Samuel Hahnemann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Samuel Hahnemann

Samuel Friedrich Christian Hahnemann (10. april 17552. juli 1843) var en tysk læge og farmaceut. Han oplevede i 1790 efter indtagelse af kinabark en koldfeberlignende tilstand. Da det var det samme symptom som ved malaria, som kinabark normalt var sat til at helbrede, konkluderede Hahnemann med, at et lægemiddel, som hos en rask fremkalder visse symptomer, vil være virksomt for en patient med de samme symptomer. [1] Han grundlagde dermed homøopatien, som er et medicinsk behandlingssystem, der går ud på at kurere den syge med uendeligt små doser af det stof, som hos en rask ville fremkalde de samme symptomer som sygdommen.

Hahnemann måtte i 1821 opgive sin praksis i Leipzig som følge af kollegers og apotekeres modstand mod behandlingsmetoden, og slog sig i stedet ned i Paris.

Der er rejst en statue af Hahnemann i Leipzig [2] og i Washington DC. [3]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Ole Hartling: "Alternativ medicin", Bedst af alle verdener (s. 135), forlaget Fremad, København 2000, ISBN 87-557-2286-5
  2. Sketch of Hahnemann's Career : The Search for a Principle in Medicine. - HOMOEOPATHY EXPLAINED By John Henry Clarke, M. D
  3. Samuel Hahnemann Memorial

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]