelsen af formodningen om ikke-eksistensen af en gud eller flere guder[1] eller afvisningen af teisme.[2] Det defineres også[3] bredere som fraværet af tro på guddommeligheder eller som nonteisme.[4]

Mange af dem, der beskriver sig selv som ateister, er skeptiske over for alle overnaturlige væsener og henviser til mangel på empirisk evidens for eksistensen af guddommeligheder. Andre argumenter for ateisme på filosofiske, sociale eller historiske grundlag. Selvom mange ateister hælder mod sekulære filosofier som humanisme[5] og naturalisme,[6] er der ikke én ideologi eller et opførselskodeks, som alle ateister overholder;[7] nogle religioner som jainisme og buddhisme kræver heller ikke tro på en personlig gud.

Begrebet ateist blev oprindeligt brugt som nedsættende epitet om enhver person eller tro, som er i konflikt med etableret religion.[8][9] Med udbredelsen af fritænkning, videnskabelig skepticisme og religionskritik har begrebet fået en mere specifik mening og bliver i højere grad brugt i selvbeskrivelse af ateister.

Der er dødsstraf for ateisme i Afghanistan, Saudi Arabien, Pakistan, Iran, Sudan, Mauretanien og Maldiverne.[10]


Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Det græske ord αθεοι (atheoi) som det fremstår i Paulus' Brev til Efeserne (2:12) på Papyrus 46 fra starten af det 3. århundrede. Det oversættes normalvis til dansk som "[de som er] foruden Gud".[11]

oldgræsk betyder tillægsordet atheos (ἄθεος, fra det benægtende ἀ- + θεός "gud") "gudløs". Særligt kom ordet i tiden omkring det 5. århundrede f.v.t. til at betegne en mere bevidst, aktiv gudløshed, hvor det fik bibetydninger af at "afskære relationer med guderne" eller "fornægte guderne" i stedet for de tidligere konnotationer af ἀσεβής (asebēs), dvs. "ugudelig". Moderne oversættelser af klassiske tekster gengiver nogle gange atheos som "ateistisk". Som et abstrakt navneord fandtes også ἀθεότης (atheotēs), "gudløshed" eller "ateisme". Cicero translittererede det græske ord til det latinske atheos. Betegnelsen blev hyppigt brugt i debatten mellem urkristne og hellenister, hvor begge parter nedsættende tillagde modparten det.[8]

Definitioner og forskelle[redigér | redigér wikikode]

Herover et diagram der viser relationen mellem definitioner af stærk/svag og implicit/eksplicit ateisme. En implicit ateist har hverken tænkt over eller fastlagt nogen overbevisninger omkring guder; et sådant individ er implicit uden tro på guder (svag ateisme). En eksplicit ateist har gjort sig overvejelser omkring tro på guder; et sådant individ kan enten bevidst undgå at tro på guder (svag ateisme) eller fremføre at guder ikke eksisterer (stærk ateisme).

Der er uenigheder om, hvordan ateisme bedst defineres og klassificeres,[12] idet der strides om, hvilken overnaturlig entitet det kan gøre sig gældende for, hvad enten det er et udsagn i dets eget ret eller blot manglen på en, og hvorvidt det behøver en bevidst, eksplicit afvisning. En mangfoldighed af kategorier er blevet foreslået for at prøve at skelne de forskellige former for ateisme fra hinanden.

Rækkevidde[redigér | redigér wikikode]

Noget af uklarheden og kontroversien, der er involveret i at definere ateisme, opstår fra vanskeligheden ved at opnå konsensus for definitionerne af ord som guddom og gud. Flerheden af vildt forskellige gudsopfattelser og guddommeligheder fører til varierende ideer angående ateismens anvendelighed. I kontekster, hvor teisme defineres som troen på en enkelt personlig gud, for eksempel er folk, der tror på en mangfoldighed af guddomme blevet klassificeret som ateister, heriblandt deister (såsom Thomas Paine) og endogså polyteister; omvendt anklagede de antikke romere kristne for at være ateister, fordi de ikke tilbad de hedenske guddomme. I det 20. århundrede er denne opfattelse blevet mindre velvilligt modtaget, eftersom teisme har udviklet sig til at indbefatte troen på enhver guddommelighed.[13]

Ateisme står mest i kontrast til agnosticisme, når den definition af ateisme, der benyttes, er den påstand, at guddomme ikke eksisterer. De to standpunkter er dog overensstemmende for de ateister, der ikke hævder, at der findes nogen form for kendskab til guddommes manglende eksistens, og nogle ikketeister identificerer dem selv som agnostiske ateister.[Kilde mangler] Der strides om, hvorvidt agnosticisme kan anses for at være ateisme; ellers kan også betragtes som et selvstændigt filosofisk synspunkt.[Kilde mangler] Andre igen er fortalere for, at det ligger inden for ateismens rækkevidde.[14]

Med hensyn til den række af fænomener, der afvises, kan ateisme dække over alt fra eksistensen af guddomme, til eksistensen af et hvilken som helst spirituel, overnaturlig eller transcendent koncept, såsom de hinduistiske og buddhistiske.[15]

Implicit vs. eksplicit[redigér | redigér wikikode]

Definitioner af ateisme varierer også i graden af den overvejelse angående forestillingen om guder en person må foretage for at kunne betragtes som ateist. Som nævnt i introduktionen ovenfor er ateisme også blevet defineret som synonymt med enhver form for ikketeisme, hvormed enhver uden en tro på eksistensen af mindst én guddom inkluderes som ateist. Det er blevet påstået, at denne brede definition inkluderer nyfødte og andre personer, der ikke er blevet udsat for teistiske ideer. Så langt tilbage som 1772 sagde Baron d'Holbach, at "Alle børn er født ateister; de har ingen forestilling om Gud."[16] Ligeledes foreslog George H. Smith i 1979, at: "Den mand, der ikke har kendskab til teisme er en ateist, fordi han ikke tror på en gud. Denne kategori ville også indbefatte et barn med den forestillingsmæssige kapacitet til at begribe de involverede problemstillinger, men som stadig er uvidende om disse. Det faktum, at dette barn ikke tror på Gud kvalificerer ham som en ateist."[17] Smith introducerede termen implicit ateisme som dækkende "fraværet af teistisk tro uden en bevidst afvisning af den" og eksplicit ateisme som dækkende den mere almindelige definition af bevidst vantro.

