Elektromagnetisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Elektromagnetisme
VFPt Solenoid correct2.svg
Elektricitet  Magnetisme

Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse. Samtidig påvirker partiklernes ladning og bevægelse det elektromagnetiske felt.

Historisk udvikling[redigér | redigér wikikode]

Gian Domenico Romagnosi beskrev første gang hvordan en kompasnål påvirkedes af en elektrisk strøm i to avisartikler i byerne Trento og Rovereto i maj 1802, 2 år efter at voltasøjlen første gang blev konstrueret. Romagnosis opdagelse af en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme blev i det store og hele overset af samtidens videnskabelige miljø.

Opdagelsen af elektromagnetismen tilskrives derfor ofte den danske professor H.C. Ørsted, der ved et tilfælde observerede den samme effekt i 1820, mens han forberedte sig til en forelæsning. En mere komplet teori, der bl.a. samlede og udvidede Faradays og Ampères resultater, blev udviklet af James Clerk Maxwell i 1873.

I 1830 skriver Ørsted i Encyclopedia of Edinburgh at kendskab til Romagnosis opdagelse ville have fremskyndet opdagelsen af elektromagnetisme med 18 år.

I 1831 opdager den engelske fysiker Michael Faraday induktionen, en effekt, hvormed man kan frembringe en strøm ved at bevæge en magnet gennem en spole. Det er denne effekt, som ligger bag moderne elkraftværker, vindmøller mv.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: