Vorarlberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vorarlberg
Geografisk placering

Delstat i Østrig

Hovedstad Bregenz
Areal 2.601 km²
Indbyggertal (2012)

 - Befolkningstæthed

371.449

142 / km²

Officielle sprog Tysk
Landeshauptmann Markus Wallner (ÖVP)
Websted www.vorarlberg.gv.at
Flag Våben
Flag Våben

Vorarlberg er den vestligst beliggende delstat i Østrig og den næstmindste af de 9 delstater. Vorarlberg ligger mellem Bodensøen, Rhinen og Arlbergpasset. Vorarlberg grænser mod Tyskland (Bayern), Schweiz (St. Gallen og Graubünden) og Liechtenstein samt den østrigske delstat Tyrol. Delstaten har flere vintersportssteder, og turisme er en vigtig indtægtskilde, ligesom jern- og metalindustri har stor økonomisk betydning for regionen.

Den tyske dialekt, som tales i Vorarlberg (alemannisk), er nærmere beslægtet med dialekterne i Schweiz og det sydvestlige Tyskland end med de bairiske dialekter i resten af Østrig.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Delstatens navn Vorarlberg betyder på dansk "foran Arlberg" og stammer fra 1750, da Maria Theresia af Østrig og Joseph II. som led i den store statsreform af Østrig besluttede at sammenlægge 24 små lande under én samlet forvaltningsenhed.[1]

Vorarlberg har et samlet areal på 2.601 km² og er Østrigs næstmindste delstat efter Wien.[2] 35,2 % af delstaten er dækket af skov, 24,4 % er bjergområder, 16,5 % er landbrugsareal og 3,3 % af arealet er bebygget.[3] Af Vorarlbergs 232 km statsgrænse er grænsen til Liechtenstein 35 km, til Schweiz 107 km og til Tyskland udgør grænsen 110 km. Mod øst grænser Vorarlberg til Tyrol med en grænselængde på blot 69 km.[4] Den vigtigste forbindelse til Tyrol og resten af Østrig går gennem Arlbergpasset (1.793 m).

Landskabsmæssigt er Vorarlberg præget af den vestligste del af de Nordlige Kalkalper i Østalperne med bjerggrupperne Bregenzerwaldgebirge og Lechquellengebirge samt Silvretta og Rätikon mod syd. Mod vest, hvor også den største befolkningstæthed findes, ligger Rhindalen, der i nord udgår fra Bodensøen og i syd ender ved trelandegrænsen mellem Liechtenstein, Schweiz og Østrig, der samtidig er Østrigs vestligste punkt. 76 % af Vorarlbergs befolkning bor i Rhindalen, der kun udgør 28 % af delstatens samlede areal.[5] Mod sydøst ligger Silvretta-bjergkæden, hvor også Vorarlbergs højeste bjerg Piz Buin (3.312 m) ligger. Grænsen mellem Østrig og Schweiz krydser toppen af Piz Buin. I Silvretta udspringer Ill-floden og danner mod nordvest en floddal, hvor Bludenz og Feldkirch ligger, inden floden udmunder i Rhinen nordøst for Feldkirch.

I delstatens nordøstlige hjørne ligger Kleinwalsertal med kommunen Mittelberg, der på grund af dens beliggende i Allgäuer Alperne ikke har direkte vejforbindelse fra Østrig. Byerne i Kleinwalsertal kan kun nås via vej fra Bayern, og de har både tysk og østrigsk postnummer.

Største byer målt på indbyggertal i Vorarlberg er (indbyggertal pr. 31.12.2012):

Bjerge[redigér | redigér wikikode]

Piz Buin set fra Ochsentaler gletsjeren

I det sydøstlige hjørne af Vorarlberg, ligger delstatens højeste bjerg Piz Buin (3.312 m) på grænsen til Schweiz i bjergkæden Silvretta. Nordvest for Silvretta ligger bjergkæden Rätikon, der udgør den geologiske grænse mellem Østalperne og Vestalperne, og nord for Silvretta ligger bjergkæden Verwall på grænsen til Tyrol.

Længere nordligt ligger bjerggrupperne Lechquellengebirge og Bregenzerwaldgebirge i de Nordlige Kalkalper.

Markante bjerge i Vorarlberg er:

Vorarlberg er i øst forbundet til det øvrige Østrig gennem 3 bjergpas: Arlberg, Hichtannberg (mellem Allgäuer Alperne og Lechquellengebirge) og Bielerhöhe (i Silvretta mellem Montafon og Paznauntal).

Floder og søer[redigér | redigér wikikode]

Silvretta-Stausee

Rhinen er Vorarlbergs største flod, som danner statsgrænse til Schweiz og Liechtenstein. Ill er delstatens næstvigtigste flod, der flyder gennem Montafon og Walgau inden den munder ud i Rhinen ved Meiningen nordøst for Feldkirch. Bregenzer Ach og Dornbirner Ach, der afvander store dele af Bregenzerwald, er også vigtige floder. Lech udspringer i Lechquellengebirge og flyder mod øst til Tyrol, hvorefter floden fortsætter gennem Bayern og udmunder i Donau.

Bodensøen er Vorarlbergs største sø, hvoraf 28 km af søens bred ligger i delstaten. Øvrige søer i Vorarlberg er opdæmmede søer ifm. kraftværker. De vigtigste af disse er Lünersee (1.65 km²), Stausee Kops (1,0 km²) og Silvretta-Stausee (1,31 km²).

Befolkning[redigér | redigér wikikode]

Vorarlberg har 371.449 indbyggere (2012), hvilket svarer til 4,4 % af Østrigs befolkning. Vorarlberg er befolkningsmæssigt Østrigs næstmindste delstat. Antallet af udlændinge udgør 13,4 %. Største udenlandske befolkningsgrupper er fra Tyrkiet (26 % af udlændinge), Tyskland (26 %), tidligere Jugoslavien (18,5 %), Schweiz (4 %) og Italien (3,7 %).[6]

Befolkningstallet har siden 1869 udviklet sig således i Vorarlberg:[7]

  • 1869: 102.702
  • 1900: 129.237
  • 1923: 139.979
  • 1951: 193.657
  • 1971: 277.154
  • 1991: 331.930

Befolkningsfremskrivningen i Vorarlberg viser, at der i 2030 vil være 399.079 indbyggere og i 2050 412.015. Befolkningsvæksten fra 2012 til 2050 vil derfor være 11 %. Andelen af ældre over 60 år forventes at udvikle sig fra 21,2 % af befolkning til 33,3 %. Andelen af indbyggere i aldersgruppen 15-60 år forventes af falde fra 62,4 % i 2012 til 52,8 % i 2050.[8]

Religion[redigér | redigér wikikode]

Vorarlberg er et overvejende katolsk område. Herz Jesu Kirche i Bregenz

I følge folketællingen fra 2001 er 78 % af Vorarlbergs befolkning tilhængere af den romerskkatolske kirke, 2,2 % bekender sig til den protestantiske kirke, 8,4 % bekender sig til islamisme og 6 % bekender sig ikke til en trosretning.[9]

Sprog[redigér | redigér wikikode]

I modsætning til det resterende Østrig taler man i Vorarlberg ikke bairisk dialekt men derimod alemannisk dialekt, som er beslægtet med schweizertysk, sydvesttysk alemannisk eller schwabisk. Alemannisk adskiller sig særligt fra den bairiske dialekt gennem udtalen, som kan vanskeliggøre forståelsen for ellers tyskkyndige. Det er f.eks. karakteristisk, at -st udtales -sch ("er ist" udtales "är isch"), ligesom anvendelsen af diminutiv er udbredt (f.eks. "Ländle" i stedet for "Land"). Sammentrækning af ord er også almindeligt forekommende og kan gøre dialekten særligt svær at forstå for øvrige tyske dialekter (f.eks. "i han gse:t" i stedet for "ich habe gesagt"). Alemannisk har endvidere et vist eget ordforråd.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den første større bosættelse af mennesker inden for Vorarlbergs område finder sted omkring 1500 f.kr. omkring det nuværende Bregenz. Omkring 400 f.kr. bosætter kelterstammen Brigantier sig i Vorarlberg.

