Schwaben (stammehertugdømme)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Schwaben (flertydig).

Stammehertugdømmet Schwaben (fra 539 til 744 kaldt Hertugdømmet Alamannien eller Hertugdømmet Alemannien) lå i Mellemeuropa, og det eksisterede frem til 1268.

Hertugdømmets område [redigér]

Hertugdømmet bestod af regeringsdistriktet Schwaben i det nuværende Bayern, Baden-Württemberg, Alsace i Frankrig, Vorarlberg i Østrig, Liechtenstein samt det meste af Schweiz.

Hertugdømmets historie [redigér]

Det vestgermanske folk Alemanner boede ved Romerrigets grænse. Indtil Alemannien blev indlemmet i Frankerriget bestod området af flere mindre kongeriger.

Fra 539 til 744 indsatte de frankiske konger af Merovinger-slægten hertuger i Alemannien.

Fra 843 kom området efterhånden under Østfranken.

Hertugdømmets storhedstid var fra 909 til 1268. I denne periode havde Schwaben hertuger fra en del forskellige fyrstehuse. Frederik Barbarossa, Konrad 3. af Franken og enkelte andre hertuger opnåede at blive konger eller kejsere i det Tysk-romerske rige.

Alemannisk sprog [redigér]

De alemanniske dialekter tilhører den højtyske gren af det tyske sprog.