Russiske luftvåben

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vojenno-Vozdusjnye Sily Rossii
Sukhoj Su-27
Sukhoj Su-27
Aktiv 7. maj 1992
Land Rusland
Værn Luftvåben
Slag og krige Første tjetjenske krig (1994-96)
Anden tjetjenske krig (1999-2002)
Krigen i Sydossetien (2008)
Insignier
Luftvåbnets flag Flag of the Air Force of the Russian Federation.svg
National kokarde Russian Air Force roundel.svg
Fly fløjet
Jagerbomber Sukhoj Su-24
Bombefly Tupolev Tu-95
Tupolev Tu-160
Jager MiG-29
MiG-31
Sukhoj Su-27
Kamphelikopter Mil Mi-24
Transporthelikopter Mil Mi-26
Alsidig helikopter Mil Mi-8
Transport Antonov An-22
Antonov An-124
Iljusjin Il-76
Tupolev Tu-154

Det russiske luftvåben ((Russisk): Военно-Воздушные Силы России, Vojenno-Vozdusjnye Sily Rossii; fork. VVS) er Den Russiske Føderations luftvåben.

Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 arvede den Russiske Føderation (Rusland) 40 % af flyene, 65 % af mandskabet og alle de anlæg, der var på russisk territorium fra de sovjetiske luftvåben. Ruslands dårlige økonomi har udsat de russiske flystyrker for massive nedskæringer, og frasalg af materiel har været nødvendigt. En anden indtægtskilde har været at sælge flyveture på bagsædet af kampfly til rige turister.

Forhistorie[redigér | redigér wikikode]

Sovjetunionens flystyrker var ikke samlet i ét luftvåben, som i mange andre lande.

Til at yde luftstøtte til den Røde Hær havde man et taktisk luftvåben VVS.

Til at beskytte sovjetisk territorium havde man et defensivt luftvåben ((Russisk): Войска Противо Воздушная Оборона, Vojska Protivo Vozdusjnaja Oborona; fork. PVO). PVO var opdelt i distrikter med tilhørende flybaser og jagereskadriller. I 1998 blev Ruslands PVO underlagt VVS.

Til at atombombe USA og andre med bombefly havde man et strategisk luftvåben ((Russisk): Дальняя Авиация, Dalnjaja Aviatsija; fork. DA). I 1998 blev Ruslands DA underlagt VVS.

Lufttransport, herunder VIP, blev varetaget af militære transportfly ((Russisk): Военно-Транспортная Авиация, Voenno-Transportnaja Aviatsija; fork. VTA), der senere blev underlagt VVS.

Interkontinentale ballistiske missiler er i USA underlagt luftvåbnet (USAF), mens de landbaserede atommissiler i både Sovjetunionen og Rusland opereres af de selvstændige strategiske rakettropper. Rusland overtog alle Sovjetunionens kernevåben.

Endelig har Ruslands flåde sin egen flyvetjeneste med langtrækkende bombefly, søfly, helikoptere og hangarskibsfly.

Det Russiske Kejserrige[redigér | redigér wikikode]

Russisk kokarde, 1. verdenskrig

Det Russiske Kejserrige indførte i 1910 militærfly under ingeniørtropperne. Under 1. verdenskrig bombede russiske firemotorede Sikorsky Ilja Muromets-bombefly Tyskland og Østrig-Ungarn. I 1915 blev flystyrkerne en selvstændig del af den russiske hær og ved revolutionen i 1917 blev flyene overtaget af "arbejdernes og bøndernes røde luftflåde" ((Russisk): Рабоче-Крестьянский Красный Воздушный Флот, Rabotje-Krestjanskaj Krasnyj Vozdusjnyj Flot) i Den Russiske Borgerkrig (1917-22).

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Luftfart Stub
Denne artikel om flyvning er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.