I den vestlige civilisation er den betragtning, at børn fødes som ateister, relativt ny. Før det 18. århundrede var eksistensen af Gud så universelt accepteret i den vestlige verden, at blot muligheden om sand ateisme var betvivlet. Dette kaldes teistisk innatisme – opfattelsen af at alle mennesker tror på Gud fra fødslen; inden for dette synspunkt var bibetydningen, at ateister simpelthen er i fornægtelse.[18] Der er en betragtning, der hævder, at ateister hurtigt kommer til at tro på Gud i krisetider, at ateister foretager samtaler ved dødslejet eller at "der ikke er nogen ateister i skyttegrave."[19] Nogle fortalere for denne opfattelse hævder, at de antropologiske fordele ved religion er, at religiøs tro gør mennesker i stand til at udholde modgang bedre (jf. opium for folket Karl Marx, Contribution to the Critique of Hegel's Philosophy of Right, Deutsch-Französische Jahrbücher February, 1844).

Logisk begrundelse[redigér | redigér wikikode]

"Et barn fra pøblen spurgte engang en astronom, hvem faren var, som havde bragt ham til verden. Den lærde pegede på himmelen og på en siddende gammel mand og sagde: 'Den derovre er din krops far, og det er din sjæls.' Dertil svarede drengen: "HVAD DER ER OVER OS VEDKOMMER IKKE OS, og jeg skammer mig over at være barnet af så gammel en mand!' Åh hvilken respektløshed ikke at ville anerkende sin far og ikke at tænke på Gud som din skaber!"[20] Emblem, som illustrerer den praktiske ateisme og dens historiske forbindelse til umoralsk opførsel, med titlen "Supreme Impiety: Atheist and Charlatan" fra Picta poesis af Barthélemy Aneau, 1552.

Den bredeste afgrænsning i ateismens logiske begrundelse er mellem praktisk og teoretisk ateisme. De forskellige former for teoretisk ateisme er alle afledt af et bestemt logisk eller filosofisk argument. Modsat kræver praktisk ateisme intet særligt argument og kan omfatte ligegyldighed over for idéen om eksistens af guder.

Praktisk ateisme[redigér | redigér wikikode]

I praktisk eller pragmatisk ateisme, også kendt så apateisme, vil individer leve som var der ingen guder og forklare naturlige fænomener uden at ty til guddommeligheder. Eksistensen af guder benægtes ikke, men kan betegnes som unødvendige eller ubrugelige; guder bidrager i dette synspunkt hverken med mening til livet eller indflydelse på dagligdagen.[14] En form for praktisk ateisme med konsekvenser for det videnskabelige samfund er metodologisk naturalisme – den "stiltidende indførelse eller antagelse af filosofisk naturalisme inden for videnskabelig metode med eller uden fuld accept eller tro på det."[21]

Praktisk ateisme kommer i forskellige former:

  • Udeblivelse af religiøs motivation – troen på at guder ikke motiverer moralsk handling, religiøs handling eller nogen anden form for handling,
  • Aktiv udelukkkelse af problemet om guder og religion i intellektuel stræben eller praktisk handling,
  • Ligegyldighed – udeblivelsen af nogen interesse for problemet om guder og religion, og
  • Uvidenhed om idéen om en guddom.[22]

Teoretisk ateisme[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Gudsbevis

Teoretisk ateisme fremsætter eksplicit argumenter mod eksistensen af guder og modsvarer typiske teistiske argumenter som det teleologiske gudsbevis eller Pascals væddemål. De teoretiske grunde til at forkaste eksistensen af guder antager forskellige psykologiske, sociologiske, metafysiske og epistemologiske former.

Epistemologiske argumenter[redigér | redigér wikikode]

I epistemologisk ateisme argumenteres for, at mennesket ikke kan kende til eller udtale sig om eksistensen af en gud. Grundlaget for epistemologisk ateisme er agnosticisme, der kommer i flere former: I immanensfilosofien er guddommelighed adskilt fra verden, herunder menneskets sind, og hver persons bevidsthed er låst i subjektet. Ifølge denne form for agnosticisme vil den resulterende perspektivbegrænsning umuliggøre enhver objektiv udledning om påstand af en guds eksistens troen på den. Kants rationalistiske agnosticisme og oplysningstidens filosofi accepterer kun viden udledt fra menneskets rationalitet; denne form for ateisme udsiger som grundregel, at guder ikke kan opdages og derfor ikke kan vides at eksistere. Skepticismen hævder, at sikker erkendelse er umulig, så man vil aldrig kunne kende til eksistensen af guder. Tildelingen af agnosticisme til ateisme er bestridt; den kan ligeledes betragtes som et uafhængigt, grundlæggende verdenssyn.[14]

Andre former for ateistisk argumentation, som også kan kaldes epistemologiske og som omfatter logisk positivisme og ignosticisme mener at grundlæggende udtryk som "Gud" og udsagn som "Gud er almægtig" er uden mening og uforståelige. Teologisk nonkognitivisme udsiger at udsagnet "Gud eksisterer" ikke udtrykker en logisk proposition men er kognitivt meningsløst. Det er blevet diskuteret, om sådanne holdninger kan klassificeres under ateisme eller agnosticisme. Filosofferne Alfred Ayer og Theodore M. Drange forkaster begge kategorier og hævder, at begge lejre accepterer "Gud eksisterer" som en proposition; i stedet placerer de nonkognitivisme i sin egen kategori.[23][24]

Metafysiske argumenter[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: Monisme og Fysikalisme

Metafysisk ateisme er baseret på metafysisk monisme – det synspunkt at virkeligheden er homogen og udelelig. Ateister, som er tilhængere af absolut metafysik, tilslutter sig en form for fysikalisme og benægter dermed eksplicit eksistensen af ikkefysiske væsener. I relativ metafysik fastholdes en implicit benægtelse af et bestemt gudsbegreb baseret på fornuftstriden mellem tilhængernes individuelle filsofier og egenskaber der ofte tilskrives guder, såsom transcendent eller enighed. Eksempler på relativ metafysisk ateisme omfatter panteisme, panenteisme og deisme[25]

Epikur tilskrives den første forklaring af det ondes problem. David Hume citerede i sin Dialogues concerning Natural Religion Epikur i opstillingen af argumentet som en række spørgsmål:[26] "Er [Gud] villig til at forhindre ondskab men ikke i stand til det? Da er han afmægtig. Er han i stand til det men ikke villig? Da er han ondskabsfuld. Er han både i stand til det og villig? Hvorfra kommer så ondskab?"

