Till Lindemann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Till Lindemann
Lindemann i 2010
Information
Født Till Lindemann
4. januar 1963 (61 år)
Leipzig, Sachsen, DDR
Leipzig, Sachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Oprindelse Østberlin, DDR
Genre Neue Deutsche Härte, industrial metal, heavy metal
Beskæftigelse Musiker, digter
Aktive år 1983-nu
Pladeselskab Motor Music, Republic Records, Universal Music Group
Associeret med Rammstein, First Arsch, Feeling B, Apocalyptica
Instrumenter
Vokal, trommer, guitar, bas, keyboard

Till Lindemann (født 4. januar 1963) er en tysk musiker, skuespiller og digter og er forsanger for det Neue Deutsche Härte band Rammstein.

Biografi

Till Lindemann blev født i Leipzig, Østtyskland, men voksede op i landsbyen Wendisch-Rambow nær Schwerin (i Østtyskland). Hans far var børnedigter Werner Lindemann og hans mor, Brigitte "Gitta" Hildegard Lindemann, var journalist og forfatter, inden hun gik på pension. Lindemann har en søster, der er seks år yngre. I en alder af 11 år gik han på en sportsskole på Empor Rostock Sport Club og fra 1977 til 1980 var han på kostskole. Hans forældre levede separat på grund af karrieremæssige årsager efter 1975.

I 1978 deltog Lindemann i det europæiske Junior Swimming Championships i Firenze. Han blev udvalgt til Sommer-OL 1980 i Moskva, men måtte melde afbud kort tid efter på grund af en skade. Ifølge Lindemann, "Jeg har aldrig kunne lide sporten eller skolen faktisk, det var meget intenst. Men som ebarn, sætter du ikke imod." Lindemann arbejdede senere som tømrerlæring, galleri tekniker og tørv væver.

Personligt liv

I 1985 fik Lindemann sin første datter Nele. Lindemann og Neles mor blev gift, men skilt igen, og Lindemann opfostrede sin datter Nele alene. Lindemann siger: "Jeg plejede at spille trommer i et punk-band, og vi havde vores studie i det hus, hvor jeg boede. Syv år var jeg far for min datter". Men efter Lindemanns musikalske succes tog hans ekskone over, da han ofte var væk med bandet i seks måneder om året. Lindemann har også en anden datter, Marie Louise, med Anja Köseling. Till Lindemann er ateist.[1]

Karriere

Lindemann på en Rammstein koncert under sangen "Rammstein" - hvor han svingede to flammekastere med arbejdshandsker på.
Uddybende Uddybende artikel: Rammstein

Lindemann begyndte at spille trommer for First Arsch, som udgav et album med titlen Saddle Up og spillede en sang ("Lied von der unruhevollen Jugend") med et punkband kaldet Feeling B (som også tidligere Rammstein medlemmer Paul Landers, Christoph Schneider og Christian Lorenz). I 1990'erne begyndte Lindemann at skrive sangtekster. I 1994 deltog trioen og vandt en konkurrence i Berlin, hvilket tillod dem at optage en fire sang demo professionelt. Lindemann flyttede efterfølgende til Berlin.

I november 2002 blev Lindemanns poesibog Messer udgivet. Den består af 54 digte udarbejdet af Gert Hof, der er forfatter til bogen Rammstein, og var bandets pyrodesigner de sidste syv år.[2]

I januar 2012 blev Lindemann sammen med Flake, interviewet af heavy metal antropologen Sam Dunn ved VH1 Classic serien Metal Evolution, omkring emnet shock rock.[3]

Scenepersonlighed

Lindemann har en voldsom tilstedeværelse på scenen og en rungende bas-stemme. En af hans signatur-manerer er delvist at squatte og banke næven på sit lår i riffens rytme; denne bevægelse kendes af Rammstein-fans som "Till-Hammeren". Hans vokal er let genkendelig på grund af hans tendens til at rulle på (alle) sine r'er og knurre sine achs.

En anden egenskab er hans originalitet i sine præstationer, såsom at sætte ild i videoen til sangen "Rammstein" og hans uforståelige obskøne løjer i '98 Family Values Tour, da han optrådte med "Bück Dich". Lindemann er også en kvalificeret scenefyrværker, men efter en ulykke i den grønne bydel i Treptowarenaen i Berlin den 27. september 1996, hvor en brændende faseprop faldt ned blandt publikum, ansatte Rammstein et professionelt pyroteknisk personale, som Lindemann også har trænet med. Christoph Schneider udtalte efterfølgende: "Lindemann bliver brændt hele tiden, men han kan lide smerten".

Lindemann har også engageret sig i andre masochistiske handlinger på scenen. Under opførelsen af "Sehnsucht" brugte han en mikrofon som kølle mod sit hoved, og han skar sig i hovedet så der flød blod over det hele; ved opførelsen af "Bestrafe Mich" (straf mig) slog han sig selv med en nihalet kat. Begge optrædener kan ses på Live aus Berlin-DVD'en.[4]

Som gæstekunstner

  • Lindemann optrådte som gæste-trommeslager på albummet Hea Hoa Hoa Hea Hea Hoa af Feeling B for sangen Lied von der unruhevollen Jugend, der er på russisk. Sangen blev spillet til en Rammstein-koncert i Sankt Petersborg den 19. november 2001 under Mutter-touren.
  • Lindemann leverede vokal til nummeret Helden (en cover-version af Bowies Heroes) på Apocalyptica albummet Worlds Collide.
  • Lindemann synger også med på sangen "Wut Will Nicht Sterben" af Puhdys.
  • Lindemann og Richard Z. Kruspe dækkede Aria sangen Shtil og udgav det som Schtiel.
  • Lindemann har også optrådt på Knorkators musikvideo Du nich.

Referencer

  1. ^ .http://www.nndb.com/people/964/000109637/
  2. ^ Eichborn Internet – Autoren in Presseseite: Till Lindemann
  3. ^ "Shock Rock" ( Ep. 109 ) from Metal Evolution | Full Episode | VH1.com
  4. ^ Peisner, David (februar 2007). "Rock Stars Who've Caught Fire Onstage!". Blender Magazine Online. Hentet 2007-02-27.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)