Omkring 15 f.kr. bliver Vorarlberg erobret af romerne og bliver en del af provinsen Raetia. Den vigtigste bosættelse med 1.500 indbyggere er Brigantium (benævnt efter kelterstammen Brigantier), der senere bliver til Bregenz. Romerne anlægger desuden flere transitveje gennem Vorarlberg. I 259 e.kr. bliver Brigantium ødelagt af Alemannerne, men genopbygges atter.

Alemannerne etablerer flere bosættelser i Vorarlberg og fortrænger den rætoromanske befolkning. Mellem 610 og 612 omvender de irske missionærer Gallus og Kolumban Vorarlberg til kristendommen, og i 719 bliver Klosteret i St. Gallen grundlagt.

På samme tid kommer Vorarlberg under frankisk herredømme og bliver i 843 en del af det østfrankiske rige.

Middelalder[redigér | redigér wikikode]

I middelalderen blev områdets nuværende østgrænse ved Arlberg fastlagt. Vorarlberg var opdelt i områder, der blev forvaltet af grever. Grevskabet Bregenz blev indtil midten af det 12. århundrede regeret af adelsslægten Udalrichinger, der gennem deres slægtskab med karolingerne fik ejerskabet af grevskabet.

Greverne af Bregenz og Klosteret i St. Gallen udviklede sig til bitre rivaler, der nåede et højdepunkt i 1170'erne, da Klosteret i St. Gallen under investiturstriden tog kejser Henrik IV.'s parti, mens greverne i Bregenz stod på pave Gregor VII.'s side. Den schwabiske Welf-slægt stod i forbund med pavemagten, og da Welf IV. gennemførte et felttogt langs Rhinen i 1079 annekterede han Klosteret i St. Gallens besiddelser og underlagde dem sine klostre Weingarten Kloster og Kloster Hofen (det nuværende Friedrichshafen).

Schattenburg i Feldkirch

I 1150 døde greve Rudolf af Bregenz og dermed den sidste mandlige gren af Udalrichinger-slægten. Grevskabet fordeltes mellem svigersønnen Pfalzgreve Hugo I. af Thübingen og den fjernere slægtning Rudolf von Pfullendorf. Da Pfalzgreve Hugo døde i 1182 overlod han Pfalzgrevetitlen og alle Tübinger-besiddelserne til den ældste søn Rudolf. Hans anden søn Hugo overtog i stedet Bregenzer-arven. Hugo grundlagde omkring år 1200 byen Feldkirch og opførte omkring år 1260 borgen Schattenburg.[10] Han tilegnede sig i 1206 adelsnavnet von Montfort.[11]

Bregenz grundlægges som by i midten af det 13. århundrede, og Bludenz opstår i perioden mellem 1264 og 1268.[12]

Hugos 2 sønner, Hugo II. og Rudolf delte deres fædrene arv i 2 dele, og omkring 1270 delte Montfort-greverne sig tre linjer. I 1338 uddøde Bregenzer-linjen af Montfort-greverne, og grevskabet Bregenz deltes mellem de to øvrige linjer. I 1337 indgik den ene af de to resterende grevefamilier, Montfort-Feldkirch-linjen en alliance med hertugerne af Østrig, og Habsburg fik dermed indflydelse i dele af Vorarlberg. I 1363 øgedes Habsburgernes indflydelse i området, da Rudolf IV. af Østrig købte adelsslægten Thumb von Neuburgs besiddelser samtidig med at Rudolf havde erhvervet Tyrol. I de følgende 500 år faldt flere og flere herskaber og grevskaber i Vorarlberg i Habsburgernes hænder.[13] Frem til 1752 var områderne i Vorarlberg underlagt den kejserlige administration i Innsbruck.

