Rollo
Rollo (fransk: Rollon) (ca. 846 – ca. 932/933)[1] var en vikingehøvding, der blev den første hertug af Normandiet i Frankrig. Han blev stamfader til Normandiets hertugslægt, der efter den normanniske erobring af England i 1066 også blev konger af England.
Oprindelse
Hans baggrund er omdiskuteret og sandsynligvis umulig at stadfæste nærmere.[2] Ifølge normanniske krøniker stammede han fra Danmark, én nævner egnen omkring Faxe, og forlod Danmark omkring år 865 efter en fejde med kongens mænd, og kom derefter til Normandiet via øen Islay. Senere norsk og islandsk historieskrivning identificerer ham i stedet med "Gange Hrolf" som nævnes i Snorri Sturluson's Heimskringla. Denne var jarl i Island og søn af nordmanden Ragnvald Mørejarl.
For Rollos danske afstamning taler Dudos beretning om et møde mellem Rollos søn Vilhelm Langsværd og Herman Billung, hertug af Sachsen. Til Vilhelms overraskelse tiltalte Herman ham på dansk, som sachserne ellers ikke forstår. Herman forklarer, at det har han lært mod sin vilje, som krigsfange i Danmark. Vilhelm sendte selv sin søn Richard den Frygtløse til Bayeux, hvor koncentrationen af danske indvandrere var særlig høj, for at han kunne lære ordentlig dansk. Richard blev i andet ægteskab gift med danske Gunnor, med hvem han havde sønnerne Richard 2. den Gode, Robert den Danske, ærkebisp af Rouen, og datteren Emma, gift med Knud den Store, som alle tre havde dansk som deres modersmål.
Saint-Claire-sur-Epte-traktaten
År 911 overlod den franske kong Karl den Enfoldige Rollo et større landområde og udnævnte ham til "Normannernes Jarl". Det skete ved Saint-Clair-sur-Epte-traktaten. "Denne overenskomst havde frankerne bedt om, da de ikke længere med deres sværd kunne modstå danernes økser" skriver Vilhelm af Poitiers. Ifølge Dudo var de tre vigtigste punkter i traktaten, at Rollo blev betroet området mellem Epte og havet, at han skulle acceptere at blive døbt og at han skulle beskytte kongeriget mod angreb, specielt fra sine egne landsmænd, danskerne.
Rollo skulle også aflægge troskabsed til kongen, hvilket indebar, at han skulle kysse kongens fod. Det nægtede han at gøre, så man blev enige om, at en af hans mænd kunne gøre det i stedet. Det var vikingen heller ikke meget for. "Denne mand greb kongens fod og løftede den op til sine læber uden at bøje sig, med det resultat at kongen tumlede omkuld. Mængden af tilskuere brød ud i høj latter."[3] I Frankrig lod han sig døbe i katedralen i Rouen i 912 til navnet Robert, efter sin gudfader, hertug Robert, der var bror til Odo af Paris, og stamfader til Capetingerne.
Jarl af Normandiet
Rollo overholdt stort set traktaten. Han genskabte freden og sikkerheden i Normandiet. Med støtte fra ærkebispen i Rouen fik han retableret kirke- og klosterlivet. Munkene turde vende tilbage med deres relikvier. Efter at Karl den Enfoldige var blevet afsat og fængslet, følte Rollo sig mindre bundet af traktaten. Han angreb Picardiet og Flandern, hvor han erobrede og afbrændte byerne Beauvais, Amiens, Arras og Noyon. Han mødte modstand fra Hugo den Store, søn af Rollos gudfar, og Arnulf 1., søn af Balduin 2. den Skaldede af Flandern.
Han døde i 925 eller 932.
Eksterne henvisninger
Kilder
- ^ Rollo på gravsted.dk
- ^ Michael Bregnsbo og Kurt Villads Jensen, "Det danske imperium", Aschehoug, 2004, s. 37.
- ^ Per Ullidtz, "Dronning Edels familie", BoD, 2010, s.113.
| Foregående: | Hertug af Normandiet | Efterfølgende: |
| - | Vilhelm 1. |