Thomas de Quincey

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Thomas De Quincey (15. august 17858. december 1859), engelsk forfatter.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Han hed egentlig Thomas Quincey. Hans far, købmanden Thomas Quincey, døde, mens drengen var ganske lille, og moderen føjede det lille 'De' til navnet. Drengen viste sig hurtigt at være både følsom og uhyre intelligent med appetit på alle former for boglig viden. Ganske særligt udmærkede han sig i græsk og latin.

Som 16-årig læste han William Wordsworth og Coleridges Lyrical Ballads (1799). Den bog gjorde dybt indtryk på ham og åbnede hans øjne for moderne litteratur.

Han vagabonderede en del i sin ungdom, idet han som 16-årig flygtede fra den skole, han gik på, for i stedet at strejfe om i det vestlige England og i Wales. Han endte med at leve to måneder som hjemløs i London, inden han blev forsonet med familien og kom på universitetet i Oxford.

I 1804 prøvede han opium første gang. Det skulle blive en livslang vane. I 1817 giftede han sig med Margaret Simpson, som han fik otte børn med. Han boede en årrække i William Wordsworths gamle hjem Dove Cottage, men opholdt sig også ofte i London eller Edinburgh for at være i nærheden af de blade og aviser, han skrev for. Han flyttede permanent til Skotland i 1831. På trods af hans store flid blev hans liv præget af dårlig økonomi, og det var først i hans sidste leveår, at han fik ro til at hellige sig sit værk.

Værk[redigér | redigér wikikode]

Hans mest berømte bog var debutbogen Confessions of an English Opium-Eater (1821), der skildrer hans liv med opium. Her beskriver han de mareridtsvisioner, han havde, da han på et tidspunkt prøvede at slippe ud af sin afhængighed af stoffet. De Quincey skrev senere to bøger til om den periode af sit liv, Suspiria de profundis (1844) og The English Mail-Coach (1849).

Han skrev i øvrigt om et utal af emner, først og fremmest i form af essays og artikler. On the Knocking at the Door in Macbeth (1823), On Murder Considered as One of the Fine Arts (1827) og Second Paper on Murder Considered as One of the Fine Arts (1839) fremhæves typisk som de vigtigste af disse. Hans portrætter af mange af samtidens digtere giver et meget personligt indtryk af dele af engelsk åndsliv i perioden. Han skrev en enkelt roman, den gotiske gyser Klosterheim (1832).

Han hørte til den lyrisk-følsomme del af den engelske romantik, selvom han skrev samtidig med de senere så fremherskende revolutionsromantikere anført af Shelley og Byron. I dag huskes han mindst lige så meget for sit opiumforbrug som for sine dybt originale værker, der er en karakteristisk blanding af skarpe iagttagelser, causerende erindringer og storladne prosabeskrivelser af hans opiumsyner.

Bøger af de Quincey[redigér | redigér wikikode]

Oversat til dansk[redigér | redigér wikikode]

  • En engelsk opiumbrugers bekendelser/Suspiria de profundis/Den engelske postvogn, Forlaget Klim 2010, oversat af Hans-Jørgen Birkmose, ISBN 978-87-7955-684-3
  • Om mord, Forlaget Klim 2011, oversat af Hans-Jørgen Birkmose
  • En engelsk opiumdrankers bekendelser, Martin 1921 (Thaning & Appel 1964), oversat af Henning Brøchner

På engelsk[redigér | redigér wikikode]

  • Confessions of an English Opium-Eater, Oxford University Press
  • On Murder, Oxford University Press 2006
  • The Collected Writings of Thomas De Quincey, A. and C. Black 1889-90, ed. David Masson, 14 vol.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  • Morrison, Robert: The English Opium Eater, Phoenix 2010
  • Lindop, Grevel: The Opium Eater, Oxford University Press 1985
  • Elwin, Malcolm: De Quincey, Duckworth 1935