Psykologiske, sociologiske og økonomiske argumenter[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: Religionspsykologi og Neuroteologi

Filosoffer som Ludwig Feuerbach[27] og Sigmund Freud argumenterede for, at Gud og andre religiøse trosspørgsmål er menneskelige opfindelser, som er skabt for at opfylde forskellige psykologiske og følelsesmæssige ønsker og behov. Dette synspunkt deles også af mange buddhister.[28] Karl Marx og Friedrich Engels, som var inspireret af Feuerbachs arbejde, argumenterede for at religion og troen på guder er sociale funktioner, der bruges af magthaverne til at undertrykke arbejderklassen. Ifølge Mikhail Bakunin medfører "idéen om Gud frasigelsen af menneskelig fornuft og retfærdighed; det er den mest afgørende negation af menneskelig frihed og ender nødvendigvis i slavebindingen af menneskeheden, i teori og i praksis."[29] Han omvendte Voltaires berømte aforisme om, at hvis Gud ikke eksisterede, da ville det være nødvendigt at opfinde ham, og skrev i stedet, at "Hvis Gud virkelig eksisterede, ville det være nødvendigt at afskaffe ham."[30]

Logiske og evidente argumenter[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Det ondes problem

I logisk ateisme argumenteres for, at de forskellige forestillinger om guder, såsom den personlige gud i kristendommen tilskrives logisk inkonsistente kvaliteter. Sådanne ateiser præsenterer deduktive argumenter imod eksistensen af guder; argumenter der hævder inkompabiliteten mellem visse karaktertræk som perfektion, skaberstatus, uforanderlighed, alvidenhed, uendelig godgørenhed, transcendens, ikkefysikalitet, retfærdighed og barmhjertighed.[31]

Nogle ateister argumenterer ved Theodicéproblemet og mener, at verden, som de oplever den, ikke kan forsones med de kvaliteter, der ofte tilskrives guder af teologer: En alvidende, almægtig og kærlig Gud er ikke kompatibel med en verden, hvor der er ondskab og lidelse og hvor guddommelig kærlighed er skjult for mange folk.[32] Et lignende argument tillægges Siddhartha Gautama, som grundlagde buddhismen.[33]

Antropocentriske argumenter[redigér | redigér wikikode]

I axiologisk, eller konstruktiv, ateisme benægtes eksistensen af guder til fordel for et "højeste" såsom menneskelighed. Denne form for ateisme foretrækker menneskelighed som den absolutte kilde til etik og værdier og tillader individer at løse moralske problemer uden at ty til Gud. Marx, Nietzsche, Freud og Sartre brugter alle dette argument i tilkendegivelsen af beskeder om befrielse og ubegrænset glæde.[14]

En af de almindelige argumenter mod ateisme har været modsætningen – at benægtelsen af eksistensen af en retfærdig gud fører til moralsk relativisme og efterlader mennesket uden moralsk eller etisk grundlag,[34] eller efterlader livet uden mening.[35] Blaise Pascal diskuterede dette synspunkt i 1669.[36]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Ateismens historie.

Selvom termen ateisme opstod i det 16. århundrede i Frankrig er ideer, som i dag ville blive opfattet som ateistiske, dokumenteret tilbage til Antikken og den vediske periode.

Tidlig sydasiasisk religion[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Ateisme i hinduisme.

Ateistiske skoler kan findes inden for hinduisme, der ellers er en meget teistisk religion. Den fuldstændigt materialistiske og antiteistiske filosofiske Cārvāka-skole, som havde sin oprindelse i Indien omkring det 6. århundrede fvt. er formentlig den mest udtalte ateistiske retning i Indien. Dennegren af indisk filosofi er klassifieret som et heterodoks system og bliver ikke opfattet som en del af de seks ortodokse skoler inden for hinduisme, men den er værd at nævne som bevis på en materealistisk bevægelse inden for hinduisme.[37] Chatterjee og Datta forklarer, at vores forståelse af Cārvāka-filosofi er ufuldstændig, baseret hovedsageligt på kritik af ideerne fra andre skoler, og at det ikke er en levende tradition:

"Selvom materealisme i en eller anden form altid har været til stede i Indien og der fra tid til anden er fundet omtaler i Vedaerne, Buddhistisk litteratur, Itihasaerne såvel som i senere filosofiske værker, finder vi ikke noget systematisk arbejde om materealisme og heller ikke nogen organiseret skole af dedikerede inden for denne retning, som man finder i de andre filosofiske skoler. Men næsten alle værker om de andre skoler konstaterer derimod materealistiske synspunkter. Vores viden om iskisk materealisme er hovedsageligt baseret på denne tese."[38]

Andre indiske filosofier, der normalt regnes som ateistiske, inkluderer klassisk Samkhya og Purva Mimamsa. En afvisning af en personlig skaber ses også i Jainisme og Buddhisme i Indien.[39]

Antikken[redigér | redigér wikikode]

I Platons Apologi, blev Sokrates (billedet) anklaget af Meletus for ikke at tro på guder.

