Racisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Anti-racistisk slogan

Racisme er de ideologier som mener at mennesker kan rangordnes i forskellige grupper efter "race", således at nogle menneskegrupper er andre fundamentalt overlegne.[Kilde mangler]

Forskellige racistiske ideologier varierer men det er typisk tilfældet at de bruges til at forsvare overgreb eller diskrimination imod de grupper der opfattes som mindreværdige.

I begyndelsen af det tyvende århundrede var troen på biologiske racer almindeligt forekommende i videnskaben, og for eksempel Nazismens racelære benyttede sig af en videnskabelig diskurs, men med udviklingen af genetik og udviklingslære blev det tydeligt at menneskelige grupper ikke er biologisk homogene, men stærkt varierende og at der derfor ikke er basis for at nogle grupper kunne defineres som egentlige racer i biologisk forstand.[Kilde mangler]

Med grundlæggelse af de Forenede Nationer efter Anden Verdenskrig tog det internationale samfund afstand fra racisme, og UNESCO udsendte en række erklæringer i mode racisme forfattet af ledende videnskabsmænd, og retten til at blive beskyttet imod diskrimination på baggrund af race blev indføjet i erklæringen om menneskerettigheder.

Definition[redigér | redigér wikikode]

Den kendte definition af racisme er, at udtrykket kun omfatter en egentlig racelære, hvor en biologisk race (typisk hudfarve) opfattes overlegen eller underlegen i forhold til andre.[Kilde mangler] Men i dagligdags sprogbrug bruger mange i dag ordet racisme i en bred og mindre klar betydning, hvor det omfatter alle negative ytringer mod en bestemt gruppe mennesker (især minoritetsgrupper).[Kilde mangler]

Nogle af de dagligdags betydninger af ordet racisme er bedre dækket af begreberne diskrimination (forskelsbehandling) eller xenofobi. Når det handler om ytringer, er begrebet ærekrænkelse ofte dækkende.[Kilde mangler]

Det diskuteres ofte, om det er korrekt at bruge den udvidede betydning. Gennem næsten hele 1900-tallet har ordet racisme betegnet en politisk ideologi eller praksis, hvilket taler for at bevare den snævre betydning. På den anden side er ordet racisme afledt af race, der oprindelig ikke kun betegner hudfarve og biologiske træk, men kunne bruges om enhver gruppe, slags eller type. Denne betydning er sjælden på moderne dansk, men ganske almindelig på mange andre sprog.[Kilde mangler]

I en udgave fra 1986 holder Nudansk Ordbog sig til en relativt snæver politisk-biologisk definition: "[T]eori om, at en nations racerenhed bør bevares; tro på en bestemt races overlegenhed og medfødte evne til at herske."[1]

En udgave af Nudansk Ordbog fra 1999 lægger stadig vægt på racisme som politisk ideologi: "Den anskuelse, at raceforskelle bør bestemme forskellene i sociale og politiske rettigheder."[2]

I 2010 definerer Nudansk Ordbog begrebet racisme som, citat: "Negativ forskelsbehandling af mennesker af anden race el. af anden etnisk oprindelse."[3]

Erklæringen om race og racefordomme af 27. november 1978 fra UNESCO holder sig også til teorier ud fra race og etnicitet:[4]

Enhver teori, som indeholder påstanden om, at racemæssige eller etniske grupper i sig selv er overlegne eller underlegne, således implicerende, at nogle ville have ret til at dominere eller eliminere andre, der opfattes som underlegne, eller som baserer værdiopfattelser på racemæssig skelnen...

I en retssag i 2003 mente Højesteret derimod, at racisme også kunne betegne "forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv". Retten lagde vægt på en udtalelse fra Dansk Sprognævn, der ser det som sin hovedopgave at registrere og følge sprogets udvikling, men ikke at tage stilling til sproglig korrekthed.[Kilde mangler]

Race[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: race

Uenigheden om defitionen af racisme hænger også sammen med det omstridte begreb race. Race har siden den klassiske racismes fremkomst med Gobineau i 1800-tallet og især siden nazismen i 1930'erne været forbundet med en inddeling af menneskeheden i europæere, afrikanere og asiater og evt. undergrupper. Da den klassiske racisme lægger særlig vægt på hudfarver, har inddelingen i hvide, sorte og gule været populær og letforståelig. Men i ældre sprogbrug, og stadig på f.eks. engelsk, betyder race nærmest "slags", mennesketype, stamme, nation eller folk, uden den biologisk-genetiske betydning. Man kan derfor måske argumentere for, at racisme skal have en udvidet betydning i retning af "lære, som bygger på at opdele mennesket i grupper/stammer", men dette er ikke den klassiske betydning af begrebet racisme.[Kilde mangler]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Racisme har udviklet sig meget gennem tiden.

Racisme i Norden[redigér | redigér wikikode]

I Danmark er trusler, forhånelse og nedværdigelse på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering omfattet af Straffelovens § 266b. Paragraffen kaldes populært "racismeparagraffen", og det bruges af og til som argument for, at kritik af religiøse grupperinger er racisme.[Kilde mangler]

I 2004 havde Politiets Efterretningstjeneste (PET) registreret 37 forhold og hændelser med racistisk baggrund, mens tallet var 51 i 2005.[5] PET overvejede i 2006 at iværksætte en kampagne for at øge graden af anmeldelse og registrering af racistiske forbrydelser.[6]

I Gjellerupparken i Århus er grønlændere i årevis blevet udsat for chikane, overfald eller endog stening fra unge somaliere og arabere.[7] I 2007 måtte ti grønlandske familier derfor flytte fra området.[8]

I Södertälje i Sverige blev en 20-årig kvinde den 6. september 2008 udsat for forsøg på gruppevoldtægt af 20-25 sortklædte, bevæbnede unge mænd. Avisen Aftonbladet meddelte, at gerningsmændene havde indvandrerbaggrund, og at de havde råbt ”jävla svennehora” (forbandede svenske luder).[9] Den lokale Länstidningen i Södertälje nævner derimod intet om gerningsmændenes baggrund, og avisen gengiver tilråbet som ”jävla hora” (forbandede luder).

Strukturel racisme[redigér | redigér wikikode]

Teorien om strukturel racisme går ud på at samfundets institutioner, erhvervslivet, dagliglivet og kulturlivet er indrettet på en måde, så de sociale strukturer holder "anderledes" mennesker udenfor. Selv om der ikke findes racistiske love, og selv om den officielle politik tilsigter ligestilling, så kan der altså i praksis alligevel være en forskelsbehandling. Som forklaring angiver man ofte at der findes en skjult eller underbevidst modvilje mod fremmede, eller at vesten bygger på en grundlæggende racistisk kultur, som må ændres dybtgående for at racismen kan fjernes. Begrebet strukturel racisme er derfor ganske politisk ladet og meget omstridt.[Kilde mangler]

En svensk forskningsudredning fra 2006 påviste at diskriminerende idéer forekommer i lige stort omfang inden for alle grupper. Således giver indvandrere udtryk for negative opfattelser af svenskere, lige så vel som i modsat retning. Det samme gælder kønsdiskrimination, hvor både kvinder og mænd diskriminerer til fordel for deres eget køn. Imidlertid vil folk der opfatter sig som bevidste anti-racister, ofte forsøge at kompensere ved hjælp af positiv diskrimination af udlændinge.[10]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. Nudansk Ordbog, 13. udgave, Politikens Forlag, 1986
  2. Nudansk Ordbog, Politikens Forlag, 1999
  3. Politikens Nudansk Ordbog med etymologi. JP/Politikens Forlagshus A/S. 4. udgave, 2010.
  4. http://portal.unesco.org/en/ev.php-URL_ID=13161&URL_DO=DO_TOPIC&URL_SECTION=201.html UNESCO. Declaration on Race and Racial Prejudice, article 2, 27 November 1978. Hentet den 4. maj 2013.
  5. Mette Klingsey (26. oktober 2005). "Danskere står bag de fleste racistiske overgreb". Information. 
  6. "PET-kampagne for at anmelde racistiske overgreb". Kristeligt Dagblad. 23. september 2006. 
  7. Grønlændere stenet ud af Gellerup, Sermitsiaq, 5. juli 2008
  8. [Grønlændere i Gellerup chikaneres stadig Grønlændere i Gellerup chikaneres stadig], Sermitsiaq, 13. september 2008
  9. Hon slogs ner – av 20 killar, Sermitsiaq, 11. september 2008
  10. Peter Esaiasson, Christina Ribbhagen og Anders Westholm: Myt att inte invandrare diskriminerar svenskar, Dagens Nyheter, 9. juli 2006