Samuel Hahnemann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Samuel Hahnemann

Samuel Friedrich Christian Hahnemann (10. april 17552. juli 1843) var en tysk læge, filosof og farmaceut. Han praktiserede først en række år som læge, men blev mere og mere desillusioneret ved lægers resultater, fordi han mente, at læger kun gjorde patienter mere syge. I en række år arbejdede han så som oversætter af medicinske værker ( han kunne som 12-årig 7 sprog), og stødte i 1790 på en artikel af en skotsk læge, som beskrev, hvordan kinin kunne kurere malaria. Da Hahnemann selv var en moderne læge med fingeren på pulsen, ville han vide, hvordan denne kinin ( pulveret fra et Cinchona træ), kunne kurere malaria. Han anskaffede sig kinin og , da han ikke vidste, hvordan han ellers skulle prøve det af, tog han det selv. Han havde ikke malaria- men få minutter efter indtagelse af kinin pulveret, fik han det som om han havde malaria, endda fysisk, emotionelt og mentalt. Nogle timer efter forsøget var symptomerne væk, og han var atter sig selv. Han indtog kinin igen og igen, og hver gang fik han på få minutter det samlede symptombillede af malaria fysisk, emotionelt og mentalt. Deraf- og efter at have prøvet kinin af i forskellige fortyndinger både på sig selv, sine mange børn og på frivillige studerende fra Leipzig Universitet, hvor han var professor, -formulerede Hahnemann en tese: similia similibus curentur: med lige skal lige kureres.

Han gik så i gang med at tage andre substanser fra naturen, planter , mineraler - og fortynde dem mere og mere, så der ingen bivirkninger var ved indtagelse- og så prøve dem af, dels på egen krop, dels på firvillige, raske, intelligente mennesker, som var i stand til at rapportere tilbage præcis, hvordan de fik det, når de indtog det pågældende middel.

Derved var homøopatien grundlagt: Homeos græsk for lignende + pathos = lidelse, i modsætning til allopati ( allos = samme + pathos = lidelse, altså at man behandler med noget, der går imod lidelsen, som skolemedicinen gør.)

I Leipzig var der i de år en epidemi med tyfus, hvor det er dokumenteret, at Hahnemann behandlede 180 patienter, hvoraf de 178 overlevede ved hjælp af homøopatisk behandling, mens der hos skolemedicinerne ved samme epidemi var overlevelse på 20-30%.

Hahnemann begyndte at blive en torn i øjet på både lægestanden og apotekerne, dels fordi han fremstillede sin egen medicin, og dels fordi hans behandlingsresultater var helt anderledes sukcesrige , end lægernes. Han blev jagtet ud af by efter by, en gang gik det så voldeligt til, at hans families hestevogn væltede og hans nyeste lille nyfødte barn blev dræbt. Alligevel fortsatte Hahnemann utrætteligt, skrev mange tusinde siders rapporter om sine erfaringer, skrev en brugsanvisningsbog, "Organon" i 6 udgaver, der blev redigeret hver gang han havde nye kliniske erfaringer. Den nok bedste udgave af "Organon" i disse år er en engelsk udgave , redigeret og kommenteret af Wenda Brewster.

I "Organon" beskriver Hahnemann en klar metodik, en homøopatisk filosofi, fremstillingsmetode og prøvningsmetode- og dækker derved alle alle betingelser for at kalde sin behandlingsmetode en videnskab.

I dag er det mere holdningen blandt veluddannede klassiske homøopater, at behandlingsmetoden er en blanding af kunst og eksakt videnskab. Der kræves af homøopaten, ikke blot en stor eksakt viden, der tager mange års studier at tilegne sig, men også en indleven sig i patientens liv og problemstillinger, fordi man behandler "det, der er i vejen", ikke bare en dårlig skulder eller en hovedpine.

Da enkemanden Hahnemann var midt i 70erne, opsøgte en ung parisisk kunstnerinde ham i Tyskland, for at få sit lungeonde kureret af Mesteren. Han kurerede den 32 årige Melanie , og den gamle læge og den unge digter blev forelsket. De sidste 10 år af sit liv levede parret i Paris, hvor Hahnemann blev den læge, de største ånder opsøgte, og på Paris' berømte Kirkegård Pére Lachaise, er der et kæmpe monument rejst ved Hahnemanns grav, der ærer den store ,geniale læge, hvis modige opdagelser har kureret og lindret millioner af brugere på verdensplan.

Homøopati er i mange af vore nabolande en del af det officielle behandlingssystem. I Tyskland undervises læger i homøopati, og får pluspoints i deres

videreuddannelseskrav, når de tager homøopati-kurser, I England / U.K. er der 5 homøopatiske hospitaler, og læger praktiserer sammen med homøopater. I U.K. regnes det som medicinsk uddannelse at tage en homøopatisk uddannelse på college.

I Schweiz var der for et par år siden folkeafstemning, hvor befolkningen (67%) stemte ja til at sidestille homøopatisk behandling med skolemedicinsk behandling.

I Grækenland bor en af verdens største homøopater, Professor George Vithoulkas , som den svenske regering har tildelt den Alternative Nobel Pris for sin homøopati.

I Indien er homøopati en hoved- behandlingsmetode, fordi den er virksom og billig, og respekterer sjæl og personlighed.

I Danmark er der i 2014 ringe viden om homøopati, og ingen statsanerkendte uddannelse i faget.

Der er rejst en statue af Hahnemann i Leipzig [1] og i Washington DC. [2]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Sketch of Hahnemann's Career : The Search for a Principle in Medicine. - HOMOEOPATHY EXPLAINED By John Henry Clarke, M. D
  2. Samuel Hahnemann Memorial

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]