I 1391 etableres den første stænderforsamling, der adskilte sig fra Østrigs øvrige forsamlinger ved, at kun borgere og bønder, og dermed ikke adel og gejstlige, kunne deltage i forsamlingerne. Landdagsforsamlingerne var baseret på sædvaneret, og fungerede frem til 1808. [14]

Statsreformer[redigér | redigér wikikode]

Josef II. samlede administrationen af Vorarlberg

Med Maria Theresias statsreformer oprettedes nye rets- og administrationskredse[11], og Josef II.'s reformer af Østrig betød fra 1780'erne, at der kom kirkelige reformer med lukning af klostre og ordner, samt en forvaltningsreform, der bl.a. betød at administrationen af Vorarlberg blev samlet under Vorderösterreich i Freiburg am Breisgau. Administrationen blev imidlertid flyttet tilbage til Innsbruck, og Vorarlberg kom sammen med Tyrol under bayerisk herredømme 1805 - 1814 som følge af Freden i Bratislava efter Den tredje koalition.

I 1861 bliver Vorarlberg kronland med egen Landdag, men er forvaltningsmæssigt fortsat underlagt den kejserlig statholder i Innsbruck.

Industrialiseringen giver Vorarlberg et økonomisk opsving. I 1870'erne etableres flere tekstilindustrier, og jernbanestrækningen Lindau - Bludenz (Vorarlbergbahn), der jernbanemæssigt binder Vorarlberg sammen med Schweiz og Tyskland, åbnes. I 1884 åbnes Arlbergbahn, der forbinder delstaten med resten af Østrig.

Det 20. århundrede[redigér | redigér wikikode]

Efter det habsburgske monarks sammenbrud i 1918 udskilte Vorarlberg sin forvaltning fra Tyrol, og den provisoriske landsforsamling besluttede den 3. november, at Vorarlberg skulle være et selvstændigt land inden for rammerne at Tysk-Østrig. Vorarlberg iværksætte imidlertid en folkeafstemning om at indlede forhandlinger med Schweiz om indlemmelse i nabostaten. Folkeafstemningen i 1919 viste, at knap 80 procent af befolkningen støttede denne ide. Schweiz havde imidlertid en begrænset interesse i en sammenslutning, bl.a. fordi det kunne betyde en forskydning i den sproglige og kulturelle balance i Schweiz. Det kom derfor aldrig til forhandlinger mellem de to lande.[15] Med Saint-Germain-traktatens fastlæggelse af Østrigs grænser i 1919 blev diskussionen om Vorarlbergs statstilhørsforhold endeligt standset. Vorarlberg forblev en del af Østrig.

Efter Østrigs Anschluss til Nazi-Tyskland i marts 1938 blev Vorarlberg lagt sammen med Tyrol i Reichsgau Tyrol-Vorarlberg. Hovedkvarteret lå i Innsbruck og var underlagt ledelsen i München. Nationalsocialismen havde umiddelbart ikke det store fodfæste i Vorarlberg før Anschluss. I marts 1938 havde NSDAP godt 4.000 medlemmer i Vorarlberg, hvilket var under gennemsnittet i Østrig. Vorarlbergerne og tyrolernes forhold til NSDAP ændrede sig i løbet af årene. I 1942 var Tirol-Vorarlberg med 70.348 partimedlemmer den østrigske gau, der havde flest NSDAP-medlemmer i forhold til befolkningstallet.[16]

Efter 2. verdenskrig blev Vorarlberg sammen Tyrol en del af den franske besættelseszone. Den 25. november 1945 afholdtes det første demokratiske Landdagsvalg i Vorarlberg efter krigen, og besættelsesmagten overgav løbende mere kontrol til delstaten. Med den Østrigske Statstraktat og dannelse af den 2. østrigske republik blev Vorarlberg én af Østrigs 9 delstater.

Økonomisk stod Vorarlberg i en svær situation efter krigen. Mangel på råstof og arbejdskraft, samt handelsrestriktioner hæmmede et industrielt opsving. Men Vorarlsbergs tekstilindustri fik hurtigt en opblomstring og i begyndelsen af 1950'erne havde Vorarlberg i store træk overvundet efterkrigstidens problemer. I 1951 var halvdelen af beskæftigelsen i den industrielle sektor, mens den anden halvdel var beskæftiget inden for landbrug og tjenesteerhverv med en nogenlunde ligelig fordeling.[17] I 1950'erne stod Vorarlberg for en fjerdedel af Østrigs samlede tekstileksport [18]

Krisen i 1970'erne betød imidlertid en ændring i Vorarlbergs industristruktur. Fra at tekstilindustrien i 1969 udgjorde 70 % af industriproduktionen udgjorde den kun 8 % i 2009. I dag er det jern- og metalindustri, som har den største andel på 50 %.[19]

Politik[redigér | redigér wikikode]

Landdagen i Vorarlberg

Vorarlbergs landdag har 36 medlemmer, der vælges for en 5-årig periode. Delstatsregeringen består af 7 medlemmer og sammensættes efter majoritet, dvs. at det største parti eller en koalition danner regeringen.

Ved delstatsvalget den 20. september 2009 fordelte mandaterne i landdagen sig således:

ÖVP har absolut flertal og delstatsregeringen består udelukkende af ÖVP-medlemmer. Markus Wallner fra ÖVP er delstatsformand.

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Bregenz

Bregenz er delstatens hovedstad, hvor Landdagen og delstatsregeringen har sæde. Bregenz har et indbyggertal på 28.157 (2012).

Vorarlbergs 96 kommuner (Gemeinden) er fordelt i fire bezirke, som er opkaldt efter deres forvaltningssteder (indbyggertal pr. 2012[20]):

Der er ingen statutarbyer i Vorarlberg.

Forvaltningen er i Vorarlberg traditionelt organiseret decentralt, hvilket hænger sammen med, at Vorarlberg indtil 1918 ikke var et selvstændigt land. Der var derfor ingen delstatshovedstad (idet denne i mange år var placeret i Innsbruck). Forvaltningen blev derfor fordelt ud på de største byer. Selvom Bregenz er sæde for landdagen, indtager den som den tredjestørste by ikke samme centrale rolle som hovedstæderne i de øvrige delstater i Østrig.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Festspilpladsen i Bregenz med scenen i Bodensøen samt festspilhuset

I international sammenhæng er Vorarlberg kendt for Festspillene i Bregenz (Bregenzer Festspiele), der årligt tiltrækker over 150.000 opera- og klassisk musikinteresserede gæster. En stor scene bygget ud i Bodensøen er omdrejningspunktet for festivalen, der siden 1946 afholdes årligt i juli og august. I tilknytning til festivalen åbnedes i 1980 Festspielhaus Bregenz, der har plads til 1765 gæster.

Den årlige Schubertiade regnes for verdens mest betydende Schubert-festival.[21] I perioden maj til september afholdes årligt en række Schubert-opførelser med førende kunstnere, som tiltrækker omkring 30.000 gæster. Festivalen har været afholdt siden 1976.

Vorarlberg Museum er delstatens største museum med kunst og kulturhistorie for Vorarlberg. Museet er grundlagt i 1857 og besøges af knap 50.000 gæster årligt.[22]

Med 87.000 besøgende i 2011 er det naturhistoriske museum Inatura i Dornbirn delstatens mest besøgte offentlige museum efterfulgt af Kunsthaus Bregenz, der er museum for samtidskunst med 65.500 besøgende.

Wildpark Feldkirch er med 150.000 besøgende den største private kulturinstitution i Vorarlberg.[23] Parken er grundlagt i 1963 og har omkring 160 dyr af 18 forskellige lokale dyrearter.[24]

Største teater er Vorarlberger Landestheater i Bregenz, der blev grundlagt i 1945 og har godt 30.000 gæster årligt.[25]

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

ÖBB-lokomotiv i Bludenz på Arlbergbahn

Hovedtrafikårene i Vorarlberg fører gennem rhindalen, Walgau og Klostertal til Arlberg, hvorfra Vorarlberg trafikalt er forbundet til resten af Østrig. De to vigtigste vejforbindelser er motorvej A 14 Rheintal/Walgau Autobahn samt Arlberg Schnellstrasse S 16.

For den kollektive trafik er jernbanerne Vorarlbergbahn (nord-syd-trafik) og Arlbergbahn (øst-vest-trafik) de vigtigste forbindelser. Endvidere forbinder banelinjen Feldkirch-Buchs Vorarlberg med Schweiz via Liechtenstein. Herudover findes også den private jernbane Bludenz-Schruns (Montafonerbahn).

Vorarlberg har udover en flyveplads i Hohenems ikke en lufthavn. Den nærmeste østrigske lufthavn findes i Innsbruck.

Erhverv og turisme[redigér | redigér wikikode]

Vorarlberg blev tidligt udviklet som industriregion, hvor særligt tekstilindustrien har haft betydning for delstatens udvikling. Fra 1980'erne var tekstilindustrien imidlertid i kraftig tilbagegang, og i dag er industriproduktionen domineret af jern- og metalindustri samt finmekanik og elektronik. Endvidere har turisme stor betydning for Vorarlbergs økonomi.

Den største sektor i Vorarlberg er tjenesteydelser, hvor 62 % er beskæftiget. 35 % er beskæftiget indenfor industri og produktion, mens kun 3 % er beskæftiget inden for landbrug.[26]

Turisme er en vigtig indtægtskilde, her Hotel Hirschen i Schoppernau, Vorarlberg

Udviklingen i andelen af beskæftigelsen i Vorarlbergs industriproduktion ser således ud:[27]

Sektor 1981 2011
Tekstil og beklædning 49,0 % 7,9 %
Jern og metal 22,5 % 51,8 %
Elektronik 5,8 % 14,1 %
Næringsmiddel 11,2 % 13,1 %
Kemi, træ og papir 9,7 % 11,7 %
Øvrig industri 1,8 % 1,4 %

Vorarlbergs største eksportartikler er målt på værdi elektronik og maskiner (29 %) og jern- og metalvarer (23 %). EU er den største aftager med 62 % af den samlede eksport. [27]

Turisme udgør en væsentlig rolle i flere dele af Vorarlberg, primært i Arlberg, Bregenzerwald, Kleinwalsertal og Montafon er der en betydende turisme både sommer og vinter. 2,2 mio. gæster har i alt 8,5 mio. overnatninger i 2012. 89 % af overnatningerne foretages af udenlandske gæster, hvoraf 65,7 % kommer fra Tyskland, 12,1 % fra Schweiz og Liechtenstein og 9,0 % fra Nederlandene mens kun 0,4 % af overnattende gæster kommer fra Danmark. 60 % af overnatningerne finder sted i vintersæsonen og 40 % i sommersæsonen.[28]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Delstatens Vorarlbergs hjemmeside, Geschichte - Landessymbole, Landesname
  2. Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013, s. 37
  3. Wirtschaftskammer Vorarlberg, Vorarlberg in Zahlen 2012, s. 7
  4. Præsentationspjecen "Vorarlberg Kompakt"
  5. Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013, s. 500-502
  6. Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013, s. 52
  7. Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013, s. 40
  8. Vorarlberg Landesstatistik: Bevölkerungsprognose (hentet 20.10.2013).
  9. Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013, s. 57
  10. www.feldkirch.at, Stadgescichte Feldkirch
  11. 11,0 11,1 Austria-Forum aeiou, Vorarlberg
  12. Vorarlberg Chronik; 700-1500: Die Erschließung des Landes
  13. Vorarlberg Chronik; 700-1500: Das Werden des Österreichischen Landes Vorarlberg
  14. Vorarlberg Chronik; 1501 - 1944; Vorarlberger Landesverfassungen des 19. und 20. Jahrhunderts
  15. Zöllner, s. 498
  16. Tiroler Landesarchiv
  17. Vorarlberg Chronik; 1945 - 2005; Die strukturelle Entwicklung der Vorarlberger Wirtschaft seit 1945
  18. Zöllner, s. 566
  19. Vorarlberg Kompakt, s. 9
  20. Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013, s. 43
  21. Vorarlberg Chronik: Die Schubertiade
  22. Statistik Austria: Kulturstatistik 2008/09, s. 40.
  23. Statistisk Austria Kulturstatistik 2011, s. 40-41
  24. Wildpark Feldkirch, Info-Folder
  25. Statistisk Austria Kulturstatistik 2011, s. 96
  26. Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013, s. 203
  27. 27,0 27,1 Wirtschaftskammer Österreich, Vorarlberger Wirtschaftgrafiken
  28. Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013, s. 443-446 samt Statistik Austria: Tourismus in Österreich 2012

Koordinater: 47°14′37″N 9°53′38″Ø / 47.243611111111°N 9.8938888888889°Ø / 47.243611111111; 9.8938888888889