Tjekkoslovakiet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Československo Tjekkoslovakiet ← 1918 – 1992 →   →   → Flag Nationalvåben 1990-1992 Motto Tjekkisk: Pravda vítězí ("Truth prevails"; 1918–1990) Latin: Veritas Vincit ("Truth prevails"; 1990–1992) Nationalmelodi Kde domov můj og Nad Tatrou sa blýska Hovedstad Prag Sprog Tjekkisk og slovakisk Styreform Republik Præsident  - 1918–1935 Tomáš G. Masaryk (first) Premierminister  - 1918–1919 Karel Kramář  - 1992 Jan Stráský Historie  - Uafhængighed fra Østrig-Ungarn 28. oktober 1918  - Tysk besættelse 1939  - Befrielsen 1945  - Opløsningen af Tjekkoslovakiet 31. december 1992 Areal  - 1993 127.900 km² (49.382 sq mi) Befolkning  - 1993 est. 15.600.000       Tæthed 122 /km²  (315,9 /sq mi) Valuta Tjekkoslovakisk koruna Nationalt topdomæne .cs Telefonkode +42 nuværende ISO 3166-3 kode:        CSHH

Tjekkoslovakiet (Den tjekkiske og slovakiske føderative republik) var en republik som 1. januar 1993 fredeligt blev opdelt i de to uafhængige stater Tjekkiet og Slovakiet.

[redigér] Geografi

Tjekkoslovakiet lå i Centraleuropa og havde grænser til Østrig, Ungarn, Ukraine, respektive den Ukrainiske Sovjetrepublik der havde eget sæde i FN, Rumænien (indtil 1939), Polen og Tyskland (respektive Forbundsrepublikken Tyskland (D) og den Tyske Demokratiske Republik (DDR)).

[redigér] Historie

Tjekkoslovakiet blev grundlagt året 28. oktober 1918 efter slutningen af Første Verdenskrig. Landets første præsident blev Tomás Masaryk, dets sidste, valgte præsident blev Václav Havel der trådte tilbage 20. juli 1992.

Op til 2. verdenskrig dækkede Tjekkoslovakiet også en lille del af den nuværende Ukraine. Tjekkoslovakiet bestod således af områderne Böhmen, Mähren, Tjekkisk Schlesien (hvilket tidligere hørte til Østrig), Slovakiet og Karpaterrusland (Podkarpatská Rus, i dag Karpaterukraine).

Efter Sudeterlandets krise fra marts 1938 måtte Tjekkoslovakiet ved München-aftalen af 30. september 1938 afstå sit (traditionelt tyskspogede) grænseområde til Det Tredje Rige. Ungarn og Polen fik også mulighed for at fremsætte territoriale krav, hvilket også senere skete.

Den 6. oktober 1938 erklærede Slovakiet sit selvstyre inden for rammerne af Tjekkoslovakiet. Den 31. oktober 1938 udstak Hitler retningslinjer for Tjekkoslovakiets fremtid, der indebar at resten af Tjekkiet blev besat af Tyskland, medens Slovakiet blev en "selvstændig" stat under stærk tysk indflydelse. Den slovakiske stat blev udråbt den 14. marts 1939 og eksiterede indtil afslutningen af 2. verdenskrig, medens de ikke-tyske dele af Tjekkiet blev et tysk protektorat.

Efter 2. verdenskrig kom Tjekkoslovakiet under sovjetisk indflydelse og blev medlem af Warszawapagten og COMECON.

20. august 1968 blev landet besat af tropper fra Warszawapagten, denne episode kaldes Prag-forår og er forsøgt filmatiseret i Tilværelsens ulidelige lethed baseret på Kunderas bog. Til minde om dette opstand og studenten Jan Palach blev der 15. januar 1989 gennemført en demonstration. De sovjetiske tropper blev først i starten af 1990'erne tilbagekaldt til Rusland.

Efter Gorbatjovs perestroika-politik åbnede landet sig mod demokratiet og den folkekære Václav Havel blev valgt til præsident. Vaclav var medlem af forfattergruppen Charta 77 og havde gennem nogle af sine arbejder udtrykt kritik overfor det tidligere socialistiske system.

Den såkaldte Visegrad Troika, Havel, Lech Walesa (Polen) og Jozsef Antall (Ungarn), enedes 7. maj 1992 at koordinere deres landes ansøgninger om medlemskab i EU. De havde tidligere, 22. november 1991 indgået en associeringsaftale med EU.

27. august 1992 enedes Tjekkiets ministerpræsident Václav Klaus og Slovakiets Vladimir Meciar om at opløse Tjekkoslovakiet den 1. januar 1993.

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Tjekkoslovakiet