SKA Sankt Petersborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra SKA Leningrad)
SKA Sankt Petersborg
Klubdetaljer
Fuldt navn Хоккейный Клуб Спортивный Клуб Армии (ХК СКА)
tr. Hokkejnyj Klub Sportivnyj Klub Armii (HK SKA)
dansk: Ishockey Klub Hærens Sportsklub
Kælenavn Soldater, Heste
Grundlagt 1946
Hjemmebane Ledovy Dvorets
Sankt PetersborgRusland
Kapacitet: 12.300
Klubfarver          
Tilknyttede klubber SKA-Neva (VHL)
SKA-1946 (MHL)
SKA-Varyagi (MHL)
Hjemmeside www.ska.ru
Aktuel drift
Liga Kontinentale Hockey-Liga
Konference Vest-konferencen
Division Bobrov-divisionen
Formand Gennadij Timtjenko
General manager Andrey Tochitskiy
Cheftræner Valery Bragin
Historiske bedrifter
Nationalt Sovjetisk mesterskab: Nr. 3 i 1971, 1987
Internationalt Vinder af Spengler Cup 1970, 1971, 1977, 2010.
Gagarin-pokal Vinder 2015 2017
Navnehistorik
1946-53 Kirov LDO
1953-57 ODO
1957-59 SKVO
1959-nu SKA
Infoboks sidst opdateret: 29. september 2015

Hokkejnyj Klub Sportivnyj Klub Armii (HK SKA), russisk: Хоккейный Клуб Спортивный Клуб Армии (ХК СКА), internationalt ofte omtalt som SKA Sankt Petersborg, er en professionel russisk ishockeyklub, der spiller i den Kontinentale Hockey-Liga. Klubben blev stiftet i 1946 og har hjemmebane i Ispaladset i Sankt Petersborg.

SKA sikrede sig sin første store titel i 2015, da holdet vandt Gagarin-pokalen efter finalesejr på 4-1 i kampe over Ak Bars Kazan.

I sæsonen 2011-12 havde klubben i grundspillet et tilskuergennemsnit på 10.126 tilskuere pr. kamp og blev dermed den første russiske ishockeyklub nogensinde med et femcifret tilskuergennemsnit.[1]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Klubben blev stiftet i 1946 og deltog i første sæson af det sovjetiske mesterskab. Dens oprindelige navn var Kirov LDO (Kirov Leningrad Officerers Klub). Det blev i 1953 ændret til ODO (Distrikt Officerers Klub), i 1957 til SKVO (Militærdistriktets Sportsklub) og endelig i 1959 til Sportivnyj Klub Armii (SKA) (Hærens sportsklub). I Sovjet-tiden hørte SKA (ligesom CSKA Moskva) til forsvarsministeriets sportsklubsystem og bestod af officerer fra Leningrad Militærdistrikt.

Efter at være sluttet på sidstepladsen i det første sovjetiske mesterskab, trak klubben sig fra den følgende sæson af mesterskabet og blev degraderet til mesterskabets næstbedste niveau i 1948. Klubben vendte i 1950 tilbage til den bedste række, hvor den i sæsonen 1950-51 opnåede en sjetteplads, og den forblev i den bedste række helt frem til 1991.

Klubben var to gange i finalen i den sovjetiske pokalturnering men tabte begge finaler – i 1968 til CSKA Moskva (1-7) og i 1971 til Spartak Moskva (1-5). I sæsonerne 1970-71 og 1986-87 opnåede holdet dets bedste placeringer i det sovjetiske mesterskab, idet begge sæsoner endte med bronzemedaljer om halsen på klubbens spillere.

Efter en sæson på næstbedste niveau af det sovjetiske mesterskab i 1991-92 (det første og eneste SNG-mesterskab), gik SKA med i den Internationale Hockey-Liga, der blev grundlagt af de bedste ishockeyhold i det tidligere Sovjetunionen. Efter at være sluttet på 13.-pladsen i grundspillet i sæsonen 1993-94 spillede SKA sig frem til semifinalerne i slutspillet, hvor holdet imidlertid tabte til de senere vindere fra Lada Toljatti. Klubben havde mindre succes i Ruslands Superliga, der i 1996 erstattede IHL som den bedste russiske liga, og hvor den som bedste resultat blev slået ud i slutspillets første runde.

Oprettelsen af KHL i 2008 markerede begyndelsen på en ny æra for klubben. HK SKA spillede sig i sæsonen 2011-12 for første gang frem til konferencefinalen, og i sæsonen 2012-13 vandt holdet Kontinental-pokalen som det bedste hold i grundspillet. I april 2015 opnåede holdet den største triumf i klubbens historie, da den vandt Gagarin-pokalen ved at besejre Ak Bars Kazan med 4-1 i kampe i finalen.

Titler[redigér | rediger kildetekst]

KHL[redigér | rediger kildetekst]

Internationale titler[redigér | rediger kildetekst]

Trænere[redigér | rediger kildetekst]

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Swiss club and Swedish league lead European attendance rankings". IIHF. Hentet 2015-09-29.