Racisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg

Racisme er en videnskabelig og politisk ideologi, som rangordner mennesker i forskellige grupper efter biologisk "race". Menneskeracer er dog et omstridt begreb, som racistiske og andre forskere har forsøgt at definere ud fra hudfarve eller andre ydre træk.

Racisme i nyere og bredere betydning bruges ofte om alle former for forskelsbehandling af folk på basis af deres afstamning eller hudfarve. Nogle opfatter enhver forskelsbehandling ud fra kultur, religion, sproglig, etnisk og national herkomst (og evt. køn) som racisme. En endnu bredere definition af racisme omfatter forhånende og nedværdigende ytringer om bestemte menneskegrupper.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Definition

I moderne sprogbrug bruges ordet racisme ofte fejlagtigt i bred betydning, hvor det omfatter alle negative ytringer mod en bestemt gruppe af mennesker. Mange mener dog at udtrykket kun bør bruges snævert om en egentlig klassisk racelære (heraf ordet), hvor en race opfattes overlegen eller underlegen i forhold til andre.

I en udgave fra 1986 holder Nudansk Ordbog sig til en relativt snæver definition:

[T]eori om, at en nations racerenhed bør bevares; tro på en bestemt races overlegenhed og medfødte evne til at herske.[1]

En nyere udgave af Nudansk Ordbog lægger ligeledes vægt på racisme som politisk ideologi:

Den anskuelse at raceforskelle bør bestemme forskellene i sociale og politiske rettigheder.[2]

Også UNESCO's definition i Erklæringen om race og racefordomme af 27. november 1978 omhandler teorier ud fra race og etnicitet:

Enhver teori, som indeholder påstanden om, at racemæssige eller etniske grupper i sig selv er overlegne eller underlegne, således implicerende, at nogle ville have ret til at dominere eller eliminere andre, der opfattes som underlegne, eller som baserer værdiopfattelser på racemæssig skelnen...

Nogle af de dagligdags betydninger af ordet racisme er også dækket af begreberne diskrimination eller xenofobi ("fremmedhad").

[redigér] Historie

[redigér] Racistiske overgreb i Norden

I Danmark er trusler, forhånelse og nedværdigelse på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering omfattet af Straffelovens § 266b. Paragraffen kaldes populært "racismeparagraffen", og det bruges af og til som argument for, at kritik af religiøse grupperinger er racisme.

I 2004 havde Politiets Efterretningstjeneste (PET) registreret 37 forhold og hændelser med racistisk baggrund, mens tallet var 51 i 2005.[3] PET overvejede i 2006 at iværksætte en kampagne for at øge graden af anmeldelse og registrering af racistiske forbrydelser.[4]

Efter en påsat villabrand i Aalestrup i februar 2008 spekulerede politiet i mulige racistiske motiver, da der var spraymalet racistiske ord på væggen i stuen.[5]

På Amager i marts 2008 dræbte to danske teenagere et 16-årigt avisbud med tyrkisk baggrund. Mulig racisme spillede en rolle i nyhedsdækningen, da gerningsmændene ifølge et vidne havde sagt "hva' glor du på, perkersvin?"[6], men der var ikke klarhed om, hvorvidt drabet havde et racistisk motiv eller ej.

Tilfælde, hvor mennesker af fremmed herkomst angriber danskere, bliver ofte ikke omtalt som racisme i medierne. Det gælder eksempelvis mellemøstlige unge mænd, der opfatter danske piger som ludere[7].

I Gjellerupparken i Århus er grønlændere i årevis blevet udsat for chikane, overfald eller endog stening fra unge somaliere og arabere.[8] I 2007 måtte ti grønlandske familier derfor flytte fra området.[9]

I Södertälje i Sverige blev en 20-årig kvinde den 6. september 2008 udsat for forsøg på gruppevoldtægt af 20-25 sortklædte, bevæbnede unge mænd. Avisen Aftonbladet meddelte, at gerningsmændene havde indvandrerbaggrund, og at de havde råbt ”jävla svennehora” (forbandede svenske luder).[10] Den lokale Länstidningen i Södertälje nævner derimod intet om gerningsmændenes baggrund, og avisen gengiver tilråbet som ”jävla hora” (forbandede luder).[11]

[redigér] Strukturel racisme

Teorien om strukturel racisme går ud på at samfundets institutioner, erhvervslivet, dagliglivet og kulturlivet er indrettet på en måde, så de sociale strukturer holder "anderledes" mennesker udenfor. Selv om der ikke findes racistiske love, og selv om den officielle politik tilsigter ligestilling, så kan der altså i praksis alligevel være en forskelsbehandling. Som forklaring angiver man ofte at der findes en skjult eller underbevidst modvilje mod fremmede, eller at vesten bygger på en grundlæggende racistisk kultur, som må ændres dybtgående for at racismen kan fjernes. Begrebet strukturel racisme er derfor ganske politisk ladet og meget omstridt.

En svensk forskningsudredning fra 2006 påviste at diskriminerende idéer forekommer i lige stort omfang inden for alle grupper. Således giver indvandrere udtryk for negative opfattelser af svenskere, lige så vel som i modsat retning. Det samme gælder kønsdiskrimination, hvor både kvinder og mænd diskriminerer til fordel for deres eget køn. Imidlertid vil folk der opfatter sig som bevidste anti-racister, ofte forsøge at kompensere ved hjælp af positiv diskrimination af udlændinge.[12]

[redigér] Se også

[redigér] Kilder/henvisninger

 Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:
  1. ↑ Nudansk Ordbog, 13. udgave, Politikens Forlag, 1986
  2. ↑ Nudansk Ordbog, Politikens Forlag, 1999
  3. ↑ Mette Klingsey. "Danskere står bag de fleste racistiske overgreb", Information, 26. oktober 2005.
  4. ↑ "PET-kampagne for at anmelde racistiske overgreb", Kristeligt Dagblad, 23. september 2006.
  5. ↑ "Racistiske motiver bag påsat brand?", Viborg Stifts Folkeblad, 11. Februar 2008.
  6. ↑ Bianca Z. Vasconcellos. "Forældre til overfaldet avisbud: Skyldige skal straffes", Politiken, 20. marts 2008.
  7. ↑ ’Danske piger ludere’, Ekstra Bladet, 21. marts 2008
  8. ↑ Grønlændere stenet ud af Gellerup, Sermitsiaq, 5. juli 2008
  9. ↑ [Grønlændere i Gellerup chikaneres stadig Grønlændere i Gellerup chikaneres stadig], Sermitsiaq, 13. september 2008
  10. ↑ Hon slogs ner – av 20 killar, Sermitsiaq, 11. september 2008
  11. ↑ Tillbaka på brottsplatsen, Länstidningen i Södertälje, 11. september 2008
  12. ↑ Peter Esaiasson, Christina Ribbhagen og Anders Westholm: Myt att inte invandrare diskriminerar svenskar, Dagens Nyheter, 9. juli 2006

[redigér] Eksterne henvisninger

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Racisme"
Personlige værktøjer