Vestlig ateisme har sine rødder i førsokratisk græsk filosofi, men udviklede sig ikke til et specifik verdenssyn før sidst i Oplysningen.[40] Den græske filsof Diagoras fra det 5. århundrede fvt er kendt som den "første ateist",[41] og han kritiserede både religion og mystik i stor grad. Kritias så på religion som en menneskelig opfindelse brugt til at skræmme folk til at følge en moralsk linje.[42] Atomister såsom Demokrit forsøgte at forklare verden udelukkende ved hjælp af materealistiske argumenter uden at referere til det spirituelle eller mystiske. Andre førsokratikere, som formentlig havde ateistiske synspunkter inkluderede Prodikos og Protagoras. I det 3. århundrede fvt troede de græske filosoffer Theodorus[43] og Straton af Lampsakos[44] heller ikke, at guder eksisterede.

Sokrates (471–399 fvt) blev anklaget for impietet (se Eutyfrons dilemma), fordi han inspirerede til at stille spørgsmål ved statens guder.[45] Selvom han bestred rigtigheden af anklagen om, at han var en "komplet ateist",[46] ved at sige, at han ikke kunne være ateist eftersom han troede på ånder[47], blev han til sidst dømt til døden. Sokrates beder også til forskellige guder i Platons dialog Fedros[48] og siger "ved Zeus" i dialogen Staten.[49]

Euhemeros (330–260 fvt) udgav sine synspunkter om, at guderne kan var guddommeliggjorte herskere, erobrere og grundlæggere af fortiden, og at deres kulter og religioner i essensen var fortsættelsen af forsvundne kongedømmer og tidligere politiske strukturer.[50] Selvom han ikke var fuldstændig af ateistisk overbevisning, blev Euhemeros senere kritiseret for at have "spredt ateisme over hele den beboede klode ved at tilintetgøre guderne".[51]

Den atomistiske materealist Epikur (341–270 fvt) bestred mange religiøse doktriner, inklusiv eksistensen af livet efter døden eller en personlig gud; han regnede sjælen som rent materiel og dødelig. Mens Epikurisme ikke underkendte eksistensen af guder, mente han, at hvis de eksisterede, var de ubekymrede over menneskeheden.[52]

Den romerske digter Lukrets (99–55 fvt) var enig i at, hvis der var guder, var disse ligeglade med menneskeheden og ude af stand til at påvirke den naturlige verden. Af denne grund troede han, at menneskeheden ikke skulle frygte det overnaturlige. Han fremstiller sine epikuræiske synspunkter på kosmos, atomer, sjælen, dødelighed og religion i De rerum natura ("Om tingenes natur"),[53] som gjorde Epikurs filosofi populær i Antikkens Rom.[54]

Den romerske filosof Sextus Empiricus havde det synspunkt, at man skulle holde sig fra at dømme om nogen form for tro – en form for skepticisme kendt som Pyrrhonisme—om at ingen tind i sin oprindelse var ondt, og at ataraxia ("fred i sindet") er opnåeligt ved at tilbageholde sin dom. Hans relativt mange overlevende værker havde en vedvarende påvirkning på senere filosoffer.[55]

Betydningen af "ateist" ændrede sig i løbet af antikken. De tidlige kristne blev benævnt som ateister af ikke-kristne, grundet deres tro på hedenske guder.[56] Under Romerriget blev de kristne henrettet for deres afvisning af de romerske guder generelt og kejserdyrkelse i særdeleshed. Da Kristendom blev den officielle religion i Rom under Theodosius I i 381, blev kristen kætteri en strafbar forseelse.[57]

Tidlig middelalder til Renæssancen[redigér | redigér wikikode]

Tilslutningen til ateistiske holdninger var sjælden i Europa igennem Middelalderen; metafysik, religion og teologi var de dominerende interesseområder.[58] Der var dog bevægelser i denne periode, som fremførte heterodokse opfattelser af den kristne gud, inklusiv andre syn på naturen, transcendens og viden om gud. Individuelle og grupper så som Johannes Scotus Eriugena, David fra Dinant, Amalric af Bena og Brødrene af den frie ånd opretholdte kristne synspunkter med panteistiske tendenser. Nikolaus von Kues hældede til en form for fideisme han kaldte docta ignorantia ("tillært ignorance"), hvor han påstod at gud er håvet over menneskelig kategorisering og vores viden om gud er begrænset til gætterier. William af Ockham inspirerede til antimetafysiske tendenser med sin nominalistiske begrænsning af menneskelig viden til enestående objekter, og tilføjede at det guddommelige væsen ikke intuitivt eller rationelt kunne forstås af det menneskelige intellekt. Tilhængere af Ockham, så som John af Mirecourt og Nicolaus af Autrecourt fremmede hans synspunkter. Den resulterede deling mellem tro og fornuft påvirkede senere teologer så som John Wycliffe, Jan Hus og Martin Luther.[59]

Renæssancen gjorde meget i retning af at udvide rummet for fritænkning og skeptiske undersøgelser. Individder så som Leonardo da Vinci søgte at eksperimentere for at kunne forklare og modsagde sig argumenter fra religiøse autoriteter. Andre kritikere af religion og kirken i denne tid inkluderede Niccolò Machiavelli, Bonaventure des Périers og François Rabelais.[55]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Ateismes demografi.
Procentdel af mennesker i europæiske lande, der i 2005 sagde: "Jeg tror ikke at der findes nogen form for ånd, gud eller livskraft".

Det er svært at opgøre antallet af ateister i verden. Respondenter i undersøgelser om religiøs tilhørsforhold definerer ofte ateisme forskelligt eller trækker forskellige linjer mellem ateisme, ikke-religiøs tro og ikke-teistisk religiøs og spirituel tro.[60] Dertil findes der mennesker i nogle dele af verden, der afholder sig selv fra at registrere sig som ateister for at undgå social stigma, diskrimination og forfølgelse. En undersøgelse fra 2005 udgivet i Encyclopædia Britannica konstaterer, at de ikke-religiøse udgør omkring 11,9% af verdens befolkning, og ateister omkring 2,3%. Denne opgørelse inkluderer ikke de, der er tilhængere af ateistiske religioner såsom nogle buddhister.[61] En opinionsundersøgelse fra november–december 2006 udgivet i Financial Times viser resultater for USA og fem europæiske lande. Den konstaterer at amerikanere oftere udtrykker en tro på en form for gud eller enestående skabning (73%). Af de adspurgte europæiske voksne var italienerne de, der oftest udtrykker en tro (62%) og franskmændene sjældnest (27%). I Frankrig erklærede 32% sig selv som ateister og dertil 32% agnostikere.[62] En officiel undersøgelse fra EU fremstiller tilsvarende resultater: 18% af EU's befolkning tror ikke på en gud; 27% hævder at der eksisterer en eller anden form for "ånd eller livskraft", mens 52% erklærer en tro på en specifik gud. Andelen af troende stiger til 65% blandt de, der har forladt skolen som 15-årige; respondenter, der anså sig selv for værende fra en rettroende familie, troede i flere tilfælde på gud end respondenter, der følte deres opdragelse manglede faste regler.[63]

