Skabelon:Forside ugens artikel

Page skrivebeskyttet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ugens artikel

Sudetendeutsche Parteis emblem.

Sudetendeutsche Partei (SdP) var et politisk parti, der blev grundlagt af Konrad Henlein under navnet Sudetendeutsche Heimatfront i 1933 kort efter, at Tjekkoslovakiet havde forbudt det tjekkoslovakiske naziparti. Navnet blev senere ændret til Sudetendeutsche und Karpatendeutsche Partei.

I takt med at Tysklands nazi-parti Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP) fik tiltagende magt i Tyskland, blev Sudetendeutsche Partei en væsentlig pro-Nazi bastion i Tjekkoslovakiet, hvor partiet havde som erklæret mål at opdele landet og lade Sudeterlandet optage i Det Tredje Rige. I juni 1938 havde partiet mere end 1,3 million medlemmer, svarende til 40,6 % af de etniske tyskere i Tjekkoslovakiet. Ved det sidste frie valg, inden Tjekkoslovakiet ved Münchenaftalen blev pålagt at afstå Sudeterlandet til Nazi-Tyskland, kommunalvalget i maj 1938, fik partiet 88 % af de etniske tyskeres stemmer, og partiet overtog således kontrollen med de fleste af kommunerne i Tjekkoslovakiets grænseland. Partiets medlemstal gjorde det til et af de på det tidspunkt største fascistiske partier i Europa.

Partiet blev efter indlemmelsen af Sudeterlandet i Tyskland sammenlagt med NSDAP. (Læs mere..)