Republikken Tjetjenien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Tjetjenien)
Gå til: navigation, søg
Republikken Tjetjenien
Чеченская Республика
Tjetjensk
Republik
Flag of the Chechen Republic.svg
Coat of arms of Chechnya.svg
Nationalsang: Tjetjeniens nationalsang
Land Rusland Rusland
Føderal distrikt Sydlige
Økonomisk region Nordkaukasiske
Officielle sprog Russisk, tjetjensk
Hovedstad Grosnij
Areal 15.500 km² (nr. 75)
Indbyggertal 1.103.686 (nr. 44)
Lovgivende forsaml. Parlament
 - Præsident Ramzan Kadyrov (Forenet Rusland)
Tidszone UTC+4
Tjetjeniens placering i Rusland
Tjetjeniens placering i Rusland
Hjemmeside: http://www.rso-a.ru/

Republikken Tjetjenien (russisk: Чеченская Республика, tr. Tjetjenskaja Respublika; tjetjensk: Нохчийн Республика, tr. Nochtjijn Respublika) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation, der ligger i det nordlige Kaukasus.

Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 blev den selvstyrende Tjetjensk-ingusjetiske sovjetrepublik delt i to – Republikken Ingusjien og Republikken Tjetjenien. Sidstnævnte proklamerede den Tjetjenske Republik Ichkeria i et forsøg på løsrivelse fra Rusland. Efter den Første Tjetjenske krig opnåede Tjetjenien de facto uafhængighed. Efter den Anden Tjetjenske krig, genvandt Rusland den føderale kontrol over republikken. Der foregår stadig sporadiske kampe i især bjergområderne og de sydlige dele af republikken.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Omkring 800 år f.Kr. blev tjetjenernes forfædre, Nakhcho-folket, som levede på stepperne, drevet op i bjergene i det, som er nutidens Ingusjetien og Tjetjenien af skyterne.

1200–1400 foregik skiftende angreb og invasioner fra tatarer og Timur Lenk med flere.

1600–ca. 1850 blev Islam udbredt fra Dagestan

Omkring 1800 blev Nakhcho-folket delt i ingusjetere og tjetjenere

Under Zarrusland[redigér | redigér wikikode]

Rusland invaderede området i 1780-erne. Den muslimske modstand mod det russiske styre har vedvaret med skiftende styrke lige siden oprørene 1785-1791. Hovedstaden Groznyj grundlagdes som et russisk fort af kosakkerne i 1818 under den kaukasiske krig. 1817–1864 foregik Kaukasuskrigene, hvor russerne kæmpede for at få kontrol over Kaukasus. Tjetjenien og naboområdet Ingusjien blev, efter lange og nedslidende krige, overvundne og annekterede af det russiske kejserrige i 1859 efter, at modstandshelten Imam Sjamil blev taget til fange samme år. I 1865 startede deportationen af mange tjetjenere til Tyrkiet.

Den kaukasiske føderation[redigér | redigér wikikode]

I 1917 oprettedes den kaukasiske føderation: De kaukasiske stater benyttede muligheden, mens Rusland var svækket efter revolutionen til at danne en uafhængig "kaukasisk føderation" i september 1917, men på grund af intern uenighed og krig mod Tyrkiet blev føderationen opløst i april 1918. Senere blev regionen erobret af Den røde hær og et sovjetlignende system blev oprettet.

Under Sovjetunionen[redigér | redigér wikikode]

I 1922 blev de kaukasiske stater indlemmede i Sovjetunionen. Efter forskellige mellemstadier blev Den tjetjensk-ingusjetiske republikk etableret i 1936. I 1930-erne var der hårde kampe i bjergene (Isjkerien) mellem partisaner på den ene side og enheder fra Den røde hær og NKVD på den anden.

I 1944 blev den ingusjetiske og tjetjenske befolkning deporteret til Centralasien efter, at sovjetiske centralmyndigheder havde beskyldt dem for at have samarbejdet med tyskerne. Den tjetjensk-ingusjetiske republik blev opløst og området opdelt mellem Dagestan, Nordossetien og Georgien.

I 1957, efter Stalins død, blev republikken genoprettet, og de deporterede fik mulighed for at vende tilbage til hjemlandet. De måtte købe deres tidligere ejendommene tilbage fra de nye beboere.

Tjetjensk kriger ved regeringens nedbrændte palads i Groznyj, 1995.

Under 2. verdenskrig udsattes den tjetjenske befolkning for tvangsforflytning til Kazakiske SSR. Efter 1956, i forbindelse med afstaliniseringen, blev det tilladt for tjetjenerne at vende tilbage til deres hjemland. Den nuværende autonome republik Tjetjenien blev skabt efter, at Tjetjenien-Ingusjen blev opløst i 1991. Da Sovjetunionen brød sammen, startede en tjetjensk selvstændighedskamp mod Rusland.

Dzjochar Dudajev, den tjetjenske republiks nationalistiske senere præsident, erklærede Tjetjenien for selvstændigt i 1991. Georgien er hidtil det eneste land i verden, som anerkender Tjetjenien som en egen stat. Tjetjenien rummer en vigtig olieindustri og har en strategisk vigtig beliggenhed.

