Territorier i USA

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Territorier i USA

Territorier i USAs flag
Flag
     USA's 50 delstater og Washington D.C.      Inkorporeret, uorganiseret territorie      Ikke-inkorporeret, organiseret territorie      Ikke-inkorporeret, organiseret territorie med Commonwealth-status[a]      Ikke-inkorporeret, uorganiseret territorie
     USA's 50 delstater og Washington D.C.

     Inkorporeret, uorganiseret territorie      Ikke-inkorporeret, organiseret territorie      Ikke-inkorporeret, organiseret territorie med Commonwealth-status[a]

     Ikke-inkorporeret, uorganiseret territorie
Sprog
Demonym Amerikaner
Territorier
Befolkning
• Anslået 2020
 3.623.895[2][3]
Valuta Amerikanske dollar ($) (USD)

Territorier i USA er subnationale administrative områder, der kontrolleres og overses af den føderale regering i USA. De forskellige amerikanske territorier adskiller sig fra de amerikanske delstater og indianerreservater, da de ikke er suveræne enheder.[b] Her udøver og besidder hver delstat en høj grad af suverænitet, som er adskilt fra den føderale regerings, og hver føderalt anerkendte indianerstamme besidder begrænset stammesuverænitet som en "afhængig suveræn nation".[4] Territorier er klassificeret efter hvorvidt de er inkorporeret[c] og om de har en "organiseret" regering, der er bestemt og fastlagt efter en lov vedtaget i USA's føderale Kongres.[6] Amerikanske territorier er under amerikansk suverænitet og behandles følgelig som en del af USA på nogle måder og ikke på andre måder – hermed skal forstås, at territorier tilhører, men anses ikke for at være en del af, USA.[7] Særligt ikke-inkorporerede territorier anses ikke for at være integrerede dele af USA,[8] og USA's forfatning gælder kun delvist i disse territorier.[9][10][6][11][12]

USA administrerer i øjeblikket tre[9][13] territorier i det Caribiske Hav og elleve i Stillehavet.[d][e] Fem territorier (Amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne, Puerto Rico og De Amerikanske Jomfruøer) er permanent beboede, ikke-inkorporerede territorier. De resterne ni territorier er små øer, atoller og rev uden indfødte (eller permanente) beboere. Af disse ni territorier er kun ét klassificeret som et inkorporerede territorier (Palmyra Atoll). To yderligere territorier (Bajo Nuevo Bank og Serranilla Bank) gør USA krav på, men administreres af Colombia.[10][15][16] Historisk set er territorier blevet skabt for at administrere nyerhvervet områder, og de fleste af disse erhvervede områder har efterfølgende opnået status som delstat i Unionen (del af USA).[17][18] De seneste territorier, der blev optaget som en amerikanske delstater i USA, var Alaska den 3. januar 1959 og Hawaii den 21. august 1959.[19] Republikken Filippinerne – sammen med de De Fødererede Stater Mikronesien, Republikken Marshalløerne og Republikken Palau, som blev administreret som et FN-tillidsområder, men nogle gange blev angivet som amerikanske territorier – blev senere uafhængige nationer.[f]

Politisk og økonomisk er områderne underudviklede. Beboere i USA's territorier kan ikke stemme ved USA's præsidentvalg, og de har kun repræsentation uden stemmeret i Kongressen.[10] I henhold til data fra 2012 er telekommunikation og anden infrastruktur i de amerikanske territorier generelt ringere end i kontinentale USA og Hawaii.[20] Fattigdomsraterne er ligeledes højere i territorierne sammenliget med i de amerikanske delstaterne.[21][22]

Organiserede vs. uorganiserede territorier[redigér | rediger kildetekst]

Definition[redigér | rediger kildetekst]

Organiserede territorier er landområder under føderal suverænitet (men ikke en del af nogen delstat eller det føderale distrikt), som har fået/fik en vis grad af selvstyre tildelt af Kongressen gennem lov. Disse territorier er underlagt Kongressens bemyndigelse i henhold til den såkaldte "Property Clause" (eller "Territorial Clause") i USA's forfatnings artikel fire, afsnit 3.[23]

Tidligere[redigér | rediger kildetekst]

Udtrykket uorganiseret er historisk blevet anvendt enten

  • på en nyerhvervet region, der endnu ikke var konstitueret som et organiseret inkorporeret territorium. F.eks. Louisiana-købet før oprettelsen af Orleans-territoriet og Louisiana-distriktet)
  • eller på en region, der tidligere var en del af et organiseret inkorporeret territorium, men blev efterladt "uorganiseret", efter at en anden del af det tidligere organiseret territorium opfyldte kravene til at blive en delstat (f.eks. blev en stor del af Missouri-territoriet uorganiseret territorium i flere år efter, at dets sydøstlige del blev til delstaten Missouri).

Regioner, der er blevet optaget som delstater under USA's forfatning – ud over de oprindelige tretten – var oftest før deres optagelse enten territorier eller dele af territorier. Efterhånden som USA voksede, ville de mest folkerige dele af et organiserede territorium opnå status som en delstat. Nogle territorier eksisterede kun kortvarigt inden de blev delstater, mens andre forblev territorier i årtier. Eksempelvis eksisterede Alabama-territoriet kun to år, mens New Mexico-territoriet og Hawaii-territoriet begge eksisterede i mere end 50 år.

Af de nuværende 50 delstater har 31 tidligere været del af et organiseret inkorporeret amerikansk territorium. Ud over de 13 oprindelige delstater var seks andre delstater – som efterfølgende blev optaget i Unionen – aldrig del af territorium: da Kentucky, Maine og West Virginia blev optage i Unionen var disse områder en del af allerede eksisterende delstater;[24] Texas og Vermont var begge suveræne stater (kun de facto suverænitet i Vermonts tilfælde, idet New York gjorde krav på regionen) på det tidspunkt, hvor de trådte ind i Unionen; og Californien blev optaget ud fra et uorganiseret landområde, der blev afgivet til USA fra Mexico i 1848 mod slutningen af den mexicansk-amerikanske krig.

Nuværende status[redigér | rediger kildetekst]

