Ronald Reagan
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
Ronald Reagan
|
|
|
|
|
|---|---|
| I embede 20. januar 1981 – 20. januar 1989 |
|
| Vicepræsident | George H. W. Bush |
| Foregående | Jimmy Carter |
| Efterfulgt af | George H. W. Bush |
|
|
|
| I embede 3. januar 1967 – 7. januar 1975 |
|
| Løjnant | Robert Finch (1967-1969) Ed Reinecke (1969-1974) John L. Harmer (1974-1975) |
| Foregående | Edmund G. "Pat" Brown, Sr. |
| Efterfulgt af | Edmund G. "Jerry" Brown, Jr. |
|
|
|
| Født | 6. februar 1911 Tampico, Illinois, USA |
| Død | 5. juni 2004 (93 år) Bel-Air, L.A., Californien, USA |
| Fulde navn | Ronald Wilson Reagan |
| Nationalitet | Amerikansk |
| Politisk parti | Republikaner |
| Ægtefælle | (1) Jane Wyman (gift i 1940, skilt i 1948) (2) Nancy Davis Reagan (gift i 1952) |
| Børn | Maureen Reagan Christine Reagan Michael Reagan (adopteret) Patti Reagan Ron Reagan |
| Alma mater | Eureka College |
| Beskæftigelse | Skuespiller |
| Religion | Presbyterianer |
| Signatur | |
| Militærtid | |
| Værn | United States Army United States Army Air Force |
| Rang | Kaptajn |
Ronald Wilson Reagan (6. februar 1911–5. juni 2004) var skuespiller, republikaner, statsmand, tidligere guvernør i Californien og USA's 40. præsident igennem to valgperioder fra 1981 til 1989.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Præsidentperiode
Da Ronald Reagan blev indsat som præsident den 20. januar 1981, var han 69 år og 349 dage gammel, og dermed den ældste som nogensinde er valgt til præsident i USA, og han var få dage fra at blive 78 år, da han forlod embedet.
Reagans politik var at genskabe USA's lederskab i verden ved at opruste, indtage en fast holdning over for Sovjetunionen, og ved at støtte lande og bevægelser der bekæmper kommunismen. Han fik tilnavnet "Teflonpræsidenten", fordi kritik syntes at prelle af på ham, ikke mindst i kraft af hans kvikke replikker og hans humoristiske sans.
Inden han blev præsident, nåede Reagan at blive valgt til guvernør i Californien. Han vandt valget med over en million flere stemmer end sin modstander. Han tiltrådte den 2. januar 1967. En post han genvalgtes til i 1971 og holdt indtil 1975.
Han forsøgte at blive republikanernes præsidentkandidat i såvel 1968 som 1976, og dermed var tredje gang lykkens gang, da det lykkedes i 1980, og 5. november 1980 vandt han også præsidentvalget over den siddende præsident Jimmy Carter. Da han skulle genvælges i 1984, slog han demokraten Walter Mondale ved at hente 59% af de afgivne stemmer. Reagan vandt dermed samtlige valgdistrikter (delstater) undtagen Minnesota og Washington D.C., dvs. også traditionelle demokratiske højborge som Massachusetts og Washington (delstaten). Den store gruppe af tradionelt demokratiske vælgere, der støttede Reagan har lagt navn til udtrykket "Reagan democrats", der fortsat betegner demokratiske vælgere, der støtter traditionelle, amerikanske værdier og er kritiske over for de mere venstreorienterede dele af Det Demokratiske Parti.
I sin anden præsidentperiode startede han nedrustningen af atomvåben, da han med Mikhail Gorbatjov i en serie af topmøder aftalte store nedrustningstraktater. Selv tidligere KGB-generaler har da også givet udtryk for, at det var Reagans politik og især SDI ("Stjernekrigsprojektet"), der fik Sovjetunionen til at krakelere i et forsøg på at følge med den omfattende militære og økonomiske udvikling i USA. I gennem hans tid som præsident voksede den amerikanske statsgæld til over 4.000 mia. dollars.
Reagans politik vakte stærke negative følelser blandt venstreorientede i Europa, også i Danmark, hvor han hånligt blev kaldt "afdanket b-skuespiller" og "skydegal cowboy". Hans præsidentperiode faldt sammen med den danske fodnotepolitik, og han blev derfor naturligt omdrejningspunkt i retorikken hos politikere som Lasse Budtz, Kjeld Olesen, Gert Petersen, Svend Auken og Niels Helveg Petersen.
I de senere år er Reagans rolle som katalysator for den kolde krigs afslutning og Sovjetunionens opløsning også i Europa blevet stadig mere anerkendt, om end hans reelle sikkerhedspolitiske tiltag stadig opfattes som kontroversielle.
[redigér] Attentatet i 1981
Den 30. marts 1981 blev Ronald Reagan udsat for et attentat. Reagan var ved at forlade Washington Hilton Hotel, og imens han vinkende gik imod sin limousine, blev han beskudt og ramt, men det lykkedes Secret Service-agenter at få ham ind i bilen og kørt på hospitalet. Attentatmanden var John Hinckley. "Honey, I forgot to duck" ("Skat, jeg glemte at dukke mig") sagde Ronald Reagan senere til sin kone Nancy.
[redigér] Iran-Contra-skandalen
Midt i 80'erne solgte USA i al hemmelighed våben til Iran, angiveligt for at få frigivet amerikanske gidsler i Libanon (Arms for Hostages). Skandalen foregik under Reagans anden præsidentperiode og blev afsløret i oktober og november i 1986.
[redigér] Opvækst
Reagan var søn af en arbejdsløs, fordrukken skomager, og han fik derfor kun en middeldårlig uddannelse på det lille Eureka University. Han blev derefter sportsjournalist på en radiostation og senere skuespiller.
Som skuespiller medvirkede Reagan i 53 film i sine 17 år i Hollywood, hvoraf flere var krigsfilm. Ronald Reagan opnåede ikke den store succes som skuespiller og kaldte sig selv for B-films-skuespiller. Han blev formand for skuespillernes fagforening. Skuespillerkarrieren ebbede ud i midten af 1960'erne, og han blev tv-journalist. Han nød godt af sine erfaringer i mediebranchen, da han gik over til at være politiker. Ingen i verden var efter sigende bedre end Reagan til at levere en tale, når bare manuskriptet var i orden.
Reagan var far til fem børn. To fik han med filmstjernen Jane Wyman som han giftede sig med i 1940. To fik han med Nancy Reagan, som også var tidligere filmskuespiller. Den sidste barn adoptrede han.
[redigér] Død
Reagan døde i sit hus i Bel Air, Los Angeles i Californien, men hans hjerte bankede for hans ranch Rancho del Cielo. I de sidste 10 år af sit liv led Reagan af Alzheimers sygdom. Han var den næstlængst levende præsident efter Gerald Ford med en levetid på 93 år og 120 dage.
[redigér] Ekstern henvisning
| Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |

