Sej
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Pollachius pollachius
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
|
En sej er en ret stor torskefisk, der lever nede på havbunden. Dens farve kan tilpasses med havbunden, så den er sværere at få øje på oppefra, og den har en skægtråd som resten af torskefamilien, så den kan føle, om der er føde på havbunden. Den lyse sidelinje, der er et føleapparat, så den kan mærke strømretningen, er også typisk for torskefamilien. Den vejer 5-30 kilo og bliver op til 120cm lang. Sejen gyder på dybt vand. Den ånder ved gæller ligesom alle andre fisk. Den lever mest af krabber, plankton og sandorme. Den står tit i strømvendinger, hvor især plankton og sandorme, men også krabberne kan blive hvirvlet op. Der står den så, klar til at angribe byttet ved at overraske det bagfra og æde det. Den står også tit inde på lavt vand og soler sig.
Fangstmetode Sejen fanges enten vha. trawl, snurrevod, eller ringnot. Sejen kan fanges hele året. På Færøerne er sejen en af de mest almindelige fisk, og man fanger omkring 50 tusind tons af dem årligt.[1]
Næringsstoffer Sejen er ligesom andre torskearter rig på proteiner, ligesom den har en høj værdi af Vitamin B12
Sølaks er et handelsnavn for konserveret sej.
Sejslægten består af to arter:
- Lyssej eller lubbe (Pollachius pollachius)
- Mørksej (Pollachius virens)
[redigér] Kilder/Henvisninger
- ↑ ICES Catch Statistics. http://www.ices.dk/fish/CATChSTATISTICS.asp