Ohio

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ohio
Ohios delstatsflag Ohios delstatssegl
(Ohios flag) (Ohios segl)
Kælenavn: The Buckeye State
Forkortelse: OH
Kort over USA med Ohio markeret
Hovedstad

Columbus

Største by

Columbus

Guvernør

John Kasich (R)

Areal

  - total
  - land
  - vand
  - andel vand

Nr. 34

116.096 km²
106.056 km²
10.040 km²
8,7 %

Befolkning

  - total

Nr. 7

11.542.645 (2009)

Befolkningstæthed

  - total


108,1 indb./km²

Indtrædelse i unionen

  - som nr.
  - dato


17
1. marts 1803

Tidszone Eastern: UTC -5/-4
Breddegrad 38°27'N til 41°58'N
Længdegrad 80°32'W til 84°49'W
Bredde

Længde
Topografi
  - højeste punkt
  - middelhøjde
  - laveste punkt

355 km

355 km
 
472 meter
260 meter
139 meter

.

Ohio er en stat i USA, der grænser til delstaterne Pennsylvania mod øst, Michigan mod nordvest, Indiana mod vest, Kentucky mod syd og West Virginia mod sydøst. Columbus er statens hovedstad og folkerigeste by, mens andre vigtige byer er Cleveland, Toledo og Cincinnati. Ohio blev optaget som USA's 17. stat den 1. marts 1803.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Som det meste af det, som i dag er USA, var Ohio først befolket af indianere. Irokeserføderationen førte krig mod flere andre grupper og vandt Ohio-området som sine jagtmarker.

I det 18. århundrede opbyggede Frankrig et system af handelsposter i området for at kunne kontrollere handelen mellem europæerne og indianerne. I 1754 brød den franske og indianske krig mellem Storbritannien og Frankrig ud, og som et resultat af Pariserfreden overgav Frankrig i 1763 kontrollen over det nutidige Ohio til Storbritannien. I 1783 opgav Storbritannien kravene over området, som herefter overgik til USA som en del af USA's Nordvest-territorium, der blev opdelt i enkeltdelstater i begyndelsen af 1800-tallet. I forbindelse med udskillelsen af Ohio fra Nordvestterritoriet gjorde Connecticut krav på området Connecticut Western Reserve, men området blev ved afgørelse fra Connecticut Land Company tilknyttet Ohio. Den 1. marts 1803 blev Ohio USA's 17. delstat.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Ohios parlament

På føderalt plan repræsenteres Ohio af 2 senatorer og 18 repræsentanter. Den statslige, lovgivende forsamling består af et senat med 33 medlemmer og et hus med 99 medlemmer.

I delstatspolitikken har Ohio siden tidligt i 1990'erne været kontrolleret af republikanerne. Demokraten Ted Strickland erobrede imidlertid guvernørembedet ved valget i 2006. Republikanerne har fortsat flertal i begge kamrene i delstatsforsamlingen; i senatet er styrkeforholdet 21-12, i huset 53-46.

På føderalt niveau bliver Ohio regnet som en svingstat, men republikanerne ligger noget foran her også. Demokraterne og republikanerne har en senator hver, mens 11 af de 18 pladser i repræsentanternes hus besiddes af republikanere. Demokraterne har støtte i nordlige dele af Ohio, mens republikanerne står stærkest i syd.

Til præsidentvalg er Ohio altid i fokus, da de nemt kan udgøre tungen på vægtskålen. Der findes en gammel talemåde der siger "As Ohio goes, so goes the contry" (hvad Ohio vælger, vælger landet også)

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Ohio regnes som den østligste af midtveststaterne. Ohios sydlige grænse går langs Ohiofloden og en stor del af den nordlige grænse langs Lake Erie. Der er også grænser mod Pennsylvania, Michigan, Indiana, Kentucky og West Virginia.

En stor del af delstaten udgøres af gletsjerskabte sletter, og især den nordvestlige del er særlig flad, mens der er mere kuperet i sydøst. De vigtigste vandløb er udover Ohiofloden Cuyahoga River, Great Miami River, Maumee River, Muskingum River og Scioto River. De nordlige floder har afløb til Lake Erie og dermed Saint Lawrence-floden og Atlanterhavet, mens de sydlige floder når den Mexicanske Golf via Ohio-floden og Mississippi-floden.

Delstaten har et fugtigt kontinentalklima, men i de sydlige amter er der et fugtigt, subtropisk klima. Den højeste temperatur, der er registreret, er 45 °C, som blev målt i 1934[1], den laveste var -39 °C, målt i 1899.[2]

Staten har 88 amter.

Større byer[redigér | redigér wikikode]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Majsmark i det sydlige Ohio

Ohio regnes som en traditionel industristat. Der er meget stålproduktion, samt maskin-, kemikalie-, og fødevareproduktion. Nedgang i produktionen i sværindustrien har gjort, at dele af Ohio omkring byer som Cleveland i nord regnes som en del af rustbæltet, og disse områder har haft en nedgang i befolkningen, eftersom folk er flyttet syd- eller vestpå.

Meget af Ohio er frugtbart, og landbrug spiller også en rolle. Her er produktionen varieret, og Ohio har kvæg-, fjerkræ-, svine-, korn-, soja- og tomatproduktion.

Ohio har en stort universitetssystem. Det er 13 statsuniversiteter, deriblandt er Ohio State University det trejestørste universitet i USA, samt bl.a. Ohio Wesleyan University.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Befolkningskoncentrationen i Ohio
Ohios kyst ved Lake Erie

I 2006 havde Ohio et anslået befolkningstal på 11.478.006,[3] hvilket var en stigning på 124.861 siden 2000. Ohio har oplevet en forøgelse i den laotisk-amerikanske, thai-amerikanske, asiatisk-amerikanske og latinamerikanske befolkning. I 2004 var der 390.000 personer, der var født i udlandet, hvilket svarede til 3,4% af befolkningen.

De største ophavsgrupper i Ohio er tysk-amerikanere (25,2%), irsk-amerikanere (12,7%), britisk-amerikanere (9,2%), afroamerikanere (8,5%) og italiensk-amerikanere (6,0%).

Tysk ophav er det største i de fleste af Ohios amter, især i nordvest. Amerikansk og britisk ophav er også udbredt i staten, især i den sydligt centrale del af staten. Byerne Cleveland, Cincinnati og Dayton har store sorte befolkningsgrupper. Cincinnati og Toledo har betagtelige latinamerikanske befolkningsgrupper, mens Cleveland og Columbus har de største asiatiske befolkninger. Cleveland har et større jødisk samfund, og andre byer i Ohio, såsom Cincinnati, har også betydelige jødiske befolkningsgrupper.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 40.5° N, 82.5° V