Skovflåt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Skovflåt ?
En levende skovflåt med en længde på 4 mm.Foto: André Karwath (2005)
En levende skovflåt med en længde på 4 mm.
Foto: André Karwath (2005)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Klasse: Arachnida (Spindlere)
Orden: Acari (Mider)
Familie: Ixodidae
Slægt: Ixodes
Art: Ricinus
Videnskabeligt artsnavn
Ixodes ricinus
Murray 1877

Skovflåten (Ixodes ricinus) er en mide.

Miderne hører til blandt spindlerne sammen med bl.a. edderkopperne.

Skovflåter kaldes i flere[Hvilke?] egne af Danmark også tæger (engelsk: Tick; tysk: Zecke; fransk: Tique; italiensk: Zecca), hvilket kan forvirre, idet tæger også er navnet for en gruppe af insekter.

Flåten lever af blod fra fugle og pattedyr, og den er nødt til at have to (hannen) eller tre blodmåltider (hunnen) i sit liv. Efter hvert måltid lader flåten sig falde til jorden, hvorefter den fordøjer blodet. Så kravler den op i lav vegetation som græs og andre skovbundsplanter, hvor den sidder og venter på næste offer. Det første måltid skaffer den sig som regel fra mindre dyr og fugle, det andet fra f.eks. pindsvin, egern, hare eller fasan, og det tredje helst fra en hjort eller – til nød – et menneske. Når hunnen har fået sit tredje måltid, lægger hun mellem 1.500 og 2.000 æg under nedfaldne blade.

Da skovflåter er meget følsomme overfor udtørring, er de mest almindelige i egentlig skov, men de kan dog også findes i krat og moser, hvor der er konstant fugtig luft.

Problemet med skovflåten er ikke, at den skal bruge blod. Det gør ingen synderlig skade, selv om der kan findes flere end 200 voksne flåter på ét enkelt rådyr. Det er langt værre, at skovflåten kan få skadegørende mikroorganismer i sig fra en smittet vært. Disse organismer kan så senere overføres til den næste vært. På den måde kan mennesker blive smittet med to alvorlige sygdomme: Borreliose og TBE (flåt-båret-hjernebetændelse). Den første er en bakterieinfektion, som kan medføre lammelser og nervebetændelse, mens den anden er en virussygdom, der kan føre til hjernehindebetændelse.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Skovflåtens udbredelse er stor. Faktisk kan man møde flåten fra Irland i vest over Rusland til Filippinerne i øst, og fra Norge i nord til Spanien i syd. I Danmark findes flåten især i fugtige områder, da udtørring hurtigt kan medføre at den dør. Dog er udbredelsen ikke kun forbundet med det fugtige klima, men afhænger også af antallet af større dyr, som er vektorer for flåten. Man kan nemlig beregne muligheden for hvor mange flåter, der er i en vilkårlig skov, alene på baggrund af oplysninger om jordbunden, og hvor mange rådyr der er. I Danmark varierer jordbundstyperne meget, så i Danmark er der stor forskel på hvor mange flåter, vi vil støde på rundt omkring. På Sjælland og i Østjylland har man via ”flaggemetoden”, hvor man bruger et hvidt stykke stof, som man trækker hen over græsset, kunnet fange ca. 2–3 nymfer pr. minut. I Vestjylland var fangsten helt nede på 0,2 pr. minut, hvilket må skyldes det tørre klima. Dog topper Bornholm, hvor det forventes, at man kan fange helt op til 5–7 nymfer pr. minut, hvilket primært skyldes de mange rådyr og den gode lerede jord.

Undgå smitte[redigér | redigér wikikode]

Der er en række forhold, som gør det muligt at undgå smitte:

  • foretræk at færdes i skoven uden for månederne maj-september
  • følg de banede stier uden græs eller andre lave urter
  • brug gummistøvler med bukserne trukket udenpå og sikret med en elastik
  • undersøg kroppen (især på de varme, fugtige steder) grundigt efter turen
  • fjern skovflåten inden 24 timer.

Hvis man bliver smittet med Borrelia, vil der dannes en rød ring på huden uden om bidstedet. Bliver den større end en 5-krone, bør man søge læge. En penicillinkur standser angrebet fuldstændigt, når det bliver taget i tide.
Med TBE er symptomerne mere usikre. Her er notater over patientens temperatur afgørende. Sygdommen giver sig til kende i to faser, hvor man hver gang får høj feber (ofte over 40 °C), men altså med en periode med næsten normal temperatur derimellem.
Der er ikke nogen behandling for TBE ud over at stabilisere patientens vand- og saltbalance og tilføre næring og vitaminer. Der findes dog en vaccine mod sygdommen, og den bør man bruge, hvis man færdes meget i skoven.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Skovflåten: Forunderlig og farlig / Doris Nielsen og Anna Jørgensen. TURBINE forlaget, Aarhus , 2007. 82 sider. Med symptom- og behandlingsvejledning efter bid på husdyr og mennesker.
  • Vennstrøm Andersen, Jean, "Skovflåten i danske skove", Skoven nr.6-7/04, 2004, side 282-287.
  • Moestrup Jensen, Per et al., Seasonal and Geograpical abundance of Ixodes ricinus and Lyme Borreliosis Risk Assessment in Denmark, Zoology Section, Department of Ecology, KVL: 2000
  • Moestrup Jensen, Per og Frandsen, Flemming, Skovflåten – en vektor for zoonoser, Kaskelot, Maj; 1998:2: 7-12

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: