Terry Moore

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Terry Moore
Personlig information
Pseudonym Jan Ford, Judy Ford Rediger på Wikidata
Født 7. januar 1929 (95 år)
Los Angeles, Californien, USA Rediger på Wikidata
Nationalitet USA Rediger på Wikidata
Partner Howard Hughes (1949-1976) Rediger på Wikidata
Uddannelses­sted Glendale High School Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Tv-skuespiller, filmskuespiller, manuskriptforfatter, filmproducent, skuespiller, model Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Nomineringer Oscar for bedste kvindelige birolle (9. februar 1953) Rediger på Wikidata
Udmærkelser Stjerne på Hollywood Walk of Fame Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Terry Moores hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Terry Moore (født Helen Luella Koford; 7. januar 1929) er en amerikansk skuespiller og model. Hun blev nomineret til en Oscar for bedste kvindelige birolle for sin præstation i filmen Kom tilbage, lille Sheba (1952). Moore har også spillet i film som Fantomet fra Afrika (1949), Papa Langben (1955), Når man er ung (1957) og Hærens glade gutter (1959).

Opvækst[redigér | rediger kildetekst]

Helen Luella Koford blev født den 7. januar 1929 i Glendale, Californien. Hun voksede op i en mormon familie i Los Angeles. Efter at have arbejdet som børnemodel, havde hun sin debut i Maryland i 1940. Hun brugte kunstnernavnet Judy Ford, Jan Ford og January Ford, før hun endelig begyndte at bruge Terry Moore i 1948.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Moore arbejdede på radioen i 1940'erne, dels som Bumps Smith The Smiths i Hollywood. Hun har også medvirket i flere succesfulde film, herunder Fantomet fra Afrika (1949), Kom tilbage, lille Sheba (1952) (som hun blev nomineret til en Oscar for bedste kvindelige birolle for) og Når man er ung (1957). Den 6. juli 1953 var Moore på forsiden af LIFE med titlen "Hollywoods Sexy Tomboy".

Terry Moore & Tom Drake i The Great Rupert .

I 1950'erne spillede Moore i en række film, herunder The Great Rupert (1950), Two of a Kind (1951), Cirkus på flugt (1953), Papa Langben (1955), I Stillehavets helvede (1956) Bernardine (1957), Hærens glade gutter (1959) og Tag ikke mit liv (1960). Hun spillede også gæsteroller i tv-serier som The Red Skelton Show, Climax!,  Ford Television Theatre , United States Steel Hour og Studio One.

I 1960'erne dukkede Moore og mere sjældne i film. Blandt de film, hun spillede i denne periode, var Platinum High School (1960), She Should Have Stayed in Bed (1963), Black Spores (1965), Waco (1966) og A Man Called Dagger (1967). Moore spillede også gæsteshows i tv-shows som Burke's Law, Virginian og Checkmate. Fra 1962 til 1963 spillede hun rollen som Connie Garrett, datter af en rancher, i det westernserien Empire. Moore spillede rollen som Venus i tre episoder af Batman tv-serien i 1967.

I 1970'erne spillede Moore i film som Quarantined (1970), Smash-Up on Interstate 5 (1976) og Freeze Bomb (1978). I 1980'erne steg karrieren igen. Hun spillede små roller i B-film, samt gæsteroller i tv-shows som Love Ship, Fantasy Island og Knight Rider. I en alder af 55 udgav Moore en nøgen billedeserie for August 1984-udgaven af Playboy. Billederne blev taget af Ken Marcus.

I 2014 spillede hun en gæsterolle som Lilly Hill i krimiserien True Detective med Matthew McConaughey i hovedrollen.

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

I 1951 giftede Moore den amerikanske fodboldspiller Glenn Davis. Ægteskabet varede tre måneder, og de blev formelt skilt det følgende år.[1] Derefter var hun gift med forsikringsmanden Eugene McGrath fra 1956 til 1958.[2] Det følgende år mødte Moore forretningsmanden Stuart Cramer, som hun giftede sig med i 1972.[1] Ægteskabet med Cramer resulterede i to sønner, herunder Grant Cramer, som senere blev skuespiller.

Den 10. maj 1979 giftede Moore børsmægleren Richard Francis Carey. Han skal være forsvundet fra hendes hjem tre dage senere, og Moore beskyldte ham for at snyde hende for over $200.000.[3] I et interview med People i 1983 hævdede Moore, at ægteskabet ikke var gyldigt, da Carey stadig var gift med en anden, da de blev gift. Careys advokater hævdede dog, at han var blevet skilt, inden han giftede sig med Moore.[1] Det følgende år blev Carey fundet skyldig i bedrageri mod 21 investorer, herunder Michael Reagan, søn af præsident Ronald Reagan, men kendt for at håne Moore.[4] I 1992 giftede Moore Jerry Rivers, som hun var gift med til hans død i 2001.

I 1940'erne boede Moore sammen med Howard Hughes.[5] Efter Hughes død i 1976 hævdede Moore, at de var gift i hemmelighed og aldrig skilt. Alle dokumenter, der kunne bevise giftemålet, var tilsyneladende blevet ødelagt.[6] Selv om Moore ikke kunne levere noget bevis for sit påståede ægteskab med Hughes, modtog hun i 1983 en sum fra hans arvinger.[7] Hun skrev to bøger om Hughes: The Beauty and the Billionaire (1984) og The Passions of Howard Hughes (1996). Sidstnævnte er en forkortet lydbogversion, som hun har fortællingsstemmen.

Moore beskriver sig selv som en "hengiven mormon".[8]

Filmografi (udvalg)[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Green, Michelle (5. september 1983). «Hoping to Make a Comeback, Terry Moore Cashes in on Her New Role as Mrs. Howard Hughes» Arkiveret 7. juni 2016 hos Wayback MachinePeople.
  2. ^ «Actress Terry Moore wins part of Hughes' wealth»The Telegraph. 25. mai 1983.
  3. ^ «Reagan's Son Fraud Victim»Eugene Register-Guard. 20. november 1981.
  4. ^ «Stockbroker Found Guilty Of Swindling Michael Reagan»The Dispatch. 11. januar 1984.
  5. ^ Hack, Richard (2007). Hughes: The Private Diaries, Memos and Letters; The Definitive Biography of the First American Billionaire. Phoenix Books, Inc. s. 187–200. ISBN 978-1-59777-549-6.
  6. ^ Parish, James Robert (2006). The Hollywood Book of Breakups. Wiley. s. 201. ISBN 0-471-75268-1.
  7. ^ «Hughes Estate Settles With Actress Terry Moore»Toledo Blade. 25. mai 1983.
  8. ^ Moore, Terry (1984). The Beauty and the Billionaire. Pocket Books. s. 342. ISBN 0-671-50080-5.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]