Royal Armouries Ms. I.33

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
fol. 4v viser først eleven i krucke-stilling, hvorefter han griber præstens arm med sin skjoldarm

Royal Armouries Ms. I.33 er den tidligst kendte overlevende europæiske fechtbuch (fægtemanual) og en af de ældste manualer i verden om krigskunst, der behandler væbnet kamp. I.33 er også kendt som Walpurgismanuskriptet efter Walpurgis, der er afbildet i den sidste del af manuskriptet,[1] og "Towermanuskriptet" fordi det blev opbevaret på Tower of London 1950-1996; og det omtales også som British Museum No. 14 E iii, No. 20, D. vi.

Det blev fremstillet omkring år 1300 i Franken og blev nævnt første gang af Henricus a Gunterrodt i hans De veriis principiis artis dimicatoriae fra 1579.

Manuskriptet er anonymt[2] og bliver derfor omtalt som Royal Armouries Ms. I.33, da det associeres med Royal Armouries Museum.[1]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Manuskriptet er nedskrevet omkring 1270-1320.[3][4][5][6] Det bliver nævnt første gang af Henricus a Gunterrodt i hans De veriis principiis artis dimicatoriae fra 1579, hvori han skriver, at det er blevet anskaffet (røvet) af hans ven Johannes Herbart af Würzburg, da han tjente for Albrecht 2. Alcibiades, markgreve af Brandenburg-Kulmbach i felttoget 1552-1553. Det lå i et kloster i Franken (sandsynligvis Østfranken) til midten af 1500-tallet. Fra 1600-tallet lå det i det hertugelige bibliotek i Gotha (signatur Cod. Membr. I. no. 115), indtil det forsvandt under anden verdenskrig. Det dukkede op på en auktion hos Sotheby's i 1950, hvor det blev købt af Royal Armouries. Forfatteren har muligvis været en klerk ved navn Lutegerus (en latinisering af det tyske navn Lutger).

Indhold[redigér | rediger kildetekst]

Manuskriptet indeholder information om kampteknikker til forsvar og angreb mellem en mester og hans elev, kaldet sacerdos (præst) og scolaris (student). De er bevæbnet med sværd og buckler. Det er skrevet på latin, der er spækket med tyske fægtetermer. På de sidste sider er eleven udskiftet med kvinden Walpurgis. Det er illustreret med blæk og vandfarve. Siderne er af velin,[7] de 32 pergamentfolieark (64 sider) har tekst på latin, der er skrevet af en klerk, der har anvendt forskellige almindelige sigla, der gik af brug mod slutningen af middelalderen. De blev kopieret i Codex Guelf 125.16.Extrav. i 1600-tallet, hvor en kopist under en tegning skrev, at han ikke kunne dechifrere dem latinske tekst.

Siderne stammer muligvis fra et tidligere og større værk, der er bundet ind uden resten.[6][7] Teksten giver anvisning i brug af ethåndssværd.[8] Fægteystemet er baseret på en række udgangspositioner (custodie), der bliver modsvaret af forskellige forsvarspositioner (obsessiones). Udgangspositionerne er nummereret 1 til 7 på de første to sider, og bliver suppleret med forskellige specielle udgangspositioner i teksten. De grundlæggende positioner er:

  1. Under armen (sub brach)
  2. højre skulder (humero dextrali)
  3. venstre skulder (humero sinistro)
  4. hoved (capiti)
  5. højre side (latere dextro)
  6. bryst (pectori)
  7. 'long-point' (langort)

De tyske termer i den latinske tekst er:

  • albersleiben (muligvis positionen fjolset)
  • durchtreten, durchtritt ('træde igennem')
  • halpschilt ('halvskjold', en af obsessiones)
  • krucke ('crutch', en defensiv position)
  • langort ('long-point', kan være enten custodia eller obsessio)
  • nucken ('nudge', et specifikt angreb)
  • schiltslac ('skjoldslag')
  • schutzen ('forsvar')
  • stich ('stik')
  • stichschlac ('stikslag')
  • vidilpoge ('violinslag', en specifik custodia)