Et brev publiceret i Nature i 1998 refererede en undersøgelse, der påpegede, at tro på en personlig gud eller liv efter døden var på det laveste niveau nogen sinde blandt medlemmer af National Academy of Science, hvoraf kun 7,0% troede på en personlig gud sammenlignet med mere end 85% af hele USA's befolkning.[64] Samme år lavede Frank Sulloway fra Massachusetts Institute of Technology og Michael Shermer fra California State University en undersøgelse, som viste at 64% af stikprøven, som bestod af "credentialed" voksne fra USA (12% havde Ph.D'er og 62% havde en collegeuddannelse) troede på gud, og korrelationen indikerede at religiøs overbevisning mindskedes med uddannelsesniveau.[65] En invers korrelation mellem religiøsitet og intelligens er blevet fundet i 39 studier udført mellem 1927 og 2002, ifølge en artikel i Mensa Magazine.[66] Disse resultater korresponderer fint med en statistisk metaanalyse fra 1958 af Professor Michael Argyle fra University of Oxford. Han analyserede syv videnskabelige undersøgelser, der havde undersøgt sammenhæng mellem tilgang til religion og målt intelligens blandt studerende fra USA. Selvom der blev fundet en klar negativ korrelation, kunne analysen ikke fastslå kausalitet, men bemærkede at faktorer så som en autoritær opvækst og social klasse også kunne have del i forklaringen.[67]

I den officielle australske folketælling fra 2006 i spørgsmålet HVed er personens religion? markerede 18,7% af den samlede befolkning boksen ingen religion eller skrev et svar, som klassificeredes som ikke-religiøs (fx humanisme, agnostisk, ateistisk). Dette spørgsmål var valgfrit og 11,2% svarede ikke på det.[68] I 2006 stillede den new zealandske undersøgelse spørgsmålet Hvad er din religion?. Af de der svarede havde 34,7% ingen religion. 12,2% svarede ikke på spørgsmålet.[69]

Ateisme, religion og moral[redigér | redigér wikikode]

Grundet udeblivelsen af en skabende gud i Buddhismen, er troen ofte beskrevet som ikke-teistisk.

Selvom folk, der identificerer sig selv som ateister, ofte antages at være irreligiøse, benægter visse grupperinger inden for større religioner eksistensen af en personlig skabende guddom.[70] I de seneste år har visse religiøse trosretninger, såsom ateistisk eller humanistisk jødedom.[71][72] og kristen ateisme[73][74][75], samlet et antal åbne ateistiske tilhængere.

Da der i den positive ateismes strengeste forstand ikke forudsættes andet om specifik tro end udeblivende tro på guddommeligheder, kan ateister have et antal spirituelle overbevisninger. Af samme grund kan ateister have vidt forskellige etiske overbevisninger omfattende alt fra den moralske universalisme i humanisme, som fordrer at et moralsæt anvendes konsistent på alle mennesker, til moralsk nihilisme, som hævder at moral er uden mening.[76]

Selvom det er en filosofisk truisme, som er omfattet af Platons "Euthyfrons dilemma", at gudernes rolle i afgørelsen af, hvad der er rigtigt og forkert, er enten udnødvendig eller tilfældig, har argumentet om, at moral må afledes fra Gud og ikke kan eksistere uden en vis skaber, været et vedvarende indslag i politisk, om ikke i så høj grad filosofisk, debat.[77][78][79]

Moralske forskrifter såsom "mord er forkert" ses som guddommelige love, der kræver en guddommelig lovgiver og dommer. Mange ateiser argumenterer imidlertid for, at legalistisk behandling af moral involverer en falsk analogi, og at moral ikke afhænger af en lovgiver på samme måde som love gør det.[80]

Filosofferne Susan Neiman[81] og Julian Baggini[82] (og andre) hævder, at det at opføre sig etisk udelukkende på guddommeligt mandat ikke er sand etisk opførsel men blot blind lydighed. Baggini argumenterer for, at ateisme er et overlegent grundlag for etik og hævder, at et moralt grundlag uden for religiøse bud er nødvendigt for at evaluere det morale i buddene selv – for, for eksempel, at være i stand til at opdage at "du må stjæle" er umoralsk selv hvis ens religion foreskriver det – og at ateister derfor har fordelen af at være mere tilbøjelige at foretage sådanne evalueringer.[83] Den samtidige britiske politiske filosof Martin Cohen fremlægger det historisk mere afslørende eksempel om bibelske påbud der støtter tortur og slaveri som evidens for, hvordan religiøse påbud følger politiske og sociale skikke snarere end omvendt, men han bemærker også, at den samme tendens lader til at være sand for tilsyneladende for lidenskabsløse og objektive filosoffer.[84] Cohen udvider argumentet i større detalje i Political Philosophy from Plato to Mao med baggrund i Koranen, som han mener generelt har haft en uheldig rolle i bevarelsen af middelalderlige kodekser gennem ændringer i det verdslige samfund.[85]

