Russells tepotte

Russells tepotte eller den himmelske tepotte er en analogi fremsat af filosoffen Bertrand Russell. Analogien er et argument mod det synspunkt, at det er en skeptikers opgave at modbevise religiøse dogmer snarere end den troendes opgave at bevise dem.

Analogien blev fremført i en artikel med titlen “Findes der en gud?”, der blev antaget af tidsskriftet Illustrated i 1952 men dog aldrig trykt:

	Hvis jeg fremførte, at der mellem Jorden og Mars skulle findes en porcelænstepotte, som kredser om Solen i en elliptisk bane, da ville ingen kunne modbevise mit udsagn, forudsat at jeg var omhyggelig med at tilføje, at tepotten er for lille til at kunne ses med selv vores kraftigste teleskoper. Men hvis jeg fortsatte med at sige, at eftersom mit udsagn ikke kan modbevises, er det uacceptabelt overmod fra den menneskelige forstands side at forsøge at betvivle det, da skulle jeg med rette anses for at vrøvle. Hvis eksistensen af en sådan tepotte derimod var bekræftet af antikke bøger, forkyndt som den hellige sandhed hver søndag og indprentet i børns hjerner i skolen, da ville tøven med at tro på dens eksistens blive opfattet som et udtryk for excentricitet, og tvivleren ville vække opmærksomhed hos psykiatere i en oplyst tid eller inkvisitorer i en tidligere.

Russells tepotte nævnes hyppigt i debatter om ateisme og agnosticisme.

Se også

• Det flyvende spaghettimonster