Sporadiske dialektiske elementer blandt disse termer (særligt nucken og halpschilt) indikerer, at stedet, det er nedskrevet på, stemmer overens med findestedet, et frankisk kloster ved Würzburg.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Dr A. Kenner. I33: Fencing in the Style of the Walpurgis Manuscript. (google.books) (Lochac Royal Guild of Defence) University of Southern Australia 2013. Hentet 2015-07-12.(< Royal Armouries, Walpurgis -p.11, >)
  2. ^ T.A. Green, J.R. Svinth. Martial Arts of the World: An Encyclopedia of History and Innovation, Volume 2 (p.244). ABC-CLIO 2010, 663 pages, ISBN 1598842439. Hentet 2015-07-24.
  3. ^ Rachel E Kellett. ROYAL ARMOURIES MS I.33: THE JUDICIAL COMBAT AND THE ART OF FENCING IN THIRTEENTH- AND FOURTEENTH-CENTURY GERMAN LITERATURE. Maney online : Volume 41, Issue 1 (April 2012). Hentet 2015-07-26.(source of:1270)
  4. ^ R. Wadge - Verneuil 1424 The Second Agincourt: The Battle of Three Kingdoms published by The History Press 15 Feb 2015, 256 pages, ISBN 0750963352 [Retrieved 2015-07-24]
  5. ^ Royal Armouries' beskrivelse daterer manuskriptet til "slutningen af 1200-tallet". I en håndskrevet notits foreslog Alphonse Lhotsky, at manuskriptet stammer fra slutningen af 1200-tallet og identificerede skriveren som en sekretær hos biskoppen af Würzburg.
  6. ^ a b J. Hester. A Few Leaves Short of a Quire: Is the ‘Tower Fechtbuch’ Incomplete?. Maney online - Volume 9, Issue 1 (April 2012). Hentet 2015-07-26.(source of: 1320)
  7. ^ a b M. Morgan. Publishing Royal Armouries 1.33 - The Illuminated Fightbook. Arms and Armour, Volume 11 No.1, Spring 2014, 68-70 - The Trustees of the Armouries 2014. Hentet 2015-07-26.(please see - fifth paragraph of source)
  8. ^ Guy Windsor Arkiveret 7. juni 2017 hos Wayback Machine - The Swordsman's Companion: A Modern Training Manual for Medieval Longsword published by Guy Windsor 28 Mar 2013, 242 pages, ISBN 9526793420 [Retrieved 2015-07-24]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Jeffrey L. Singman (now Forgeng), "The medieval swordsman: a 13th century German fencing manuscript", in Royal Armouries Yearbook 2, pp. 129–136, 1997.
  • Jeffrey L. Forgeng, The Medieval Art of Swordsmanship, A Facsimile & Translation of the World's Oldest Personal Combat Treatise, published jointly with the Royal Armouries at Leeds, The Chivalry Bookshelf, 2003; ISBN 1-891448-38-2
  • Paul Wagner & Stephen Hand, Medieval Sword And Shield: The Combat System of Royal Armouries MS I.33, The Chivalry Bookshelf, 2003; ISBN 1-891448-43-9
  • Stephen Hand, "Re-Interpreting Aspects of the Sword & Buckler System in Royal Armouries MS I.33", in Spada 2: Anthology of Swordsmanship, pp. 91–109, The Chivalry Bookshelf, 2005; ISBN 1-891448-35-8
  • Franck Cinato & André Surprenant, Le livre de l’art du combat. Liber de arte dimicatoria. Édition critique du Royal Armouries MS. I.33, collection Sources d'Histoire Médiévale n°39, CNRS Editions, Paris, 2009. ISBN 978-2-271-06757-9
  • Herbert Schmidt, Schwertkampf Band 2, Der Kampf mit Schwert und Buckler, Wieland Verlag, ISBN 978-3-938711-29-3

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]