Ikke desto mindre har ateister som Sam Harris argumenteret for, at vestlige religioners afhængighed af guddommelig autoritet kan give anledning til autoritarisme og dogmatisme.[86] Der gælder, at religiøs fundamentalisme og ekstrinsisk religion (når religion accepteres fordi det tjener andre mere ultimative interesser[87]) er korreleret med autoritarisme, dogmatisme og forudfattethed.[88] Dette argument bruges, kombineret med andre historiske begivenheder, der postuleres at demonstrere farerne ved religion, såsom korstogene, inkvisitionerne og heksejagte, ofte af antireligiøse ateister i retfærdiggørelsen af deres synspunkter.[89]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Pojman, Louis P (1999). Robert Audi. ed. The Cambridge Dictionary of Philosophy ((2nd edition) udg.). "the view that there are no gods. A widely used sense denotes merely not believing in God and is consistent with agnosticism. A stricter sense denotes a belief that there is no God..." 
  2. Nielsen, Kai "Atheism". Encyclopædia Britannica. Hentet 2007-04-28.  "Atheism, in general, the critique and denial of metaphysical beliefs in God or spiritual beings... a more adequate characterization of atheism consists in the more complex claim that to be an atheist is to be someone who rejects belief in God for [reasons that depend] on how God is being conceived."
  3. religioustolerance.org's korte artikel om definitioner af begrebet antyder, at der ikke er konsensus om dets definition. De fleste ordbøger (se OneLook-søgning på "atheism") lister først en af de mindre brede definitioner.
  4. Ateisme kan også defineres som ikke at afvise at guder findes, men at simpelthen nære antipati mod dem.
    • Eller, David (2004). Natural Atheism. pp. p 12. "All humans are born Atheists. No baby born into the world arrives with specific religious beliefs or knowledge. Such beliefs and knowledge must be acquired, which means that they must first exist before and apart from the new life and that they must be presented to and impressed on the new suggestible mind—one that has no critical apparatus and no alternative views of its own." 
    • Angeles, Peter A. (1981). Dictionary of Philosophy. USA: Barnes & Noble. ISBN 0837120950. "1. the belief that gods do not, or God does not, exist; 2. The disbelief in any kind of supernatural existence that is supposed to affect the universe; 3. the lack of belief in a particular God" 
  5. Honderich, Ted (Ed.) (1995). "Humanism". The Oxford Companion to Philosophy. Oxford University Press. p 376. ISBN 0-19-866132-0.
  6. Fales, Evan. "Naturalism and Physicalism", i Martin 2007, pp. 122–131.
  7. Baggini 2003, pp. 3–4.
  8. 8,0 8,1 Drachmann, A. B. (1977 ("an unchanged reprint of the 1922 edition")). Atheism in Pagan Antiquity. Chicago: Ares Publishers. ISBN 0-89005-201-8. "Atheism and atheist are words formed from Greek roots and with Greek derivative endings. Nevertheless they are not Greek; their formation is not consonant with Greek usage. In Greek they said Skabelon:Transl and Skabelon:Transl; to these the English words ungodly and ungodliness correspond rather closely. In exactly the same way as ungodly, Skabelon:Transl was used as an expression of severe censure and moral condemnation; this use is an old one, and the oldest that can be traced. Not till later do we find it employed to denote a certain philosophical creed." 
  9. Stanley, Thomas (1687). The history of philosophy 1655–61. quoted in Oxford English Dictionary. "An Atheist is taken two ways, for him who is an enemy to the Gods, and for him who believeth there are no Gods." 
  10. Gudsfornægtere bliver forfulgt
  11. Ordet αθεοι – i en hvilken som helst af dets former – optræder ingen andre steder i Septuaginta eller Det Nye Testamente. Robertson, A.T. (1960) [1932]. "Ephesians: Chapter 2". Ordbilleder i det Nye Testamente. Broadman Press. "Old Greek word, not in LXX, only here in N.T. Atheists in the original sense of being without God and also in the sense of hostility to God from failure to worship him. See Paul's words in Ro 1:18–32." 
  12. ""Atheism"". Encyclopedia Britannica. 1911. http://www.1911encyclopedia.org/Atheism. Hentet 2007-06-07. 
  13. Martin, Michael. The Cambridge Companion to Atheism. Cambridge University Press. 2006. ISBN 0-521-84270-0.
  14. 14,0 14,1 14,2 14,3 Zdybicka 2005, s. 20.
  15. Britannica (1992). "Atheism as rejection of religious beliefs". Encyclopædia Britannica 1: 666. 0852294735. http://www.britannica.com/eb/article-38265/atheism. Hentet 2006-10-27. 
  16. d'Holbach, P. H. T. (1772). Good Sense. http://www.gutenberg.org/etext/7319. Hentet 2006-10-27. 
  17. Smith 1979, s. 14.
  18. Cudworth, Ralph (1678). The True Intellectual System of the Universe: the first part, wherein all the reason and philosophy of atheism is confuted and its impossibility demonstrated. 
  19. See, for instance, "Atheists call for church head to retract slur". 1996-09-03. http://www.lds-mormon.com/atheist.shtml. Hentet 2008-07-02. 
  20. Oversat fra den engelske oversættelse af den latinske tekst fra "Summa impietas" (1552), Picta poesis, af Barthélemy Aneau. Glasgow University Emblem Website. Hentet 26. marts 2007.
  21. Oversættelse af det engelske tacit adoption or assumption of philosophical naturalism within scientific method with or without fully accepting or believing it." fra Schafersman, Steven D. "Naturalism is an Essential Part of Science and Critical Inquiry". Conference on Naturalism, Theism and the Scientific Enterprise. Department of Philosophy, The University of Texas. Februar 1997. Revideret maj 2007. Hentet 9. april 2007.
