Sicilien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Sicilien
Regione Siciliana
Regione Sicilianas flag
Flag
Placering
Siciliens placering i Italien
Information
Land Italien Italien
Hovedby Palermo
Præsident Raffaele Lombardo
Provinser Agrigento
Caltanissetta
Catania
Enna
Messina
Palermo
Ragusa
Syracuse
Trapani
Kommuner 390
Areal
 - Rangeret
25.708 km²
1. (8,5 %)
Indbyggertal
 - Total

 - Rangeret
 - Tæthed

(2005 (estimeret))
5.015.591 indb.
4. (8,7 %)
195 indb. pr. km²

Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø. Den har et areal på 25.700 km² og 5,2 millioner indbyggere. Regionshovedstaden er Palermo, og provinshovedstederne er Catania, Messeina, Siracuse, Trapani, Enna, Caltanissetta, Agrigento og Ragusa. Regionsflaget er diagonalt delt med rød over gul med et triskele symbol i midten.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Satellitfoto af Sicilien

Sicilien er skilt fra fastlandet ved det 3 km brede Messinastræde. Den smalleste del af dette stræde kaldes for Sicilienstrædet.

Vulkanen Etna i nærheden af Catania er Siciliens højeste bjerg (3.263 meter), det næsthøjeste er Pizzo Carbonera (1.987 meter).

Klima[redigér | redigér wikikode]

Klimaet er typisk middelhavsklima med varme, tørre somre og milde vintre.

Næringsliv[redigér | redigér wikikode]

Sicilien har i to årtusinder været regnet som en af Italiens vigtigste kornproducenter. Andre vigtige jordbrugsprodukter er oliven og vin.

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Øen har et netværk af motorveje og jernbaner drevet af det statslige, italienske selskab Trenitalia.

Der er to internationale flyvepladser: Palermo internationale flyveplads og Catania-Fontanatossa flyveplads. Der findes en mindre flyveplads i byen Trapani.

Provinser[redigér | redigér wikikode]

Sicilien er inddelt i ni provinser:

Siciliens sprog[redigér | redigér wikikode]

Selv om italiensk er det officielle sprog på øen, taler de fleste sicilianere med deres egen dialekt, som kaldes Sicilianu. Det er et romansk sprog med nogle ord fra arabisk, højtysk, catalansk, fransk og spansk. Varianter tales i Reggio di Calabria og det sydlige Puglia på det italienske fastland.

Nationalisme[redigér | redigér wikikode]

Nogle sicilianere hader Italien, fordi de mener, at øen har været og er undertrykt af norditalienere fra Rom. Nord- og syditalienere bryder sig traditionelt set ikke om hinanden, og mange syditalienere ser regeringen i Rom som et vartegn på norditaliensk imperialisme. Der er også nogle sicilianere, som mener, at Sicilien slet ikke er italiensk og ønsker sig fuldstændig uafhængig af Italien, på trods af at øen allerede er en autonom region med begrænset selvstyre, som vi kender det med Grønland.

Sicilien skulle dog være ret afhængig af støtte fra Italien og EU eftersom Sicilien er en af de fattigste provinser i Italien. Italien er også en vigtig handelspartner, både hvad angår import og eksport, så den generelle holdning er, at det er mest gavnligt at være en del af Italien. Dog er det vigtigt at fastholde at en sicilianer og en italiener etnisk set ikke er det samme. Det skyldes at Sicilien igennem historien har været erobret af både grækere, arabere, normannere, spaniere, franskmænd og italienere og dermed er en særlig blandingsrace opstået – sicilianerne.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ruinerne af et romerske tempel nær byen Agrigento på Sicilien.

De tidligste mennesker på Sicilien var stammer, som af græske forfattere blev kaldt elymere, sikanere og sikeliener. De sidstnævnte var den sidste gruppe, som kom til øen, og hører til samme folkegruppe som flere stammer i det sydlige Italien.

I det 3. århundrede f.Kr. kom romerne ind som aktører på øen i forbindelse med den såkaldte messanske krise. Dette førte til den 1. puniske krig mellem Rom og Kartago. Da krigen endte i 242 f.Kr. var hele Sicilien underlagt romersk kontrol.

I 1282 gjorde sicilianerne oprør, da øen var kommet under fransk styre, som ikke var særligt populært.

Fra 1479 blev øen styret af de spanske konger. To store katastrofer ramte Sicilien i denne periode, en svært dødelig pestepidemi i 1656 og et kraftigt jordskælv i 1693.

I 1734 blev øen indlemmet i en union med kongedømmet Napoli.

I det 19. århundrede var der flere oprør mod kongen, med revolutionsforsøgene i 1820 og 1848 som de vigtigste i første halvdel af århundrede. I 1860 blev øen indlemmet i Italien, efter at Giuseppe Garibaldi havde ledet en militær ekspedition på øen.

