Træl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 17. maj 2015, 10:40 af Nico (diskussion | bidrag) Nico (diskussion | bidrag) (flytter skabeloner)

Træl er den gamle nordiske betegnelse for slave. Trældom var arvelig: var forældre trælle, blev børnene det også. Vikingerne tog på vikingetogterne fanger, som i stort omfang blev gjort til trælle.

En træl var ufri og retsløs. Han kunne ikke eje jord, føre sag, vidne eller aflægge ed, og han tilhørte sin husbond, som kunne købe og sælge ham og hans familie.

I løbet af den tidlige middelalder skete der en langsom afvikling af trælleforholdet. I 1200-tallet havde det mere organiserede hoveri overtaget.

Træl i den nordiske mytologi

I Rigs vandring fra nordisk mytologi findes beretningen om Træl, søn af Edda og Heimdal. Han tager sig Thir til hustru, og de bliver sammen ophav til trællenes æt.

Se også

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
SamfundSpire
Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.