Saturn IB

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Saturn IB
Saturn IB på affyringsrampe LC-34 tæt på Kennedy Space Center, 25 dage før opsendelsen af Apollo 7
Saturn IB på affyringsrampe LC-34 tæt på Kennedy Space Center, 25 dage før opsendelsen af Apollo 7
Funktion Bemandet LEO-flyvning
Producent Chrysler (S-IB)
Douglas (S-IVB)
Oprindelsesland USA
Pris per opsendelse (1965) 18 millioner USD[1] (750 millioner DKK i 2013)
Størrelse
Højde 43,2 m
Diameter 6,6 m
Vægt 592.670 kg
Trin 2
Kapacitet
Nyttelast til
LEO
21.000 kg
Opsendelseshistorik
Status Ikke længere i drift
Opsendelsessteder LC-34 & LC-37, CCAFS
LC-39B, KSC
Antal opsendelser 9
Vellykket 9
Mislykket 0
Første flyvning 26. februar, 1966 (AS-201)
Sidste flyvning 15. juli, 1975 (ASTP)
Kendte nyttelaster Apollo kommandomodul (Ubemandet)
Apollo månemodul (ubemandet)
Apollo kommandomodul (bemandet)
Første Trin - S-IB (Apollo 7)
Længde 24,44 m[2]
Diameter 6,55 m
Tom vægt 38.342 kg[3]
Totalvægt 450.831 kg
Motorer Rocketdyne H-1
Løftekraft 7.759.477 N
Specifik impuls 272 s
Brændetid 144,32 s[4]
Brændstof RP-1/LOX
Andet Trin - S-IVB (Apollo 7)
Længde 17,80 m
Diameter 10,05 m
Tom vægt 9.912 kg
Totalvægt 116.357 kg
Motorer 1 Rocketdyne J-2
Løftekraft 924.349 N
Specifik impuls 421 s
Brændetid 469,79 s
Brændstof LH2/LOX

Saturn IB (udtales "Saturn et b") var en amerikansk løfteraket benyttet af NASA. Det var en opgraderet version af Saturn I, hvor det andet trin S-IV med seks svage RL10-motorer blev udskiftet til S-IVB med én enkelt, kraftig Rocketdyne J-2-raketmotor, som var i stand til at opsende et delvist optanket Apollo kommando/servicemodul, eller et fuldt optanket Apollo månelandingsmodul i lavt jordkredsløb LEO ((Engelsk): Low Earth Orbit) med det formål at teste disse moduler før en Saturn V, som skulle benyttes til månemissionerne var klar.

S-IVB var også tredjetrinnet på Saturn V, og ved at benytte S-IVB som det øvre trin på Saturn IB-raketten, kunne NASA afprøve S-IVB i rummet. Den eneste større forskel på de to raketters brug af S-IVB, var at Saturn V indledningsvis kun brugte en del af brændstoffet i trinnet, for dernæst at genstarte trinnet med det formål at sende Apollo kommando/servicemodulet og månelandingsmodulet i et fælles kredsløb omkring Jorden og Månen.

Saturn IB opsendte to ubemandede suborbitale testflyvninger af kommandomodulet, en ubemandet testflyvning af månelandingsmodulet i jordkredsløb, og den første bemandede flyvning af kommando/servicemodulet i jordkredsløb (oprindeligt planlagt som Apollo 1, men senere fløjet som Apollo 7). Den opsendte også en kredsløbsmission uden nyttelast, således S-IVB-trinnet kunne være fuld tanket, og dermed have flydende hydrogen til overs, således man kunne undersøge hvordan flydende hydrogen opførte sig i vægtløshed, et nødvendigt eksperiment når trinnet senere skulle genstartes ved månemissionerne.

I 1973, året efter at Apollo-programmet afsluttedes, blev tre Saturn IB benyttet til at transportere besætninger til rumstationen Skylab, og i 1975 opsendtes den sidste Saturn IB til den fælles sovjetisk-amerikanske rummission Apollo-Sojuz-testprogrammet. En ekstra Saturn IB med et fempersoners Apollo-kommandomodul blev bygget til en evt. redningsmission til Skylab, men en sådan mission blev aldrig fløjet.


Specifikationer[redigér | redigér wikikode]

Dataene stammer fra Apollo 7

Data Første trin - S-IB Andet trin - S-IVB Instrumentmodul Total løfteraket Apollomodul Total
ID S-IB-5 S-IVB-205 S-IU-205 SA-205 CM-101/SM-101 AS-205
Højde 24,45 m 17,80 m 0,91 m 43,16 m 10,97 m 68,12 m
Diameter, base 6,55 m 6,60 m 6,60 m 6,55 m 3,91 m 6,55 m
Diameter, top 6,60 m 6,60 m 6,60 m 6,60 m 3,91 m 3,91 m
Vægt, tom 38.342 kg 9.912 kg 1.934 kg 52.702 kg
Vægt, total ved opsendelse 450.831 kg 116.357 kg 1.934 kg 572.116 kg 20.553 kg 592.670 kg
Motorer 8x Rocketdyne H-1 1x Rocketdyne J-2 Aerojet AJ-10
Brændstof RP-1 LH2 Hydrazin
Vægt, brændstof 125.600 kg 18.102 kg 8.634 kg (inkl. N2O2)
Iltningsmiddel LOX LOX N2O2
Vægt, iltningsmiddel 286.353 kg 87.693 kg
Normeret løfteevne pr. motor 889.644 N 889.644 N 91.981 N
Normeret løfteevne i alt 7.117.154 N 889.644 N 91.981 N
Faktisk løfteevne 7.759.477 N 924.349 N
Producent Chrysler Douglas IBM North American

Opsendelser[redigér | redigér wikikode]

  • AS-201 – suborbital flyvning (26. feb. 1966)
  • AS-203 – genstart af S-IVB (5. juli 1966)
  • AS-202 – suborbital flyvning (25. aug. 1966)
  • Apollo 5 – ubemandet månelander i lavt jordkredsløb (22. jan. 1968)
  • Apollo 7 – bemandet kommando-/servicemodul i lavt jordkredsløb (11. okt. 1968)
  • Skylab 2 – 1. besætning (25. maj 1973)
  • Skylab 3 – 2. besætning (28. juli 1973)
  • Skylab 4 – 3. besætning (16. nov. 1973)
  • Apollo-Sojuz-testprogrammet (15. juli 1975)

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Ed Kyle. "Saturn IB History". Space Launch Report. http://www.spacelaunchreport.com/satstg2.html. Hentet 2013-09-10. 
  2. "Apollo Launch Vehicle/Spacecraft Key Facts". NASA. 
  3. "Apollo Ground Ignition Weights". NASA. http://history.nasa.gov/SP-4029/Apollo_18-19_Ground_Ignition_Weights.htm. Hentet 2013-09-10. 
  4. "APOLLO 7 - The First Mission: Testing the CSM in Earth Orbit". NASA. http://history.nasa.gov/SP-4029/Apollo_07a_Summary.htm. Hentet 2013-09-10.