Mod slutningen af 1800-tallet begyndte de gamle forbund, som er grundlaget for mafiaen, at vokse sig stærke, og blev stærkt involveret i kriminalitet. Den store udvandring til USA førte mafiaen til USA. Under fasciststyret fra 1920'erne blev mafiaen stærkt svækket, men efter de allieredes invasion under anden verdenskrig af øen blomstrede mafiaen igen. Siden 1990'erne har en række arrestationer ført til en svækkelse af mafiaen, men der har også været tilbageslag for retsvæsnet, som drabene på dommerne Giovanni Falcone og Paolo Borsellino i 1992.

I 1946 blev Sicilien en autonom region i Italien.

Mafiaen[redigér | redigér wikikode]

Sicilien er yderst berygtet for sine mafiafamilier og de har været en del af Siciliens historie længe. Det siges at dens frø blev plantet da Sicilien overgik til feudalismen i 1812, derfor ser sicilianerne ikke mafiaen som noget negativt, heller ikke som noget positivt, men bare som en naturlig del af samfundet. "Den har jo altid været her" kunne være et typisk svar fra en sicilianer når turister og udenlandske journalister spørger om hvordan det er at leve i sådan et samfund.

Mafiaens helt konkrete indflydelse er ikke ligefrem offentlig kendt, men det ville være naivt at tro at den ikke påvirker det politiske og erhvervsmæssige liv i Italien og især på Sicilien. Det er ikke urealistisk at den finanseres af hoteller, restauranter, forretninger, virksomheder og andre firmaer som betaler en slags sekundær skat til den lokale mafia. Mafiaen er ikke en organisation eller en familie, men derimod mange forskellige, som typisk hersker i hver deres distrikt. Som udgangspunkt respekterer man hinandens områder og har en familie en opgave i en andens distrikt aftales det typisk mellem familierne. Mafiaens indflydelse på det politiske liv er slet ikke offentlig kendt, men det er bemærkelsesværdigt at Berlusconi fik over 70% af stemmerne fra Sicilien på trods af at han er meget upopulær i blandt befolkningen på øen.

Den sicilianske mafia opererer ikke kun på Sicilien, men over hele verden. Mange sicilianere udvandrede til USA hvor de naturligvis medbragte deres kultur – som mafiaen er en del af. Det er skildret i den populære trilogi The Godfather der omhandler den fiktive Corleone-familie. Det fiktive navn dækker muligvis over familien Cosa nostra fra den sicilianske by Corleone som udvandrede og har plaget USA og Europa i årevis med organiseret mafiavirksomhed. På trods af at mafiaen er blevet global og nu plager hele verden så holder den stadig fast i de sicilianske værdier, det siges bl.a. at det er et krav at man er etnisk sicilianer for at kunne blive optaget og i hvert fald for at kunne nå op i hierarkiet. Desuden skal man være en mand, man må ikke være nært beslægtet med nuværende eller tidligere politifolk og ens fortid og relationer undersøges nøje.

Som udgangspunkt er mafiaens kriminelle virke blot en forretning og den er ikke kendt for at plage civile mennesker med hverken vold eller mord. Hvad angår dens modstandere (folk som afslår et tilbud man ikke kan afslå, vidner imod dem i Retten eller på anden vis står i vejen for forretningen) er mafiaen kendt for at være særdeles voldelig, terroriserende, truende og sågar moderisk. Op igennem 1980'erne indledte de to dommere Giovanni Falcone og Paolo Borsellino en større offensiv imod mafiaen og fik mere end 400 mennesker fængslet og anklaget. Mafiaen svarede massivt igen, i 1988 blev flere lokale dommere likvideret og endeligt i 1992 blev Giovanni Falcone og Paolo Borsellino brutalt myrdet under en bombning. Det fik regeringen til at svare igen ved at fængsle den højtstående mafiaboss Salvatore Riina i 1993. Som hævn indledte mafiaen en terrorkampagne imod det italienske fastland (bemærk Sicilien var undtaget), målene blev Via dei Georgofili i Firenze, Via Palestro i Milano og Piazza San Giovanni i Laterano og Via San Teodoro i Rom, 10 mennesker døde og 93 blev såret og angrebene forårsagede alvorlige skader på kulturarv såsom Uffizi Gallery. Den katolske kirke fordømte åbent mafiaen, to kirker blev efterfølgende bombet og en præst blev skudt og dræbt i Rom. Mafiaen havde igen demonstreret den sicilianske ildsjæl og der udbrød kaos og frygt for mafiaen i hele Italien som også medførte en form for "sicilianer-skræk" i blandt det italienske folk som senere har bredt sig i hele verden sammen med mafiaens udbredelse, hvor man så ned på sicilianere som man betragtede som mafiaer. Det er en meget fejlagtig opfattelse eftersom den sicilianske mafia har opereret lige så kraftigt på Sicilien ligesom den også har slået ned på og myrdet sicilianere der stod i vejen for dens virksomhed, desuden er der ingen grund til at antage at en betydelig stor del af den sicilianske befolkning skulle have relationer til mafiaen, problemet er at det har vist sig at en stor del af mafiaen har en relation til Sicilien.

Ritualer – gammel siciliansk bondekultur[redigér | redigér wikikode]

Indledningsceremoni[redigér | redigér wikikode]

Efter anholdelsen af den berygtede mafioso Giovanni Brusca beskrev han en ceremoni, hvor han formelt var blevet et fuldgyldigt medlem af Cosa nostra. I 1976 blev han inviteret til et landsted på Sicilien, her blev han blev bragt ind i et rum, hvor flere mafiabosser sad rundt om et bord; På bordet var en pistol, en dolk og et billede af en helgen. De spurgte om hans engagement og hans følelser omkring kriminalitet og mord (på trods af at han allerede havde en fortid med sådanne handlinger). Det bekræftede han selv, hvorefter Salvatore Riina som var den mest magtfulde boss for Cosa nostra tog en nål og stak i hans fingerspids, her skulle han tvære lidt blod fra fingerspidsen ud på billedet af helgen, hvorefter Riina tændte ild til billedet. Som han holdt det brændende billede i hånden, sagde Riina til ham: "Hvis du forråder Cosa nostra, vil dit kød brænde som denne helgen." Det minder om gammel siciliansk bondekultur, hvor en arvtager for et gods eller en landejendom gennemgik et lignende ritual.

Introduktion[redigér | redigér wikikode]

To mafiagrupper kan ikke mødes direkte. Hvis en mafiagruppe ønsker kontakt til en anden, skal de tage kontakt til en helt tredje mafiagruppe som mægler kontakten mellem de to mafiagrupper. Det minder igen om gammel siciliansk bondekultur; Hvis to godsejere eller bønder havde en konflikt tog de kontakt til en tredje godsejer, som formidlede kontakten og mæglingen.

Regler – klassisk siciliansk stil[redigér | redigér wikikode]

I 2006 fandt siciliansk politi et papir, hvor der stod noget som ligner mafiaens 10 bud. De repræsenterer klassisk katolsk/siciliansk stil, de omfatter bl.a. at man aldrig må se på venners koner, ikke være sin kone utro, hustruer skal behandles med respekt, aldrig må gå på pub eller værtshuse, skal være til rådighed for familien altid, at man ikke må lyve for familien og ikke må ses med Politiet. Det siges at mafiaen ikke må stjæle (småtyverier, røverier, mv.) og ikke må overfalde andre (hentydes til tilfældige folk på gaden).

Mafiaen i dag[redigér | redigér wikikode]

Den moderne mafia i dag er mere moderat. Dens virksomhed er begyndt at overgå til lovlige forretninger (overtagelse af hoteller, investeringer, mv.) dog præges den stadig af den klassiske mafia ånd. Den uofficielle beskyttelsesskat på Sicilien og andre steder hvor mafiaen opererer vil formentlig heller ikke forsvinde foreløbig. Dog til stor modsætning af den antagelse har mafiaen de seneste år investeret meget i narkotika-markedet på trods af at mafiaen principelt var imod narko i starten, men det lader til at man internt i mafiaorganisationerne indgik det kompromis at så længe narkoen blev holdt væk fra skoler og børn ville man begynde at investere i det. Det har vist sig at være en god forretning, i 2006 menes det at siciliansk mafia står for kontrollen med 80% af kokain-importen til Europa.

Palermo har i dag 28 klaner fordelt på 8 mandamenti, mens den omgivende provins er inddelt i 6 mandamenti. Agrigento har 42 aktive klaner inden for 6 mandamenti imens Trapani har 17 klaner, fordelt på 4 mandamenti. En mandamenti er en slags mafiaregion, som hver har en repræsentant (en slags borgmester) udvalgt samlet af de forskellige mafiaclaner i Cupola – mafiaens parlament, hvor de forskellige claner mødes og tager beslutninger, eksempelvis skal det tages op i Cupolaen hvis en mafiaclan ønsker at dræbe en person i en anden mafiaclans område. Dette velorganiserede system vidner endnu engang om hvor skræmmende en indflydelse mafiaen har på det sicilianske samfund og om hvordan det fungerer som "en stat i staten". Mange mener endda at mafiaen har langt mere kontrol og magt på Sicilien end myndighederne, især eftersom det siges at mafiaen står bag omfattende valgsvindel og reelt styrer hvem der bliver valgt til den officielle regering på Sicilien og sågar har betydelig indflydelse på nationale valg der omfatter parlamentsvalget for hele Italien og Italiens mandater i EU-parlamentet. Noget kunne tyde på det, eftersom politikerne og de officielle myndigheder nærmest slet ikke omtaler mafiaen mere, som var den fortid, på trods af at den i skyggen lever i bedste velgående.

Omsætning[redigér | redigér wikikode]

Alene i 2003 skønnes det at den sicilianske mafia har indtjent € 6.500.000.000 på kontrol af offentlige kontrakter, € 8.000.000.000 på narkotikahandel og € 1.500.000.000 på våbenhandel. Der er ingen oplysninger om nogen indtjening på kvindehandel eller prostitution, så noget tyder på at det kunne stride imod mafiaens grundlæggende katolske principper.[Kilde mangler]

Italiensk geografi Stub
Denne artikel om italiensk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi


Koordinater: 37°30′N 14°00′Ø / 37.5°N 14°Ø / 37.5; 14