Amerikas Konfødererede Stater

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Confederate States of America
Amerikas Konfødererede Stater
Konføderation
US flag 33 stars.svg
 
Flag of South Carolina.svg
1861–1865 US flag 35 stars.svg

Amerikas Konfødererede Staters flag

Flag

Motto
Deo Vindice  (Latin)
"With God our Vindicator"
Nationalmelodi
(ingen officiel)
"God Save the South" (uofficiel)
"The Bonnie Blue Flag" (populær)
"Dixie" (traditionel)
Geografisk placering af Amerikas Konfødererede Stater
     Stater under konføderationens kontrol

     Stater og territorier som konføderationen mente var deres, dog uden for deres reelle kontrol

Hovedstad Montgomery
(indtil 29. maj 1861)
Richmond
(29. maj 18612. april 1865)
Danville (Virginia)
(fra 3. april 1865)
Sprog Engelsk (de facto)
Styreform Republik
Præsident Jefferson Davis
Vicepræsident Alexander Stephens
Lovgivende forsamling Konføderationens kongres
Historisk æra
 - Konføderationen oprettet 4. februar 1861
 - Starten på borgerkrigen 12. april 1861
 - Militær kollaps[1] 11. april 1865
Areal
 - 18601 1.995.392 km²
Befolkning
 - 18601 est. 9.103.332 
     Tæthed 4,6 /km² 
 - slaver2 est. 3.521.110 
Valuta CSA dollar
USA valuta
1 Areal- og befolkningsværdierne inkluderer ikke Missouri, Kentucky og Arizona territoriet. Vand areal: 5.7%.
² Slaver inkluderet i ovenstående befolkningstal stammer fra 1860 census

Amerikas Konfødererede Stater (Confederate States of America, CSA) var et forbund af stater, oprettet 4. februar 1861 med South Carolina, Mississippi, Florida, Alabama, Georgia, Texas og Louisiana som deltagere. Senere samme år trådte Virginia, Arkansas, Tennessee og North Carolina ind i forbundet. Alle disse stater var forinden udtrådt af Amerikas Forenede Stater. Missouri og Kentucky forblev i Unionen, men løsrivelsesregeringer fra disse stater tilsluttede sig Konføderationen.

Jefferson Davis blev valgt som Konføderationens præsident.

Som Konføderationens hovedstad blev i første omgang valgt Montgomery, Alabama, men da Virginia indtrådte i Konføderationen, flyttede hovedstaden til Richmond, Virginia.

Delstaternes udtræden af USA og dannelsen af Amerikas Konfødererede Stater førte til den amerikanske borgerkrig, der i 1865 endte med opløsning af Konføderationen.

Militær[redigér | redigér wikikode]

Flag for Confederate States Army

Sydstaternes hær hed Confederate States Army eller blot CS Army. Den overtog US Armys våben og militærudstyr fra de forter og depoter der var i de enkelte delstater. For ikke at blive forvekslet med nordstaternes soldater, iklædte man soldaterne ikke-blå uniformer. Uniformer var dengang lavet af det slidstærke uld og grundet søblokaden, manglen på får og tekstilindustri lignede CS Armys soldater en pjaltehær[2]. Sydstaterne anvendte erobrede kanoner, og det lykkedes at opstille krudtmøller. De hvide mænd i sydstaterne kom ofte fra landet og havde skudt med gevær siden barnsben. Mange folk brugte heste og var vant til naturen. Derfor kunne CS Army hurtigt mønstre adskillige velegnede soldater. Sydens aristokrati havde gennem tiden sendt de overflødige sønner til West Point, hvilket resulterede i at CS Army havde mange og dygtige officerer. CS Army brugte stort set de samme grader og distinktioner som US Army.

Flag for Confederate States Navy

Sydstaternes marine hed Confederate States Navy eller blot CS Navy. Den overtog US Navys skibe, der lå i delstaternes havne. De fleste orlogsfartøjer lå dog for det meste i de nordlige havne. Amerikas Konfødererede Stater var udsat for en søblokade af US Navy og kun enkelte blokadebrydere trængte igennem blokaden. Målet var at nå Europa for at bytte bomuld med våben. US Navy var meget nidkær og CSS Alabama blev i 1864 nedkæmpet i den Engelske Kanal af USS Kearsarge. Trods den begrænsede industrielle kapacitet lykkedes det sydstaterne at fremstille ubåde, panserskibe og torpedoer. Nogle af CS Navys kampe foregik på Mississippifloden med mobiliserede, pansrede hjuldampere.

Sydstaternes marineinfanteri hed Confederate States Marine Corps eller blot CS Marines. Medlemmer af US Marine Corps der sympatiserede med Sydstaterne deserterede og dannede CS Marines i 1861. Der var allerhøjst 539 marineinfanterister og chefen, oberst Lloyd J. Beall, kom oprindeligt fra hæren. CS Marines deltog ikke i amfibieoperationer men bevogtede søforter ved flodmundinger og var om bord på CS Navys skibe.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Gallagher p. 157. Gallagher notes, "The Confederacy capitulated in the spring of 1865 because northern armies had demonstrated their ability to crush organized southern military resistance. Soldiers laid down their arms at Appomattox and Durham Station when brought to bay by imposing Federal forces under the resolute command of U. S. Grant and William Tecumseh Sherman. Civilians who had maintained faith in their defenders despite material hardship and social disruption similarly recognized that the end had come. ... [M]ost Confederates knew that as a people they had expended blood and treasure in profusion before ultimately collapsing in the face of northern power sternly applied."
  2. Civil War Daily Gazette (November 23, 2012). "Confederates Rebuild and Rename their Army in Arkansas" (på (Engelsk)). http://civilwardailygazette.com/2012/11/23/confederates-rebuild-and-rename-their-army-in-arkansas/. 
USA's historie Stub
Denne artikel om USA's historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
USA's historie