Slaget ved Pickett's Mill

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Slaget ved Pickett's Mill
Del af Amerikanske borgerkrig
Dato 27. maj 1864
Sted Paulding County, Georgia
Resultat Sejr til Konføderationen
Casus belli Delstaternes ret til at tillade slaveri
Parter
Amerikas Forenede Stater Amerikas Konfødererede Stater
Ledere
William Tecumseh Sherman Joseph E. Johnston
Tab
ca. 3.000

Slaget ved Pickett's Mill blev udkæmpet den 27. maj 1864 i Paulding County, Georgia under den amerikanske borgerkrig mellem Unionsstyrker under Generalmajor William Tecumseh Sherman, som forsøgte et angreb på højre flanke af de konfødererede styrker under general Joseph E. Johnston.

Slaget blev uden vanskelighed slået tilbage. De konfødererede styrker var forberedt på angrebet, og de Unionsstyrker, som skulle have støttet angrebet nåede aldrig frem.

Shermans hær var begyndt at mangle rationer og Sherman beordrede generalmajor Oliver O. Howard til at angribe den venstre flanke i den konfødererede hær. General George H. Thomas, som var leder af Army of the Cumberland og Howard undersøgte området sammen og besluttede at angribe de konfødererede der hvor det så ud til at deres linje sluttede.

Med Little Pumpkinvine Creek øst for sig rykkede mændene i William B. Hazens brigade (Howard) frem mod den befæstede konfødererede linje. Hazen er klar over at angrebet er an alvorlig fejltagelse, men han vælger at følge sine ordrer, og hans mænd, som fortrinsvis er fra Ohio, Indiana og Kentucky, støder ind i tropper under Patrick Cleburne.

Under den indledende fremrykning bliver nogle af Hazens mænd forvirrede og ender øst for det planlagte sted. Hertil kommer at de tropper, som skulle støtte Hazen mod øst bliver afledt af afsiddet konfødereret kavaleri, som skød fra den anden side af Little Pumpkinvine Creek. Strandet midt i et af de få åbne områder på slagmarken kom Hazens mænd under en voldsom beskydning. Yderligere støtte fra Unionens linje blev forsinket af kraftig undserskov. Da Hazen opdager, at han ikke har opbakning, har han intet valg og trækker sig tilbage.

Klokken 18 beordrer brigadegeneral Thomas J. Woods endnu et angreb. Denne gang skal mændene gå knap så langt fordi Hazen nåede et stykke frem, men brigaden under oberst William H. Gibson bliver alligevel slået på flugt af Cleburnes mænd.

Den konfødererede Hiram Granbury har med succes slået Unionshærens angreb tilbage. Han beder om og får tilladelse til at rykke frem og rydde området foran sin front for Unionssoldater. Kl. 22 rykker Granburys texanere frem. Unionstropperne mødte den fremrykkende linje med en enkelt salve, og trak sig derefter tilbage. Med denne korte eksplosion er slaget over. Målt på antallet af døde på slagmarken vurderede Pat Cleburne Unionens tab til 3.000.

Slaget ved Pickett's Mill er en klar sejr for de konfødererede. Sherman må for første gang i kampagnen overveje muligheden for at trække sig tilbage. Han må vende tilbage til jernbanen fo at hans hær kan få fornyninger. Han indleder en manøvre langs linjen ved Dallas mod nord og øst den 29. maj. Den 1. juni 1864 kan han lettet konstatere at general George Stonemans kavaleri har erobret Allatoona Pass uden større modstand.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]