Sydossetien

Koordinater: 42°13′30″N 43°58′12″Ø / 42.225°N 43.97°Ø / 42.225; 43.97
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 11. jun. 2015, 16:19 af PerV (diskussion | bidrag) PerV (diskussion | bidrag) (udbygget og opdateret lidt)
Sydossetien i Georgien.

Sydossetien (ossetisk: Хуссар Ирыстон, tr. Khussar Iryston; georgisk: სამხრეთ ოსეთი, tr. Samkhret Oseti; russisk: Южная Осетия, tr. Juzjnaja Osetija; langt navn: Republikken Sydossetien) er et område i Kaukasus, der erklærede sig uafhængig af Georgien den 21. december 1991.[1] Georgien og andre lande bestrider Sydossetiens selvstændighed. Sydossetien er officielt en semipræsidentiel republik, med karakter af marionetstat. Den tidligere sydossetiske KGB-chef, Leonid Tibilov, tiltrådte som præsident den 19. april 2012.

Uafhængigheden blev anerkendt af Rusland den 26. august 2008, af Nicaragua den 2. september 2008 og af Venezuela den 10. september 2009[2][3][4].

Sydossetien ligger på sydsiden af Store Kaukasus, der udgør grænsen til den russiske republik Nordossetien, og strækker mod syd til floden Mtkvari i Georgien. En større del af det bjergrige område ligger over 1.000 m.o.h.

Sydossetien har et areal på 3.900 km² og har ca. 70.000 indbyggere, der er en blanding af georgiere og ossetere. Den største by i området er Tskhinvali, der fungerer som regionens hovedby.

Regionen var en autonom oblast i Georgien under Sovjetunionen.

Krigen i Sydossetien

Uddybende Uddybende artikel: Krigen i Sydossetien

Natten til den 8. august 2008 (lokal tid) angreb georgiske tropper Tskhinvali, efter at den georgiske regering hævdede at de sydossetiske separatister skulle have bombet landsbyer tæt på Tshkinvali[5], i modstand om præsident Mikheil Saakashvilis tilbud om våbenhvile.

Georgien svarede igen med at indsætte hæren, og har efterfølgende søgt hjælp fra USA.

Referencer

  1. ^ "Unrecognized states: South Ossetia" (Russian). 2014-01-28.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  2. ^ Le Venezuela reconnaît l'Abkhazie et l'Ossétie du Sud(fransk)
  3. ^ Чавес признал независимость Абхазии и Южной Осетии, Regions.ru (russisk)
  4. ^ Venezuela reconoce la independencia de Abjasia y Osetia del Sur (spansk)
  5. ^ Krigshandlinger eskalerer i Sydossetien – dr.dk/Nyheder/Udland

Eksterne henvisninger

42°13′30″N 43°58′12″Ø / 42.225°N 43.97°Ø / 42.225; 43.97