Strengteori

I strengteorien er de fundamentale byggestene ikke 0-dimensionelle elektroner og kvarker men vibrerende 1-dimensionelle strenge.

Strengteori er en gren af teoretisk fysik, der går ud på at man i stedet for at opfatte verden som bygget op at små 0-dimensionelle partikler som elektroner og kvarker, som det er tilfældet i standardmodellen, anser universets byggesten for at være såkaldte 1-dimensionelle strenge eller superstrenge, der vibrerer med forskellig frekvens, og derfor har visse givne egenskaber.

Strengteorien har som mål at løse et af de store problemer ind for teoretisk fysik: at forene kvantemekanikken med den generelle relativitetsteori. Standardmodellen inden for kvantemekanik beskriver tre af de fire naturkræfter (vekselvirkninger): den stærke kernekraft, den elektromagnetiske kraft og den svage kernekraft. Men den forklarer ikke tyngdekraften, der indtil videre ikke har nogen succesfuld kvanteteori, men er beskrevet ved den generelle relativitetsteori. Strengteori er et forsøg på dette, og på at lave en såkaldt teori om alting.

En af de mest markante nytænkninger ved strengteorien er, at rumtiden har 10 eller 11 dimensioner.

Problemer ved teorien

Strengteorien er blevet aktivt udforsket siden 1969, men er stadig ikke kommet med forudsigelser, der kan testes ved eksperimenter. Det kan derfor diskuteres, om der overhovedet er tale om en fysisk teori.

Ekstern henvisning

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Strengteori

• Teorien, der tidligere var kendt som strenge – artikel af fysikeren Michael J. Duff (oprindelig fra Scientific American)

Stub Denne artikel om fysik er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.