Første Tjetjenienkrig[redigér | redigér wikikode]

I 1994 beordrede den russiske præsident Boris Jeltsin tropper på i alt omkring 40.000 mand til Tjetjenien, hvilket markerede indledningen på den første Tjetjenienkrig. Den første Tjetjenienkrig indledtes således ved, at russiske tropper rykkede ind i området. Den russiske krig i Tjetjenien fik ligheder med den krig, som Sovjetunionen få år tidligere havde ført i Afghanistan. Oprørerne påførte de på denne tid demoraliserede og dårligt udrustede russiske styrker svære tab. Ved udgangen af 1994 havde de russiske tropper fortsat ikke sikret sig hovedstaden Groznyj. Efter hårde kampe blev byen erobret i februar 1995. En våbenhvile kom i stand under ledelse af Aleksandr Lebed i 1996, og en fredsfatale blev undertegnet i maj 1997.

I det første frie valg efter krigen i januar 1997 valgtes Aslan Maschadov til præsident. Rusland anerkendte valgresultatet og synes i begyndelsen at have anset Maschadov som en acceptabel samarbejdspartner, men senare er han fra russisk side blevet betegnet som terrorist.

Anden tjetjenienkrig[redigér | redigér wikikode]

I 1999 brød nye kampe ud efter, at islamistiske separatister ledede af Sjamil Basajev og den arabiske terrorist Ibn al-Khattab i Moskva og Volgodonsk med bomber havde ødelagt civile bygninger med flere tusind døde til følge, samt invasionen af russisk territorium i Dagestan, Ingusjien og Stavropol-regionen i henblik på at islamisera hele Kaukasusregionen og andre dele af Rusland.[1] Dermed indledtes det anden Tjetjenienkrig. De tjetjenske separatister organiserede væbnet modstand i området, og kæmper for selvstændighed fra Rusland. Islamisterne er siden næsten blevet tilintetgjorte ved Putins effektive men mange gange hårde krigsførsel.[2]

Nutiden[redigér | redigér wikikode]

I dag styres Tjetjenien på ny af Moskva ved "marionetten" Ramzan Kadyrov og andre islamistiske tjetjenere, som har skiftet side på grund af interne konflikter mellem de forskellige tjetjenske klaner. Kadyrov tilhører Tjetjeniens mægtigste familieklan.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Engelsksproget kort over Kaukasusområdet. Tjetjenien er angivet som Chechnya.
Chechnya03.png

Tjetjenien har omkring 1.3 millioner indbyggere og omfattet et areal på 15.700 km2. Republiken grænser til Ingusjien, Nordossetien, Stavropol kraj, Dagestan og Georgien.

Vandløb[redigér | redigér wikikode]

Større byer[redigér | redigér wikikode]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

De fleste tjetjenere er sunnimuslimer, ofte blandede med en del sufisme og førislamsk tradition. Ved slutningen af den sovjetiske tid bestod befolkningen af cirka 23 % russere (kosakker medregnede), men de er faldet i antal siden Sovjetunionens opløsning 1991 og udgjorde ved udgangen af 1990-erne til cirka 5 % af den totale befolkning.

To sprog tales i landet: russisk og tjetjensk, hvilket sidst nævnte hører til den nordøstkaukasiske sprogfamilie, som også inkluderer ingusjisk og bats.

Tjetjenien er en af de subnationale entiteter og autonome republikker i den russiske føderation, som har yngst befolkning.

  • Befolkning: 1.003.86 (2002)
    • I byer: 373.177 (42,5 %)
    • På landet: 730.509 (57,5 %)
    • Mænd: 532.724 (48,3 %)
    • Kvinder: 570.962 (51,7 %)
  • Gennemsnitlig alder: 22,7 år
    • I byer: 22,8 år
    • På landet: 22,7 år
    • Mænd: 21,6 år
    • Kvinder: 23,9 år
  • Antal familier: 195.04 (omfattende 1 069 600 personer)
    • I byer: 65.41 (omfattende 365.577 personer)
    • På landet: 129.563 (omfattende 704.023 personer)

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Republikken Tjetjenien er inddelt i følgende rajoner (russisk: районов:

Byer[redigér | redigér wikikode]

Omkring 20% af Republikken Tjetjeniens indbyggere bor i hovedstaden Grosnij. Som følge af de Tjetjenske krige er befolkningstallet i Grosnij faldet fra nærved 400.000 i 1989 til de nuværende godt 275.000.

Kommuner med over 15.000 indbyggere[redigér | redigér wikikode]

# Dansk navn Russisk navn Tjetjensk navn Befolkning (2013) Rajon
1 Grosnij Грозный Соьлж-ГІала 277.414 Groznenskij
2 Urus-Martan Урус-Мартан ХӀалхӀа-Марта 52.744 Urus-Martanovskij
3 Sjali Шали Шела 49.967 Sjalinskij
4 Gudermes Гудермес Гуьмсе 49.029 Gudermesskij
5 Argun Аргун Устрада 32.058 Argun (Føderale by)
6 Kurtjaloj Курчалой Куршлойн-Эвла 23.610 Kurtjalojevskij
7 Atjchoj-Martan Ачхой-Мартан ТIехьа-Марта 21.664 Atjchoj-Martanovskij
8 Tsotsi-Jurt Цоци-Юрт Цоцин-Эвла 18.931 Kurtjalojevskij
9 Batji-Jurt Бачи-Юрт БIачин-Юрт 17.170 Kurtjalojevskij
10 Gojty Гойты ГIойтIа 17.016 Urus-Martanovskij
11 Avtury Автуры Эвтара 16.044 Sjalinskij

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Russisk geografi Stub
Denne artikel om russisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi
  1. http://www.telegraph.co.uk/htmlContent.jhtml?html=/archive/1999/09/06/wdag06.html
  2. http://web.archive.org/web/20080116012657/http://www.cbc.ca/news/viewpoint/vp_gillespie/2008/01/how_putin_defeated_terrorism_i.html