Mars (planet)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
SemibeskyttetAnonyme og nyligt registrerede brugere kan ikke redigere denne artikel
Disambig bordered fade.svg For andre betydninger af ordet Mars, se Mars.
Mars Mars symbol.svg
Mars Valles Marineris.jpeg
Billede af Mars, med Valles Marineris i midten
Opdaget
Kendt siden forhistorisk tid
Kredsløb om Solen
Afstand til Solen
(massecenter)
Min. 206 644 545 km
Max. 249 228 729 km
Halve storakse 227 936 637 km
Halve lilleakse 226 939 986 km
Excentricitet 0,09341233
Siderisk omløbstid 1a 321d 17t 2m 32,64s
Synodisk periode 2a 49d 11t 2m 24,0s
Omløbshastighed Gnsn. 86 677 km/t
Min. 79 099 km/t
Max. 95 396 km/t
Banehældning 1,850 61° i fh. t. ekliptika,
5,65° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; ω 296,462 3 °
Opstigende knudes
længde
; Ω
24,578 54 °
Omgivelser
2 måner
Fysiske egenskaber
Diameter 6792 km v. ækv.,
6752 km v. polerne
Fladtrykthed 0,00589
Omkreds 21 339 km
Overfladeareal 1,45·108 km²
Rumfang 1,63·1011 km³
Masse 6,4185·1023 kg
Massefylde 3,934·103 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl. 3,690 m/s²
Undvigelseshast. v. ækv. 18 097 km/t
Rotationstid 1d 0t 37m 22,685s
Aksehældning 25,19° i.f.t. ekliptika
Nordpolens
rektascension
317,681 43°
(21t 10m 43,543s)
Nordpolens deklination 52,886 5 °
Magnetfelt Regionale felter
Albedo 15 %
Temperatur v. ovfl. Gnsn. -63 °C
Min. -140 °C
Max. 20 °C
Atmosfære
Atmosfæretryk 7 – 9 hPa
Atmosfærens
sammensætning
Carbondioxid: 95,32%

Kvælstof: 2,7%
Argon: 1,6%
Ilt: 0,13%
Carbonmonooxid: 0,07%
Vanddamp: 0,03%
Kvælstofoxid: 0,01%
Neon: 2,5 ppm
Xenon: 80 ppb
Ozon: 30 ppb
Metan: 10,5 ppb

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden. Som Jorden har Mars en atmosfære, om end denne er ganske tynd og næsten udelukkende består af kuldioxid. Mars kaldes også den røde planet på grund af sin karakteristiske farve.

Mars og Jorden roterer næsten lige hurtigt, så på Mars oplever man et "mars-døgn" (kaldet Sol) der er godt 39½ minutter længere end et jorddøgn. Mars-året; den tid det tager planeten at fuldføre et kredsløb om Solen, tager 686,9601 jorddøgn, eller 1 år og ca. 10½ måned. Fordi Mars' omdrejningsakse ligesom Jordens hælder mod planetens baneplan, har Mars også skiftende årstider; det kan man se fra Jorden ved, at planetens to synlige polarkalotter vokser og aftager i udbredelse, når det er henholdsvis vinter og sommer på de respektive halvkugler.

Man har tidligere forestillet sig Mars som hjemstedet for højerestående civilisationer af "marsboere" eller "små grønne marsmænd", men med den viden man nu har, er det tvivlsomt, om Mars i dag har nogen som helst livsformer. Til gengæld tyder meget på, at Mars engang i en fjern fortid har været omtrent lige så "våd", som Jorden er det i dag, og sikkert med en anden atmosfæresammensætning, end den har i dag — og så fald er det tænkeligt, at Mars dengang har haft livsformer.

Marsoverfladen

Mens den nordlige halvkugle af Mars er domineret af lave sletter, der er udjævnet af lavastrømme, består den sydlige halvkugle for det meste af højland, arret af store kratere fra meteornedslag. De to terræntyper ser forskellige ud når man observerer dem fra Jorden, så tidligere mente man at de lysere, lave sletter var "kontinenter" mellem det mørkere højland, som man mente var "have".

Mars har udslukte vulkaner, hvoraf den største, Olympus Mons med 26,4 kilometer, har rekorden som Solsystemets højeste bjerg. Den ligger i et enormt højlandsområde kaldet Tharsis, sammen med flere andre store og ligeledes udslukte vulkaner. Mars byder også på Solsystemets største bjergkløft, Valles Marineris, som er 4.000 kilometer lang og 7 kilometer dyb: Den er opkaldt efter den ubemandede rumsonde Mariner 9 som "opdagede" den.

Svarende til betegnelserne geografi og geologi for studiet og beskrivelsen af Jorden, taler man om Mars' areografi og areologi (dannet af Ares, den græske pendant til romernes krigsgud Mars).

