NSDAP

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

NSDAP, forkortelse for Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti), var det tyske nazistparti, der fra 1933-1945 styrede Nazi-Tyskland. Partiet er baseret på nationalsocialisme der er en ideologi udtænkt af Adolf Hitler. Partiet fungerede som en revolutionær modstand mod kapitalisme, multikultur (raceblanding) og kommunisme og Hitler udformede det som hans egen kombination af nationalisme og socialisme, men samtidig med et stærkt antikommunistisk program.

NSDAP blev dannet 24. februar 1920, og udgik fra det tidligere Deutsche Arbeiterpartei, grundlagt af Anton Drexler, som var formand til 29.juli 1921, da Adolf Hitler overtog. Hitlers partinummer var 555, ikke 7 som han selv påstod. ^[1] Partiets symbol var fra starten af et hagekors.

Hitler påstod selv at han meldte sig ud af partiet i juli 1921 for at bremse for "vildmændene" som ville overtage. I et sekssiders brev til partiledelsen forklarede han, hvorfor han trak sig, men dette var rent spilfægteri. Han vidste godt, at hans talegaver var uundværlige for partiet. Han påstod at være hævet over politisk strid, men satte alligevel seks betingelser for at vende tilbage til NSDAP - den ene var, at han ville være "formand med dikatorisk magt". Drexler og de andre bøjede sig, og Hitler fik det som han ville. ^[2]

Efter et kupforsøg i München i 1923 mod den tyske stat blev han anholdt. Efter Hitlers løsladelse tog han magten i partiet og blev leder. Sidst i 1920'erne begyndte partiet at tage form. Hitler oprettede Schutzstaffel (SS) og SA (partiets egen hær) og i 1930'erne begyndte den tyske befolkning for alvor at give NSDAP tilslutning.

Allerede i januar 1933 blev Hitler udnævnt til rigskansler af præsident Paul von Hindenburg. Efter rigsdagsbranden i 1933 gav Hindenburg Hitler næsten uindskrænket magt til at fængsle politiske modstandere, især kommunister og socialdemokrater. Da Hindenburg døde i 1934, udråbte Hitler sig selv til diktator under titlen Führer (dansk: fører). Partiet gik ind for udryddelse af jøder, homoseksuelle, sigøjnere, handicappede og medlemmer af trossamfundet Jehovas Vidner.

I løbet af nazitiden i Tyskland blev 6 millioner jøder dræbt. Partiets symbol swastikaet, også kaldet hagekorset, blev gjort ulovligt i flere lande efter krigen.

[redigér] Grunde til NSDAP´s succes

• deres overbevisende og let sælgbare verdensbillede
• den ikke ringe finansielle hjælp fra tysk industri
• Bayerns velvillighed over for partiet, der gav det ro til at udvikle sig i 20´erne
• deres 25-punkts-program, der også kunne overbevise kommunister
• partiets uovertrufne evne til propaganda og masseagitation under ledelse af Joseph Goebbels
• deres hæmningsløse brug af vold, der i mange tilfælde kunne kue modstandere og demokrater
• den meget stramme og godt organiserede struktur i partiet
• populistiske appeller til befolkningen om arbejde, tryghed og stabilitet
• Adolf Hitlers egen personlighed, som charmerede mange, selv udenlandske statsledere
• mens andre partier holdt sig til det traditionelle partilandskab, og kun appelerede til deres eget snævre bagland og vælgerkreds, forsøgte NSDAP med held at strække sig lige fra kommunisten på fabrikken til direktøren. Dette gjorde man ved at foregøgle en national enhed, hvor alle i samfundet var lige vigtige for helheden. Sammenhold var noget den plagede tyske befolkning savnede i disse år, og den vare kunne Hitler levere.
• konservative kredses undervurdering af partiet og dets ledelse
• en verdensomspændende økonomisk krise, der lammede tysk økonomi og skabte stor utilfredshed. Ligesom krisen også lammede de europæiske nyhedsbureauer, hvilket øgede effekten af den nazistiske propaganda i 1930’erne (dvs. tiden før Gruppe 39).
• demokratiske partiers manglende evne til samarbejde. Især borgerlige partier ville hellere obstruere end finde løsninger.

Johan Scharffenberg, norsk psykiater, skrev i 1933 en artikelserie kaldet Hitler - frelser eller nar? i Arbeiderbladet, hvor han rejste spørgsmål om det var de mægtige kræfter bagved Hitler, der styrede Hitler, eller omvendt. Med udgangspunkt i Mein Kampf og biografier om Hitler, konkluderede han med at Hitlers symptomer samsvarede med paranoid psykopati, mere præcist en profet-psykopati grænsende til sindssygdom. DW Swanson og medarbejdere påpeger i bogen The Paranoid fra 1970 at Hitler i Mein Kampf følger tankebaner "man almindeligvis ser ved velorganiserede, paranoide tankeforstyrrelser". NSDAPs øvrige ledelse havde tilsvarende behov for at projisere skyld og udtrykke patologisk had og fjendtlighed. Heinrich Himmler, Hermann Göring, Joseph Goebbels, Julius Streicher, Ernst Röhm, Reinhard Heydrich, Alfred Rosenberg, Martin Bormann, Hans Frank og Robert Ley var alle fanatiske antisemitter, udpræget mistønksomme mod sine medmennesker generelt, og med udtalte storhedsforstillinger. Hitlers næstkommanderende, Rudolf Hess, fløj til Storbritannien veludstyret med homøopatiske preparater, og fik diagnosen schizoid personlighed med paranoide træk. Dermed bestod NSDAPs ledelse efterhånden udelukkende af mennesker med alvorlige personligshedsforstyrrelser, i en paranoid tilstand som, med Swansons ord, "såvist ikke udelukker personen fra at opnå lederskab". ^[3] party symbol throughout the country and all its institutions.

Parteiadler: repræsenterer NSDAP

Reichsadler: under nazistyret var den Tysklands nationale emblem (Hoheitszeichen)

5-Reichsmark mønter før (1936) og efter. Swastika er tilføjet (1938)

[redigér] Se også

• Fascisme
• Waffen-SS
• Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti

[redigér] Fodnoter

1. ↑ Robert Gellately: Lenin, Stalin og Hitler (s. 107), forlaget Cappelen Damm, Oslo 2008
2. ↑ Robert Gellately: Lenin, Stalin og Hitler (s. 111)
3. ↑ Nils Retterstøl: Store tanker, urolige sinn (s. 98-99), forlaget Damm, Oslo 2004, ISBN 82-496-0562-4

Stub Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: NSDAP