  22. Zdybicka 2005, s. 21.
  23. Drange, Theodore M. (1998). "Atheism, Agnosticism, Noncognitivism". Internet Infidels, Secular Web Library. Hentet 7. april 2007.
  24. Ayer, A. J. (1946). Language, Truth and Logic. Dover. pp. 115–116. Ayer tilskriver i en fodnote synspunktet "Professor H. H. Price".
  25. Zdybicka 2005, s. 19.
  26. David Hume. Dialogues Concerning Natural Religion. Project Gutenberg (e-text). http://www.gutenberg.org/etext/4583. 
  27. Feuerbach, Ludwig (1841) The Essence of Christianity
  28. Walpola Rahula, What the Buddha Taught. Grove Press, 1974. Side 51–52.
  29. Oversættelse af det engelske: "the idea of God implies the abdication of human reason and justice; it is the most decisive negation of human liberty, and necessarily ends in the enslavement of mankind, in theory and practice."
  30. Oversat fra det engelske "if God really existed, it would be necessary to abolish him." fra Bakunin, Michael (1916). "God and the State". New York: Mother Earth Publishing Association. http://dwardmac.pitzer.edu/anarchist_archives/bakunin/godandstate/godandstate_ch1.html. Hentet 2007-04-12. 
  31. Various authors. "Logical Arguments for Atheism". Internet Infidels, The Secular Web Library. Hentet 9. april 2007.
  32. Drange, Theodore M. (1996). "The Arguments From Evil and Nonbelief". Internet Infidels, Secular Web Library. Hentet 18. april 2007.
  33. V.A. Gunasekara, The Buddhist Attitude to God. "The Buddha argues that the three most commonly given attributes of God, viz. omnipotence, omniscience and benevolence towards humanity cannot all be mutually compatible with the existential fact of dukkha."
  34. Gleeson, David (2006). "Common Misconceptions About Atheists and Atheism". American Chronicle. http://www.americanchronicle.com/articles/viewArticle.asp?articleID=12346. Hentet 2006-10-21.  Arkiveret 2012-12-04.
  35. Smith 1979, s. 275. "Perhaps the most common criticism of atheism is the claim that it leads inevitably to moral bankruptcy."
  36. Pascal, Blaise (1669). Pensées, II: "The Misery of Man Without God".
  37. Sarvepalli Radhakrishnan og Charles A. Moore. A Sourcebook in Indian Philosophy. (Princeton University Press: 1957, Twelfth Princeton Paperback printing 1989) pp. 227–249. ISBN 0-691-01958-4.
  38. Frit oversat fra Satischandra Chatterjee og Dhirendramohan Datta. An Introduction to Indian Philosophy. Eighth Reprint Edition. (University of Calcutta: 1984). p. 55.
  39. Joshi, L.R. (1966). "A New Interpretation of Indian Atheism". Philosophy East and West 16 (3/4): 189–206. doi:10.2307/1397540. http://links.jstor.org/sici?sici=0031-8221(196607%2F10)16%3A3%2F4%3C189%3AANIOIA%3E2.0.CO%3B2-S. 
  40. Baggini 2003, pp. 73–74. "Atheism had its origins in Ancient Greece but did not emerge as an overt and avowed belief system until late in the Enlightenment."
  41. Solmsen, Friedrich (1942). Plato's Theology. Cornell University Press. p 25.
  42. "religion, study of". (2007). I Encyclopædia Britannica. Hentet d. 2. april 2007.
  43. Diogenes Laërtius, The Lives and Opinions of Eminent Philosophers, ii
  44. Cicero, Lucullus, 121. in Reale, G., A History of Ancient Philosophy. SUNY Press. (1985).
  45. "Atheism". The Columbia Encyclopedia, Sixth Edition. Columbia University Press. 2005. http://www.bartleby.com/65/at/atheism.html. Hentet 2007-04-12. 
  46. Brickhouse, Thomas C. (2004). Routledge Philosophy Guidebook to Plato and the Trial of Socrates. Routledge. pp. p. 112. ISBN 0415156815.  Han argumenter for at påstanden om at han er en fuldstændig ateist modstrider andre dele af anklagen om at han introducerede "nye guddomme".
  47. Apology
  48. The Dialogues of Plato, vol. 1 [387 AD
  49. The Republic
  50. Dele af Euhemeros' værker i Ennios' latinske oversættelse er blevet bevaret i kirkefædrenes skrifter (af Laktantios og Eusebios af Caesarea), som alle er baseret på tidligere dele i Diodoros 5,41–46 & 6.1. Vidnesbyrder, især i kontekst af polemisk kritik, er blevet fundet fx i Kallimachos, Hymne til Zeus 8.
  51. Frit oversat fra engelsk Plutarch, Moralia—Isis and Osiris 23
  52. BBC. "Ethics and Religion—Atheism". bbc.co.uk. http://www.bbc.co.uk/religion/religions/atheism/. Hentet 12. april 2007. 
  53. {{{navn}}}, frit tilgængelig på Project Gutenberg Book I, "Substance is Eternal". Oversat til engelsk af W.E. Leonard. 1997. Hentet d. 12. april 2007.
  54. Julius Cæsar (100–44 fvt), som hældte betydeligt mod epikuræisme, afviste også ideen om et liv efter døden, som fx førte til hans appel mod dødsstraffen i retssagen mod Catilina, hvor han talte mod den stoiske Cato (jf. Sallust, The War With Catiline, Cæsars tale: 51.29 & Catos svar: 52.13).
  55. 55,0 55,1 Stein, Gordon (Ed.) (1980). "The History of Freethought and Atheism". An Anthology of Atheism and Rationalism. New York: Prometheus. Hentet d. 3. april 2007.
  56. Skabelon:Ws
  57. Maycock, A. L. og Ronald Knox (2003). Inquisition from Its Establishment to the Great Schism: An Introductory Study. ISBN 0-7661-7290-2.
  58. Zdybicka 2005, s. 4
  59. Zdybicka 2005, s. 4.
  60. "Major Religions of the World Ranked by Number of Adherents, Section on accuracy of non-Religious Demographic Data". http://www.adherents.com/Religions_By_Adherents.html#Nonreligious. Hentet 28. marts 2008. 
  61. "Worldwide Adherents of All Religions by Six Continental Areas, Mid-2005". Encyclopædia Britannica. 2005. http://search.eb.com/eb/article-9432620. Hentet 15. april 2007. 
    • 2,3% Ateister: Personer, der udøver ateisme, skepticisme, vantro eller irreligion, inklusiv de militant antireligiøse (modstandere af al religion).
