Star Wars Episode I: Den usynlige fjende
Star Wars Episode I: Den usynlige fjende | |
---|---|
Overblik | |
Originaltitel |
Star Wars Episode I: The Phantom Menace |
Genre | Science fiction |
Instrueret af | George Lucas |
Manuskript af | George Lucas |
Medvirkende |
Ewan McGregor Natalie Portman Liam Neeson Jake Lloyd Ian McDiarmid |
Fotografering | David Tattersall |
Musik af | John Williams |
Produceret af |
Rick McCallum George Lucas |
Distributør | 20th Century Fox |
Udgivelsesdato | 19. maj 1999 (USA) |
Censur | Tilladt for børn over 11 år |
Længde | 133 minutter |
Sprog | Engelsk |
Budget | US$ 115 millioner |
Fortsættes i | Star Wars Episode II: Klonernes angreb |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Star Wars Episode I: Den usynlige fjendes hjemmeside |
Star Wars Episode I: Den usynlige fjende (Originaltitel: Star Wars Episode I: The Phantom Menace) er en amerikansk science fiction film fra 1999, skrevet og instrueret af George Lucas. Det er den første episode i Star Wars-sagaen, men er den fjerde film i serien, med premiere 22 år efter Star Wars Episode IV: Et nyt håb der udkom i 1977.
Stunt-koordinatoren Nick Gillard blev rekrutteret til at skabe en ny Jedi- kampstil til Star Wars. Grundet de kortrækkende sværd udviklede Gillard en fægtestil, der efterlignede de japanske fægtestilarter så som Kendo og Kenjutsu.
Historien
Handelsføderationen har lagt en blokade om planeten Naboo efter ordre fra Darth Sidious. Og efter Jedierne Qui-Gon Jinn og Obi-Wan Kenobi blev angrebet af et baghold. I håb om forhandling på et af Handelsføderationens skibe, landsatte føderationen en invasionsstyrke, der skulle tvinge Dronning Amidala til at underskrive en trakat. De to Jedier kom dem dog i forkøbet, og med hjælp fra gunganerne og Jar Jar Binks flygtede Jedierne sammen med dronningen og hendes nærmeste til planeten Tatooine.
Uheldigvis blev vigtige dele af rumskibet beskadiget under flugten gennem blokaden, og Qui-Gon måtte søge reservedele hos skrothandleren Watto. Desværre er de valutaer Qui-Gon har med sig praktisk talt værdiløse på Tatooine, men Qui-Gon får uventet hjælp fra den unge Anakin Skywalker der er slave for Watto. Han vil nemlig vinde penge til dem i et podracerløb, og det gør han. Han vandt også sin frihed, fordi Qui-Gon og Watto væddede med dén som indsats kort for løbet gik i gang.
Qui-Gon, Anakin, Obi-Wan, dronningen og dronningens nærmeste rejser herefter til Coruscant, hvor situationen på Naboo skal tages op, og Anakin skal stilles for Jedirådet. Jedi-mesterne i Rådet fornemmer dog en vis bekymring ved at oplære Anakin, og afviser hanm indtil videre.
Gruppen vender efter besøget på Coruscant tilbage til Naboo for at genvinde magten, og allierer sig med gunganerne i slag mod Handelsføderationen. Under slaget trænger dronningen og hendes stab ind på slottet, mens Qui-Gon og Obi-Wan slås mod Darth Sidious' lærling, Darth Maul. Maul er den første Sith-fyrste der giver sig til kende i mange tusinde år, men må lade livet, da Obi-Wan hævner Qui-Gon Jinn, der faldt i den selvsamme duel.
Qui-Gons sidste ønske var at få oplært Anakin som Jedi, og derfor godkender Jedirådet til sidst, at Anakin får Obi-Wan som mentor.
Medvirkende
Anmeldelser
Den usynlige fjende blev modtaget med delte meninger, både af fans og pressen. Bl.a. er mange fans ualmindeligt irriterede over den klumsede Jar Jar Binks.