Robert Mugabe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 10. dec. 2014, 20:50 af BillyDK (diskussion | bidrag) BillyDK (diskussion | bidrag) ({{Politiske partier i Zimbabwe}})
Robert Mugabe (2009)

Robert Gabriel Mugabe (født 21. februar 1924) er en regeringsleder i Zimbabwe (det tidligere Sydrhodesia) siden 1980, først som premierminister og senere som præsident. Robert Mugabe tilhører det kommunistiske parti ZANU.

Hans diktatoriske styre er blevet mødt med international fordømmelse og stigende isolation på grund af effektiv undertrykkelse af al opposition og racistisk forfølgelse af landets hvide minoritet. Mugabe er en af de vigtigte repræsentanter for etnisk nationalisme i Afrika og kendt for sit slagord "Afrika for afrikanere". R Mugabe besøgte Danmark i 1995 i forbindelse med Verdenstopmødet om social udvikling.

Han var i 1960'erne leder for Zimbabwe African National Union (Patriotic Front), ZANU(PF), og han var leder af guerrilla-krigen mod de hvide minoriteter i Rhodesia i krigen i 1964-1979.

Mugabe er en kontroversiel og polariserende personlighed. Han er af mange i den afrikanske offentlighed anset for at være en helt og forkæmper for uafhængighed.[1] Andre afrikanske kommentatorer har været kritiske over for ham, specielt siden Operation Murambatsvina i 2005, som er et forsøg på at rydde op i slumkvarterer rundt omkring i landet. Stor modstand møder Mugabe fra USA, Europa og britisk Commonwealth-lande. De primære kritikpunkter de seneste år har været korruption, undertrykkelse af politisk opposition, udskydelse af landreformer, dårlig økonomi og menneskerettighedsproblemer. Ifølge kritikere har Mugabes regeringsførelse og politik ført til økonomisk krise og massiv hungersnød de seneste ti år. Zimbabwe har den højeste inflation i verden.[2]

Mugabe blev i 1994 slået til ridder [3] af Elizabeth 2. af Storbritannien. Denne ærestitel fik han frataget i juni 2008 på grund af vold mod oppositionen i Zimbabwe efter den britiske udenrigsministers påstand. [4]

Kildehenvisninger

  1. ^ Peter Biles: "Mugabe's hold on Africans." BBC News hjemmeside den 25. august 2007.
  2. ^ 'Panicked' Zimbabwe government postpones inflation announcement, 17. april 2007. Cape Times
  3. ^ Mugabe blev Knight of the Grand Cross i den britiske Order of the Bath
  4. ^ Elizabeth tager Mugabes riddertitel – dr.dk/Nyheder/Udland

Eksterne henvisninger

PolitikerSpire
Denne politikerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi