Sankta Lucia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For sangen til luciadag, se Santa Lucia (sang)
Sankta Lucia bliver, som helgen for de blinde, typisk afbildet med øjne båret på eller i en anden anden genstand: en plade, i en lille skål eller ,som her, på en lille kvist. (o.1570)

Sankta Lucia eller Den hellige Lucia (ca. 283-304) var en kristen jomfru der døde som martyr. Hun er skytshelgeninde for byen SyrakusSicilien, Italien. I denne by skal hun have lidt martyrdøden under Diocletians kristenforfølgelser.

Den karibiske ø Saint Lucia er opkaldt efter hende (første gang nævnt i slutningen af 1500-tallet)

Sankta Lucia er skytshelgen for blinde. Hun fejres på sin helgendag den 13. december, også kendt som luciadag.

Overleveringen om Sankta Lucias liv[redigér | redigér wikikode]

Ud over det faktum at Lucia døde som martyr, er der opstået en myte om Lucia, som ligner historier om andre kvindelige martyrer. Hendes far døde ung og efterlader hende uden beskyttende værge da hendes mor er meget syg. Moderen havde lidt fire år med dysenteri, men Lucia hørte om hvordan helgenen Sankt Agathe, beskytteren af Catania, var blevet helbredt for dysenteri ved at røre af sømmen af Jesus kjortel. Hun overtalte sin mor om, som en sidste udvej, at tage til den hellige Agates grav, hvor de bad hele natten. Lucia fik en åbenbaring, hvori hun fik kaldet til at være skytshelgen for Syrakus. Moderen blev rask ved samme lejlighed.

Moderen planlagde Lucias fremtid ved, med en god medgift, at bortgifte Lucia til en hedensk romer. Men Lucia opfordrede moderen til at bruge medgiften til almisser, så hun, i henhold til hendes åbenbaring, kunne beholde sin mødom. Rygtet om at arv og juveler blev uddelt, kom Lucias forlovede for øre men med den fordrejning, at Lucia havde fundet en ædlere brudgom. Som hævn angav han hende som kristen over for de romerske myndigheder. Hun blev pålagt at brænde et offer til den romerske kejser som bod, men hun hævdede, at hun ikke havde mere at ofre, fordi alt var ofret til Gud. hun svarede: "Jeg tilbyder ham selv, så lad ham gøre med sit offer, hvad der behager ham." Således dømt til at blive besmittet som i et bordel, proklamerede Lucia:

Scener fra Sankta Lucias livsforløb, malet o. år 1470

"Ingen krop kan besudles til fare for sjælen, hvis den ikke har behaget sindet. Hvis du vil bruge min hånd til dit forgodtbefindende og således tvinge mig til handlinger mod min vilje, så vil jeg stadig være skyldfri for øjnene af den sande Gud, som har kendskab til alle ting og som derfor dømmer i overensstemmelse med viljen til handling. Hvis du nu, mod min vilje, besudler mig, vil jeg følgelig opnå den dobbelte renhed. Du kan ikke bøje min vilje mod dit ønske; hvad du end gør med min krop, sker dette ikke for mig"[1].

I stedet for brændoffer, skulle Lucia derfor selv brændes på bålet, men myten fortæller at vagterne, ved et mirakel, ikke kunne slæbe hende væk. End ikke okser kunne flytte hende. Hun blev heller ikke svækket af tortur, hvor vagterne stak hendes øjne ud. I en anden overlevering beundrer Lucias kommende mand hendes øjne, men hun rev dem ud, gav dem til ham og sagde: "Lad mig leve for Gud". Til sidst blev hun slået ihjel af en bøddel. Uanset version afbildes hun ofte med øjnene lagt på en plade eller i en lille skål, og opfattes af samme grund som skytshelgen for de blinde.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. "Ælfric's Lives of Saints". (Walter W. Skeat, ed., Early English Text Society, original series, vols. 76, 82, 94, 114 [London, 1881-1900], revised; as found at the University of Virginia's Old English resource pages). http://www.engl.virginia.edu/OE/aelfric/lucy.html. Hentet 20 June 2007.  Arkiveret 9 June 2007.