Sandhjælme
Sand-Hjælme | |
---|---|
Sand-Hjælme (Ammophila arenaria) ved Haag. | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
Orden | Poales (Græs-ordenen) |
Familie | Poaceae (Græs-familien) |
Slægt | Ammophila (Hjælme) |
Art | A. arenaria |
Videnskabeligt artsnavn | |
Ammophila arenaria (L.) Link | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Sand-Hjælme (Ammophila arenaria) er en op til 150 cm høj urt, der findes i klitter og på sandstrande. I Danmark er den især almindelig i Vestjylland.
Sand-Hjælme forveksles ofte med Marehalm. De kan skelnes på blomsterstanden, for hvor Sand-Hjælme har en cylindrisk dusk, dér har Marehalm et toradet aks (meget lig det, man ser hos Kvik).
Beskrivelse
Sand-Hjælme er en flerårig græsart med en tueformet, men senere også fladedækkende vækstform. De grundstillede blade er delvist indrullede og linjeformede med fint tandet (skarp) kant og lang spids. Begge bladsider er lyst blågrå.
Blomstringen sker i juli-august, hvor man finder blomsterne samlet i småaks, der tilsammen danner en næsten hvid, endestillet dusk. De enkelte blomster er 3-tallige og reducerede. Frugterne er nødder.
Rodnettet består dels af lange, underjordiske stængler og dels af trævlede rødder fra knæene på jordstænglerne.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,50 x 1,00 m (150 x 100 cm/år), heri ikke medregnet blade fra udløberne. Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten plantes.
Voksested
Sandhjælme | |||||
L = 9 | T = 6 | K = 3 | F = 4 | R = 7 | N = 5 |
Sand-Hjælme er udbredt fra Nordafrika over Mellemøsten til Europa. Arten er knyttet til fuldstændigt lysåbne sandflader og klitter, hvor den optræder som pionerplante. Den er almindelig langs de danske kyster og på indlandsklitter.
I den grå klit findes den sammen med bl.a. Kløvtand, Revling, Rensdyr-Lav, Sandskæg og Sand-Star[1]
Anvendelse
Sand-Hjæme bruges til at "binde" klitter og dæmpe sandflugt. Af samme grund er arten naturaliseret mange steder i verden.
Cikaden lever på/af hjælmen, og løvgræshoppen synger fra toppen af planten.
Note
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.