Udsigt over Mars' overflade

Atmosfære

Mars har en ganske tynd atmosfære; trykket, eller "barometerstanden", på marsoverfladen varierer mellem 0,7 og 0,9 kilopascal, sammenlignet med det gennemsnitlige tryk på 101 kilopascal ved Jordens overflade. Det meste, 95%, af marsatmosfæren består af carbondioxid, og modsat Jordens atmosfære beskytter den marsianske atmosfære ikke planetens overflade mod solens ultraviolette lys.

På grund af den større afstand til Solen er solstrålingen ved Mars kun ca. 43% af hvad den er i Jordens afstand, og dertil er den tynde marsatmosfære en dårlig varmeisolator: Temperaturerne på Mars er derfor lave; i gennemsnit −60 grader Celsius, med udsving mellem −140 og +25 grader.

Det meste af det vand der findes på Mars er bundet i planetens to polarkalotter, hvor det findes som "rim", blandet op med frossen kuldioxid eller tøris. Den smule der findes som vanddamp i atmosfæren, danner indimellem store højtliggende cirrusskyer.

Fra tid til anden bryder kæmpemæssige støv- eller sandstorme løs på Mars: Det kan ses fra Jorden ved at planetskivens overfladetræk udviskes helt eller delvis.

Marsianske måner

Phobos (øverst) og Deimos (nederst) i samme målestoksforhold

Mars har to måner: Phobos og Deimos – navnene er græsk for skræk og rædsel – som begge blev opdaget i 1877 af Asaph Hall. De er ganske små, kartoffelformede stenblokke; afhængig af hvilken led de måles på, er Phobos' udstrækning mellem 19 og 27 kilometer, mens Deimos måler 10 til 16 kilometer. De er muligvis småplaneter, som er blevet indfanget af Mars' tyngdefelt.

På grund af tidevandskræfter har begge måner bunden rotation og vender derfor altid den samme side mod Mars. Phobos' bane er så lav at den fuldfører et omløb hurtigere end Mars roterer om sig selv: Set fra Mars står Phobos op i vest og går ned i øst. Deimos står i lighed med Jordens måne op i øst og går ned i vest. Phobos spiralerer ind mod Mars og vil med tiden kollidere med Mars.

Liv på Mars?

I 1880'erne mente man at have observeret nogle "linjer" på kryds og tværs hen over marsoverfladen. Disse linjer er siden hen blevet forklaret med optiske illusioner og begrænsninger i den tids teleskoper, men dengang blev de tolket som kanaler — og "nogen", måske en højere civilisation af marsboere, måtte vel have konstrueret disse kanaler. Formodningerne om højerestående liv på Mars satte sine spor i tidens science fiction, f.eks. H.G. Wells' Klodernes kamp fra 1898.

Efterhånden som teleskoperne blev bedre, stod det klart at der hverken var kanal-anlæg eller andre spor af civilisationer at se på Mars, og man opdagede hvor ugæstfri forholdene på Mars ville være overfor jordiske livsformer. Lige inden de første rumsonder landede på marsoverfladen gjorde man sig allerhøjest forhåbninger om simple planter, alger og lignende — langt fra den højtstående, kanal-byggende civilisation man forestillede sig i slutningen af det 19. århundrede.

Måleresultaterne fra sonderne på marsoverfladen kan ikke entydigt be- eller afkræfte teorien om bakterielt liv på Mars [1], men til gengæld har man opdaget en række ting ved Mars der tyder på at der engang i en fjern fortid har været rigeligt med vand: Det sandsynliggør, at der engang har været et måske endda frodigt liv på Mars, men noget endegyldigt bevis for dette har man endnu ikke fundet.

I 1996 offentliggjorde forskere fra NASA, at de mente at have fundet spor af mikroskopiske fossiler efter bakterier i meteoritten Allan Hills 84001, der antages at komme fra Mars. Det anses dog for værende usikkert, om de konstaterede spor stammer fra liv på planeten, eller om sporerne er afsat af andre årsager.

NASA oplyste den 16. december 2014, at Curiosity rover havde foretaget den første sikre opdagelse af organisk materiale på Mars i forbindelse med analyse af gasser fra boreprøver på planeten.[2] Forekomsten af organiske molekyler er dog ikke bevis for eksistensen af tidligere liv på Mars, da det organiske materiale kan være opstået på mange andre måder end gennem liv.

Vand på Mars

Billedet tv. (15.jun.2008) viser små klumper is nederst tv. i gravesporet, klumperne er fordampet på billedet th. (19. juni 2008)

Den 31. juli 2008 meddelte NASA at laboratoriet om bord på Phoenix Mars Lander havde bekræftet fund af vand i en prøve af frossen jord hentet op fra en dybde på omkring 5 cm. Der har tidligere være indikationer på forekomster af is i dybtliggende kratere og planetens polare områder, men det er første gang en sonde eksperimentelt har konstateret forekomster af vand på Mars.[3] Phoenix var landet i regionen Vastitas Borealis i nærheden af Heimdallkrateret på Mars' nordlige halvkugle (68° N, 233° Ø) i et område, som uformelt kaldes Green Valley. Fundet fik NASA til at forlænge rumfartøjets operationsperiode.

