Rudolf von Gneist

Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!

Rudolf von Gneist

Heinrich Rudolf Hermann Friedrich von Gneist (13. august 1816 i Berlin – 22. juli 1895) var en tysk retslærd og politiker.

Gneist ansattes 1836 ved kammerretten i Berlin, blev Dr. jur. 1838, 1839 tillige privatdocent i Berlin, 1844 Prof. ekstraord., 1846—50 Hjælpedommer ved Overtribunalet, 1858 Prof. ord., 1875 tillige Dommer ved Overforvaltningsretten. 1848 trådte G. ind i Berlins Borgerrepræsentation, fra 1858-93 Medlem af det preuss. Underhus, tillige 1868 — 84 af Rigsdagen, 1884 af Statsraadet.

Som Retslærd udgik G. fra den historiske Skole. Hans første Skrifter omhandlede Romerretten: »Die Formellen Verträge des neueren romischen Obligationenrechts in Vergleichung mit den Geschäftsformen des griechischen Rechts« (1845) o. a. Hans Forelæsninger angik i lange Tider Pandekt- og Strafferet, Civil- og Straffeproces.

Med sit skrift »Die Bildung der Geschworenengerichte in Deutschland« (1849), fremkaldt ved Overvejelser om processuelle Reformer i Tyskland og Studiet af fransk, engelsk og belgisk Retsvæsen, gjorde han Overgangen til sit Livs egentlige Hovedarbejde, Studiet af den engelske Forfatnings- og Forvaltningsret, et Arbejde, der skaffede ham rig Paaskønnelse i England og i Tyskland gav ham en overordentlig Indflydelse ikke alene som Statsretsteoretiker; men også på udviklingen af den administrative Lovgivning.

Foruden i mindre Skr — »Adel und Ritterschaft in England« (1853) — granskede han det engelske selfgovernment i det berømte »Das heutige englische Verfassungs- und Verwaltungsrecht« (I. 1857, II. 1860, 3. Opl. af I. i to Bd under noget andet Titel 1871, af II. i to Bd 1884), hvortil sluttede sig »Englische Verfassungsgeschichte« (1882) og »Das englische Parlament in tausendjährigen Wandlungen vom 9. bis zum Ende des 19. Jahrhunderts« (2. Opl. 1886) og en Rk. Afhandlinger o. l.

Bro mellem sine engelske Studier og sit Arbejde for Hjemlandets Ret slog han i Værker som »Budget und Gesetz nach dem konstitutionellen Staats-recht Englands mit Riicksicht auf die deutsche Reichsverfassung« (1867) og særlig det betydningsfulde »Verwaltung Justiz Rechtsweg Staatsverwaltung und Selbstverwaltung nach englischen und deutschen Verhältnissen mit besonderer Riicksicht auf Verwaltungsreformen u. Kreis-Ordnungen in Preussen« (1869) og »Der Rechtsstaat« (1872, 2, Opl. med noget anden Titel).

Den preussiske Kredsordning af 13. Decbr 1872, Oprettelsen af den preussiske Overforvaltningsret o. a. blev den praktiske Virkeliggørelse af G.s Ideer. »Selvforvaltning« og »Retsstat«  var G.s ledende Tanker, udviklet ved Studiet af Hegel og Lorenz von Stein. For Domstolenes Uafhængighed, for Advokaturens Frihed, for Folkeskolens Selvstyre traadte han altid ivrig i Skranken —  »Die konfessionelle Schule. Ihre Unzulässigkeit nach preussischen Landesgesetzen und die Notwendigkeit eines Verwaltungsgerichtshofes« (1869), »Freie Advocatur. Die erste Forderung aller Justitzreform« (1867) o. fl. a.

Ogsaa med finansielle og skattespørgsmål, kirke- og socialpolitiske problemer syslede Gneist, og hans utrættelige pen var også litterært virksom på disse Felter — »Gesetz und Budget. Constitutionelle Streitfragen aus der preussischen Ministerkrisis vom März 1878« (1879), »Die Preussische Finanzreform durch Regulierung der Gemeindesteuern« (1881), »Die nationale Rechtsidee von den Standen und das preussische Dreiklassenwahlsystem« (1894) o. a.

I den tyske juristverden indtog Gneist en af hæderspladserne — i en lang årrække f.eks. præsident for Juristmøderne — og ogsaa uden for Tyskland regnedes han bl. Tidens største Navne; det fremadstræbende Japan henvendte sig til ham om statsretlig Hjælp. Han var en af Stifterne af Foreningen for Socialpolitik, interesserede sig varmt for Forbedring af Arbejdernes Kaar, var saaledes Medudgiver af Tidsskriftet  »Der Ar-beiterfreund«  o. a.

Som Politiker tilhørte G. det nationalliberale Parti og delte dettes politiske Skæbne, snart i Opposition, snart i Tilslutning til Regeringen. Han optraadte for Socialist-Loven bl.a. i »Das Reichsgesetz gegen die gemeingefåhrlichen Bestrebungen der Sozialdemokratie staatsrechtlich erortert«  (2. Udg. 1878). Kronprins Friedrich Wilhelm valgte G. til Lærer for den senere Kejser Wilhelm II.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.