Sicilien
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
|
| Hovedstad | Palermo |
| Præsident | Raffaele Lombardo |
| Provinser | Agrigento Caltanissetta Catania Enna Messina Palermo Ragusa Syracuse Trapani |
| Kommuner | 390 |
| Areal | 25.708 km² |
| - Rangeret | 1. (8,5 %) |
| Indbyggertal (2005 (estimeret)) - Total - Rangeret |
5.015.591 4. (8,7 %) 195/km² |
 |
|
| Kortet viser Siciliens placering i Italien | |
Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø. Den har et areal på 25.700km² og 5,2 millioner indbyggere. Regionshovedstaden er Palermo, og provinshovedstederne er Catanti, Messeina, Siracuse, Trapani, Enna, Caltanissetta, Agrigento og Ragusa. Regionsflaget er diagonalt delt med rød over gul med et triskele symbol i midten.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Geografi
Sicilien er skilt fra fastlandet ved det 3 km brede Messinastrædet. Den smalleste del af dette stræde kaldes for Sicilienstrædet.
Vulkanen Etna i nærheden af Catania er Siciliens højeste bjerg(3.263 meter), det næsthøjeste er Pizzo Carbonera (1.979 meter).
[redigér] Klima
Klimaet er typisk middelhavsklima med varme, tørre somre og milde vintre.
[redigér] Næringsliv
Sicilien har i to årtusinder været regnet som en af Italiens vigtigste kornproducenter. Andre vigtige jordbrugsprodukter er oliven og vin.
[redigér] Infrastruktur
Øen har et netværk af motorveje og jernbaner drevet af det statslige, italienske selskab Trenitalia.
Der er to internationale flyvepladser: Palermo internationale flyveplads og Catania-Fontanatossa flyveplads. Der findes en mindre flyveplads i byen Trapani.
[redigér] Provinser
Sicilien er inddelt i ni provinser:
[redigér] Siciliens sprog
Selv om italiensk er det officielle sprog på øen, taler de fleste sicilianere med deres egen dialekt, som kaldes Sicilianu. Det er et romansk sprog med nogle ord fra arabisk, højtysk, katalansk, fransk og spansk. Varianter tales i Reggio di Calabria og det sydlige Puglia på det italienske fastland.
[redigér] Historie
De tidligste mennesker på Sicilien var stammer, som af græske forfattere blev kaldt elymere, sikanere og sikeliener. De sidstnævnte var den sidste gruppe, som kom til øen, og hører til samme folkegruppe som flere stammer i det sydlige Italien.
I det 3. århundrede f.Kr. kom romerne ind som aktører på øen i forbindelse med den såkaldte messanske krise. Dette førte til den 1. puniske krig mellem Rom og Kartago. Da krigen endte i 242 f.Kr. var hele Sicilien underlagt romersk kontrol.
I 1282 gjorde sicilianerne oprør, da øen var kommet under fransk styre, som ikke var særligt populært.
Fra 1479 blev øen styret af de spanske konger. To store katastrofer ramte Sicilien i denne periode, en svært dødelig pestepidemi i 1656 og et kraftigt jordskælv i 1693.
I 1734 blev øen indlemmet i en union med kongedømmet Napoli.
I det 19. århundrede var der flere oprør mod kongen, med revolutionsforsøgene i 1820 og 1848 som de vigtigste i første halvdel af århundrede. I 1860 blev øen indlemmet i Italien, efter at Giuseppe Garibaldi havde ledet en militær ekspedition på øen.
Mod slutningen af 1800-tallet begyndte de gamle forbund, som er grundlaget for mafiaen, at vokse sig stærke, og blev stærkt involveret i kriminalitet. Den store udvandring til USA førte mafiaen til USA. Under fasciststyret fra 1920'erne blev mafiaen stærkt svækket, men efter de allieredes invasion under anden verdenskrig af øen blomstrede mafiaen igen. Siden 1990'erne har en række arrestationer ført til en svækkelse af mafiaen, men der har også været tilbageslag for retsvæsnet, som drabene på dommerne Giovanni Falcone og Paolo Borsellino i 1992.
I 1946 blev Sicilien en autonom region i Italien.
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
|
|||||||
 |
Denne artikel om italiensk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |  |