Det er generelt antaget, at der tidligere har været flydende vand i store mængder på Mars' overflade.[4][5] NASA har offentliggjort billeder, der kunne tyde på, at der i dag også forefindes flydende vand på Mars.[6]

Rummissioner til Mars

Jorden og Mars kan kaldes hinandens "nabo-planeter" i og med de to planeter er hhv. den tredje og fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen. Og kulde, sandstorme og vandmangel til trods, er klimaet på Mars meget mere tåleligt for mennesker og maskiner end Jordens "nabo til den anden side"; Venus.

Ubemandede rumflyvninger til Mars

De første ubemandede ekspeditioner til Mars blev gennemført i 1960'erne med sonder der enten fløj forbi eller gik i kredsløb om Mars, og derfra optog nærbilleder og foretog andre observationer fra "nært" hold. I 1970'erne landsatte man de første fartøjer direkte på overfladen, hvoraf det daværende Sovjetunionen var først med et menneskeskabt instrument på marsoverfladen. Siden 1990'erne er en række fartøjer fra USA og ét fra den europæiske rumfartsorganisation ESA blevet landsat på Mars.

Følgende rumfartøjer er indtil nu, med større eller mindre held, sendt af sted til Mars:

Den 4. juli 1997 landede Mars Pathfinder i Ares Vallis. Med sig havde den en lille sekshjulet robot, ved navn Sojourner (opkaldt efter menneskerettighedsforkæmperen Sojourner Truth). Den blev sendt af sted for at udforske klippeblokkene i nærheden af landeren. Selve landeren var udstyret med bl.a. vindmåler, termometer og videofarvekameraer. Billederne fra kameraerne var de første billeder fra marsoverfladen der løbende blev lagt ud på forskellige hjemmesider.

Man mistede kontakten med Mars Pathfinder/Sojourner nogle måneder efter, nemlig den 27. september 1997. Det var på grund af de lave temperaturer på Mars at man mistede kontakten med dem, men de havde holdt længere end forventet. Så alt i alt var det en meget vellykket mission, og man fandt ud af en hel masse nyt om Mars.

Bemandede rumflyvninger til Mars

Menneskelige astronauter er meget mere fleksible end de robotter og fjernstyrede apparater vi allerede har sendt til Mars, hvilket efter nogens mening retfærdiggør de større tekniske vanskeligheder der ligger i at holde en besætning i live og i god form under en 2-3 år lang rumflyvning. USA's daværende præsident George W. Bush talte d. 14. januar 2004 om mulighederne for en bemandet færd til Mars, og ESA har en langsigtet vision om samme mål, betegnet Aurora-programmet. Robert Zubrin fra Mars Society taler varmt for en "rejseplan" der omtales som Mars Direct: Denne plan betragtes af mange som den mest praktiske og økonomisk overkommelige fremgangsmåde for en bemandet Mars-færd.

På meget langt sigt, århundreder ude i fremtiden, mener en del videnskabsfolk at Mars kunne blive en koloni beboet af mennesker, eller måske endda ændres ved terraforming til et miljø som mennesker kan leve i direkte, uden brug af rumdragter og hermetisk lukkede boliger med egen atmosfære. Andre videnskabsfolk advarer imod ideen med at terraforme Mars, fordi vi derved afskærer os fra nogensinde at finde evt. oprindelige Mars-livsformer i mylderet af det liv vi i så fald medbringer fra Jorden.

Antikke civilisationers navne for planeten Mars

Aktive marssonder

Kilder/henvisninger

  1. 27.10.2006, ing.dk: Hidtidige test af liv på Mars ubrugelige Citat: "...Den organisk-kemiske test, man hidtil har stolet på, og som blev udført af landingsfartøjerne Mars Viking 1 og 2 på overfladen af den røde planet for 30 år siden, duer ikke, viser det sig...Intet liv i Spanien...Men undersøgelsen fandt intet...Forsøget blev gentaget flere steder på Jorden. I tørre daleAntarktis, i ørkener i Peru og Chile samt altså en særdeles biologisk aktiv prøve fra Rio Tinto i Spanien..."
  2. http://www.nasa.gov/content/goddard/mars-organic-matter/#.VJGQVtJ5N8E
  3. NASA Spacecraft Confirms Martian Water, Mission Extended – fra NASA, 31. aug. 2008
  4. NASA Mars Rover Finds Mineral Vein Deposited by Water, NASA pressemeddelelse, 7.12.2011 (Engelsk)
  5. Sedimentary Signs of a Martian Lakebed, nasa.gov, 8. december 2014 Billeder optaget af Mars Rover viser sedimenter på Mars' overflade, der anses som typiske sedimenter dannet på bunden af en sø eller et hav.
  6. NASA Spacecraft Data Suggest Water Flowing on Mars, NASA pressemeddelelse, 4.8.2011 (Engelsk)
  7. Rímbegla, nedskrevet i d. 12. århundrede

Eksterne henvisninger

Skabelon:CommonscaT

"....possibility of finding life on Mars one step closer...The discovery...of a frozen sea close to the equator of Mars has brought the possibility of finding life on Mars one step closer..."