    • 1199% Ikke-religiøse: Personer der ikke udøver religion, ikke-troende, agnostikere, fritænkere, uinteresserede eller dereligioniserede sekularister ligeglade med al religion men ikke på en militant måde.
  62. "Religious Views and Beliefs Vary Greatly by Country, According to the Latest Financial Times/Harris Poll". Financial Times/Harris Interactive. 20. december 2006. http://www.harrisinteractive.com/news/allnewsbydate.asp?NewsID=1131. Hentet 17. januar 2007. 
  63. (PDF)Social values, Science and Technology. Directorate General Research, European Union. 2005. http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_225_report_en.pdf. 
  64. Larson, Edward J.; Larry Witham (1998). "Correspondence: Leading scientists still reject God". Nature 394 (6691): 313. doi:10.1038/28478.  Tilgængelig på StephenJayGould.org, Stephen Jay Gould archive. Hentet d. 17. december 2006
  65. Shermer, Michael (1999). How We Believe: Science, Skepticism, and the Search for God. New York: William H Freeman. pp. pp76–79. ISBN 0-7167-3561-X. 
  66. According to Dawkins (2006), p. 103. Dawkins cites Bell, Paul. "Would you believe it?" Mensa Magazine, UK Edition, Feb. 2002, pp. 12–13. I en analyse af 43 studier udført siden 1927, fandt Bell, at alle undtagen fire viste en sådan sammenhæng, og han konkluderede at "jo højere ens intelligens eller uddannelsesniveau er, jo mindre er man tilbøjelig til at være religiøs eller have 'tro' af nogen art."
  67. Argyle, Michael (1958). Religious Behaviour. London: Routledge and Kegan Paul. pp. pp 93–96. ISBN 0-415-17589-5. 
  68. Australian Bureau of Statistics, Census of Population and Housing, 2006, Census Table 20680-Religious Affiliation (broad groups) by Sex – Australia
  69. Statistics New Zealand, QuickStats About Culture and Identity, Religious affiliation
  70. Winston, Robert (Ed.) (2004). Human. New York: DK Publishing, Inc. pp. p. 299. ISBN 0-7566-1901-7. "Nonbelief has existed for centuries. For example, Buddhism and Jainism have been called atheistic religions because they do not advocate belief in gods." 
  71. "Humanistic Judaism". BBC. 2006-07-20. http://www.bbc.co.uk/religion/religions/judaism/subdivisions/humanistic.shtml. Hentet 2006-10-25. 
  72. Levin, S. (May 1995). "Jewish Atheism". New Humanist 110 (2): 13–15. 
  73. "Christian Atheism". BBC. 2006-05-17. http://www.bbc.co.uk/religion/religions/atheism/types/christianatheism.shtml. Hentet 2006-10-25. 
  74. Altizer, Thomas J. J. (1967). The Gospel of Christian Atheism. London: Collins. pp. 102–103. http://www.religion-online.org/showbook.asp?title=523. Hentet 2006-10-27. 
  75. Lyas, Colin (January 1970). "On the Coherence of Christian Atheism". Philosophy: the Journal of the Royal Institute of Philosophy 45 (171): 1–19. 
  76. Smith 1979, pp. 21-22.
  77. Smith 1979, s. 275. "Among the many myths associated with religion, none is more widespread -or more disastrous in its effects -than the myth that moral values cannot be divorced from the belief in a god."
  78. I Dostojevskijs Brødrene Karamazov (Ellevte bog: Ivan Fjodorovitj, kapitel 4) findes det berømte argument om, at hvis der ikke findes en gud, er alt tilladt.: "'Men forledes', spørger jeg ham, 'vil det da gå med mennesket? Uden Gud og uden troen på et andet liv? Så er alt jo tilladt, så man kan gøre alt, hvad man vil?'", dansk oversættelse af Ejnar Thomassen, People's Press 2006
  79. For kant var forudsætningen er forudsætningen om Gud, sjæl og frihed en praktisk bekymring, for "Moral udgør, i sig selv, et system, men glæde gør ikke, medmindre det fordeles i eksakt proportion til moral. Dette er imidlertid kun muligt i en forståelig verden under en vis skaber og hersker. Fornuft tvinger os til at tillade eksistensen af en sådan hersker sammen med liv i en sådan verden, hvilket vi må betragte som fremtidigt liv, og ellers må alle morallove betragtes som ubetydelige drømme" (Fri oversættelse af engelsk Critique of Pure Reason, A811)
  80. Baggini 2003, s. 38.
  81. Susan Neiman.. Beyond Belief Session 6. [Conference]. Salk Institute, La Jolla, CA: The Science Network. 
  82. Baggini 2003, s. 40
  83. Baggini 2003, s. 43.
  84. 101 Ethical Dilemmas, 2. udgave, af Cohen, M., Routledge 2007, pp184-5. (Cohen bemærker specielt, at Platon og Aristoteles fremsætter argumenter der støtter slaveri.)
  85. Political Philosophy from Plato to Mao, af Cohen, M, 2. udgave 2008
  86. Harris, Sam (2006a). "The Myth of Secular Moral Chaos". Free Inquiry. http://www.secularhumanism.org/index.php?section=library&page=sharris_26_3. Hentet 2006-10-29. 
  87. Moreira-almeida, A.; Lotufo Neto, F.; Koenig, H.G. (2006). "Religiousness and mental health: a review". Revista Brasileira de Psiquiatria 28: 242–250. http://www.scielo.br/scielo.php?pid=S1516-44462006000300018&script=sci_arttext. Hentet 2007-07-12. 
  88. Se for eksempel: Kahoe, R.D. (juni 1977) "Intrinsic Religion and Authoritarianism: A Differentiated Relationship". Journal for the Scientific Study of Religion. 16(2). pp. 179-182. Se også Altemeyer, Bob og Bruce Hunsberger (1992). "Authoritarianism, Religious Fundamentalism, Quest, and Prejudice". International Journal for the Psychology of Religion. 2(2). pp. 113-133.
  89. Harris, Sam (2005). "An Atheist Manifesto". Truthdig. http://www.truthdig.com/dig/print/200512_an_atheist_manifesto. Hentet 2006-10-29. "In a world riven by ignorance, only the atheist refuses to deny the obvious: Religious faith promotes human violence to an astonishing degree." 

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]