Alle de fem store amerikanske territorier er permanent beboede og har lokalt valgte territoriale parlamenter og administrationer (lovgivende og udøvende magter) – og en vis grad af politisk autonomi. Fire af de fem er "organiserede", mens Amerikansk Samoa teknisk set "uorganiseret". Alle de amerikanske territorier, der er uden permanente ikke-militære befolkninger, er uorganiserede.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Commonwealth" beskriver ikke en politisk status og er blevet anvendt på både delstater og territorier. Når det ikke bruges på amerikanske delstater, beskriver udtrykket et selvstyret område med en forfatning, hvis ret til selvstyre ikke ensidigt vil blive trukket tilbage af Kongressen.[1]
  2. ^ I henhold til højesteretsdommen fra 2016 Puerto Rico v. Sanchez Valle er territorier ikke suveræne.[4]
  3. ^ En del af USA's domæne, der ikke udgør og ikke er en del af nogen delstat, men som betragtes som en del af det egentlige USA.[5]
  4. ^ To yderligere territorier (Bajo Nuevo Bank og Serranilla Bank) gøres krav på af USA, men administreres af Colombia — hvis disse to territorier tælles med, er det samlede antal amerikanske territorier seksten.
  5. ^ U.S. General Accounting Office rapporterede: "Some residents of the Stewart Islands in the Solomon Islands group [ Sikaiana ] ... claim that they are native Hawaiians and U.S. citizens. ... They base their claim on the assertion that the Stewart Islands were ceded to King Kamehameha IV and accepted by him as part of the Kingdom of Hawaii in 1856 and, thus, were part of the Republic of Hawaii (which was declared in 1893) when it was annexed to the United States by law in 1898." Sikaiana var dog ikke inkluderet i Hawaii "and its dependencies".[14]
  6. ^ Mikronesien, Marshalløerne og Palau er associeret stater til USA.[8]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Definition of Terms—1120 Acquisition of U.S. Nationality in U.S. Territories and Possessions". U.S. Department of State Foreign Affairs Manual Volume 7—Consular Affairs. U.S. Department of State. Arkiveret fra originalen (PDF) 22. december 2015. Hentet 10. januar 2016.
  2. ^ "Table A. Apportionment Population, Resident Population, and Overseas Population: 2020 Census and 2010 Census" (PDF). U.S. Census Bureau. Arkiveret (PDF) fra originalen 26. april 2021. Hentet 11. februar 2023.
  3. ^ "2020 Population of U.S. Island Areas Just Under 339,000". U.S. Census Bureau. Arkiveret fra originalen 21. november 2021. Hentet 2023-02-11.
  4. ^ a b Wolf, Richard (9. juni 2016). "Puerto Rico not sovereign, Supreme Court says". USA Today. Arkiveret fra originalen 17. december 2019. Hentet 19. januar 2018.
  5. ^ "incorporated territory". merriam-webster. Hentet 20-11-2023
  6. ^ a b "Definitions of Insular Area Political Organizations". U.S. Department of the Interior. 12. juni 2015. Arkiveret fra originalen 13. juli 2018. Hentet 27. september 2017.
  7. ^ Duffy Ponsa, Christina (8. juni 2016). "Are American Samoans American?". The New York Times. Arkiveret fra originalen 4. september 2020. Hentet 4. juli 2019.
  8. ^ a b Renewable Resource Management for U.S. Insular Areas—Integrated (Rapport). {{cite report}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  9. ^ a b "What Are The US Territories?". worldatlas.com. Arkiveret fra originalen 24. juli 2020. Hentet 4. juli 2019.
  10. ^ a b c "U.S. Insular Areas: application of the U.S. Constitution" (PDF). U.S. General Accounting Office Report. november 1997. s. 10 / 1, 6, 39 / 8, 14, 26-28. Arkiveret fra originalen (PDF) 3. november 2013. Hentet 30. juni 2019.
  11. ^ "Introduction – Harvard Law Review". 10. april 2017. Arkiveret fra originalen 31. juli 2020. Hentet 5. juli 2019.
  12. ^ "Citizenship Denied: The 'Insular Cases' and the Fourteenth Amendment". Virginia Law Review. {{cite journal}}: |archive-url= kræver |url= også er angivet (hjælp)
  13. ^ "Palmyra Atoll". U.S. Department of the Interior Office of Insular Affairs. Arkiveret fra originalen 10. september 2015. Hentet 23. juni 2010.
  14. ^ U.S. Insular Areas. Application of the U.S. Constitution (PDF) (Rapport). United States General Accounting Office. november 1997. s. 39. Hentet 19. september 2018.
  15. ^ Van Dyke, Jon M.; Richardson, William S. (23. marts 2007). "Unresolved Maritime Boundary Problems in the Caribbean" (PDF). Harte Research Institute for Gulf of Mexico Studies. Arkiveret fra originalen (PDF) 31. januar 2018. Hentet 30. januar 2018.
  16. ^ "Bajo Nuevo Bank (Petrel Islands) and Serranilla Bank". Wondermondo.com. oktober 2012. Arkiveret fra originalen 31. januar 2018. Hentet 30. januar 2018.
  17. ^ United States Summary, 2010: Population and housing unit counts. U.S. Department of Commerce, Economics and Statistics Administration, U.S. Census Bureau. 2012. Arkiveret fra originalen 30. juni 2023. Hentet 26. september 2020.
  18. ^ Smith, Gary Alden (28. februar 2011). State and National Boundaries of the United States. McFarland. s. 170. ISBN 9781476604343. Arkiveret fra originalen 30. juni 2023. Hentet 26. september 2020.
  19. ^ "The last time Congress created a new state". Philadelphia, Pennsylvania: National Constitution Center. 12. marts 2020. Arkiveret fra originalen 8. februar 2023. Hentet 6. februar 2023.
  20. ^ Murph, Darren. "The most expensive internet in America: fighting to bring affordable broadband to American Samoa". Engadget. Arkiveret fra originalen 1. december 2017. Hentet 24. november 2017.
  21. ^ Sagapolutele, Fili (2. marts 2017). "American Samoa Governor Says Small Economies 'Cannot Afford Any Reduction In Medicaid' | Pacific Islands Report". www.pireport.org. Arkiveret fra originalen 24. februar 2021. Hentet 9. januar 2018.
  22. ^ "Poverty Determination in U.S. Insular Areas" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 12. april 2019. Hentet 9. januar 2018.
  23. ^ U.S. Const.
  24. ^ "Lincoln and the Political Question: The Creation of the State of West Virginia". Presidential Studies Quarterly. {{cite journal}}: |archive-url= kræver |url= også er angivet (hjælp)

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Territorier_i_USA&oldid=11652296"