Stockholm-aftalen
Stockholm-aftalen blev forhandlet på plads af Frederik 1. af Sverige efter hans forgænger Karl 12. af Sveriges pludselige død i 1718 gjorde det klart at Store Nordiske Krig måtte slutte. Stockholm-aftalen bestod af to traktater underskrevet i 1719 og 1720 der afsluttede krigen mellem Sverige på den ene side og Hannover og Kongeriget Preussen på den anden. Den sidste del af konflikten blev afsluttet med undertegnelsen af Freden i Frederiksborg med Danmark-Norge i 1720, samt Freden i Nystad med Rusland i 1721.
Traktat med Hanover
I traktaten med Hanover 9. november 1719, afstod Sverige Bremen-Verden.
Traktat med Preussen
21. januar 1719, afstod Sverige området af Svensk Forpommern, der lå syd for floden Peene og øst for floden Peenestrom til Preussen, inklusiv øerne Usedom og Wollin, samt byerne Stettin, Damm og Gollnow.[1] Traktaten blev formaliseret i 1720, og trådte i kraft da Frederik Vilhelm 1. af Preussen udstedte et patent der erklærede de afståede områder som en del af Preussen 29. maj 1720.[1] De dele af Svensk Forpommern, der forblev under svensk herredømme, var på det tidspunkt besat af Danmark, men blev tilbagegivet med Freden i Frederiksborg 3. juli 1720.[1]
Eksterne kilder/henvisninger
- Heitz, Gerhard; Rischer, Henning (1995). Geschichte in Daten. Mecklenburg-Vorpommern (German). Münster-Berlin: Koehler&Amelang. ISBN 3733801954.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)