Schwaben (stammehertugdømme)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Schwaben (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Schwaben)

Stammehertugdømmet Schwaben (fra 539 til 744 kaldt Hertugdømmet Alamannien eller Hertugdømmet Alemannien) lå i Mellemeuropa, og det eksisterede frem til 1268.

Hertugdømmets område[redigér | rediger kildetekst]

Hertugdømmet bestod af regeringsdistriktet Schwaben i det nuværende Bayern, Baden-Württemberg, Alsace i Frankrig, Vorarlberg i Østrig, Liechtenstein samt det meste af Schweiz.

Hertugdømmets historie[redigér | rediger kildetekst]

Det vestgermanske folk Alemanner boede ved Romerrigets grænse. Indtil Alemannien blev indlemmet i Frankerriget bestod området af flere mindre kongeriger.

Fra 539 til 744 indsatte de frankiske konger af Merovinger-slægten hertuger i Alemannien.

Fra 843 kom området efterhånden under Østfranken.

Hertugdømmets storhedstid var fra 909 til 1268. I denne periode havde Schwaben hertuger fra en del forskellige fyrstehuse. Frederik Barbarossa, Konrad 3. af Franken og enkelte andre hertuger opnåede at blive konger eller kejsere i det Tysk-romerske rige.

Alemannisk sprog[redigér | rediger kildetekst]

De alemanniske dialekter tilhører den højtyske gren af det tyske sprog.