Slaveri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Slaveri har været almindeligt i de fleste kendte civilisationer i menneskehedens historie. Både i antikkens Grækenland og Romerriget var slaveriet særdeles udbredt, men også i Mesopotamien, Egypten, Fønikien, Indien og i Kina var slaveriet en integreret del af dagligdagen. ^[1]

Indholdsfortegnelse 1 Etymologi og definition 2 Europas slaver indtil år 1500 2.1 Grækenland 2.2 Romerriget 2.3 Middelalder 2.4 Slaver og korsfarerstaterne 3 Slavehandel 3.1 Europas slavehandel efter middelalderen 3.2 Danmarks rolle i slavehandlen 4 Slaveriets ophør 5 Menneskerettighedserklæringen 6 Referencer 7 Se også 8 Eksterne henvisninger

[redigér] Etymologi og definition

Ordet slave optræder første gang på engelsk omkring 1290 (stavet: sclave). Ordet er afledt af det middelalderlatinske sclavus, "Slav, slave," som første gang er registreret omkring år 800.^[2]. På dansk referer begrebet både til det slaviske folkeslag og til "en retsløs person, som er berøvet sin frihed" ^[3].

[redigér] Europas slaver indtil år 1500

[redigér] Grækenland

Grækerne, normalt omtalt som de første europæere, benyttede sig af slaver. Grækerne skelnede normalt ikke mellem hudfarver, men derimod mellem grækere og ikke-grækere, dvs. barbarer, hvilket dog ikke forhindrede dem i at bruge andre grækere som slaver . Grækernes slaveri var meget forskelligartet. Visse af slaverne fungerede som håndværkere og handelsfolk, og har nok haft et rimeligere liv, end de slaver der fungerede som minearbejdere og prostituerede. Slaverne kom generelt som krigsfanger, røverbytte og igennem oversøisk handel.

Slaver underviste også de græske drengebørn, og det var en pædagog (Græsk: Paidagogos = børnefører), en særligt betroet slave, der førte børnene til og fra skole . ^[4] Den græske filosof Aristoteles foreslog, at grækerne skulle tage ikke-græske slaver, da han mente, at "nogle mennesker er født til at regere, andre til at blive regeret".^[5] Aristoteles karakteriserede desuden slaverne som talende "redskaber" og delte dem i en geografisk hierarkisk orden. Nordeuropæerne blev karakteriseret som "hjælpeløse" og "uintelligente" og asiaterne som "åndsløse" . ^[5]

[redigér] Romerriget

Romerne var de første til at institutionalisere slavehandelen og var formentlig de første til at benytte sig af sorte slaver i vid udstrækning, omend de foretrak slaver fra den romerske provins grænseområder, såsom Thrakien, Germanien og Nærorienten ^[6] Langt de fleste af de romerske slaver var oprindeligt krigsfanger, men da disse viste sig ikke at være nok til den stadigt voksende republik, opkøbte og importerede romerne også slaver i stor stil. En romersk slave var sin herres ejendom, i alle henseender, ligesom dennes børn var. Af Cicero fremgår det, at det var muligt for en slave at købe sig fri efter en periode på ca. 6 år ^[7] Årsagen for denne politik har formentligt ikke været moralsk, men økonomisk, da det gjorde det muligt for slaveejerne at købe ny og frisk arbejdskraft, når den gamle var blevet nedslidt.

[redigér] Middelalder

I Europas tidlige historie - middelalderen ca. 5. årh. til ca. 1453 - var slaveri almindeligt . Fra begyndelsen af 1400-tallet opstod en regulær import, til Europa, af afrikanske slaver fra Madeira og den afrikanske vestkyst, og kan have påvirket den tidligere import via den arabiske slavehandel . ^{[Kilde mangler][8]}

[redigér] Slaver og korsfarerstaterne

Johanniterordenen drev i korstogstiden store sukker-plantager og -raffinaderier i korsfarerstaterne i det hellige land, der eksporterede sukker til hele Europa. Cistercienserne drev store gårde med opdræt af stridsheste til korsfarerne. I Portugal drev cistercienserne også jernudvinding baseret på muslimske slaver. Hvis slaverne gik over til kristendommen, måtte de sættes fri, og slaveejerne både i det hellige land og Spanien sørgede derfor for at forhindre missionærer i at forkynde for dem. I første halvdel af 1200-tallet befalede paven derfor, at slaverne skulle have adgang til at høre Guds ord, men selv om de lod sig døbe, skulle de ikke længere have krav på at sættes fri. ^[9]

[redigér] Slavehandel

Det er uvist, præcis hvor mange millioner sorte, der blev ofre for den arabiske slavehandel i Afrika. Allerede i år 652 udformede den arabiske general Abdallah ben Sayd en traktat, der pålagde nubierne at levere 360 slaver pr år ^[10]. Det anslås, at under den muslimske guldalder blev flere millioner af sorte slaver transporteret fra Nordafrika til de muslimske lande, hvor de arbejdede som minearbejdere, landmænd, soldater og sågar eunukker. De kvindelige slaver tjente primært som konkubiner eller tjenestepiger ^[11]. I Konstantinopel (nuværende:Istanbul) kunne man så sent som i 1908 åbent købe og sælge kvindelige slaver til haremmer eller som konkubiner^[12].

Den engelske historiker, Robert C. Davis anslår, at et sted mellem 1 og 1,5 million hvide europæere blev taget som fange og solgt som slave af arabiske slavehandlere fra Nordafrika i perioden fra 1500-1800 ^[13] Slaverne blev taget til fange ved de jævnlige plyndringer af europæiske kystbyer. Plyndringerne foregik primært i middelhavslandende med Italien som foretrukken offer, p.g.a dets udsatte placering nær ved Nordafrikas kyst, men ikke desto mindre er der registreret plyndringer helt oppe ved Island^[14].

Det formodes, at min. 10 millioner sorte slaver blev opkøbt af hvide europæere i Afrika og transporteret til de caribiske øer, Brasilien og Amerika i perioden fra 1450 til 1870 ^[15].

[redigér] Europas slavehandel efter middelalderen

Da Columbus opdagede Amerika i 1492, var det fremover også hér naturligt at benytte slaver . Ifølge Marc Ferro, (red), var det den tids opfattelse at Amerikas oprindelige befolkning, indianerne, ikke havde fysikken til det hårde tvangsarbejde, og de blev samtidigt ved med at stikke af fra kolonisterne, hvorpå nybyggerne i stedet påbegyndte at importere afrikanske slaver til "Den Nye Verden" ^[16]. (En såkaldt trekantshandel opstod følgelig, da man afskibede de af slaverne producerede varer til Europa) Indianske slaver forekom dog stadig, men kun som et perifert fænomen, f.eks vurderede guvernøren i South Carolina i 1708, at der ud af befolkningen på 12.580 var 1480 indianerslaver ^[16].

[redigér] Danmarks rolle i slavehandlen

Danmark spillede en fremtrædende rolle i slavehandlen fra 1650 og frem til slaveriets ophør i 1848. Det anslås, at Danmark i denne periode hentede ca. 100.000 slaver i Afrika, hvilket gjorde Danmark til den syvende største slavehandlende nation i verden ^[17]. Slaverne blev hentet fra den danske koloni på Guldkysten, i det nuværende Ghana, hvorefter de blev bragt til de De dansk-vestindiske øer og sat til at arbejde på plantagerne. Hvis en af de nyerhvervede slaver forsøgte at flygte, skulle slaven, ifølge Guvernør Gardelins danske forordning, knibes tre gange med glødende jern og derefter hænges, og eventuelle medsammensvorne skulle have hugget benet af, medmindre slavens ejer: "ville pardonnere dem med at miste et Øre og faae en Lussing af 150 Slag", ^[18].

[redigér] Slaveriets ophør

I 1792 vedtog Danmark som det første land i verden en lov som forbød import af slaver til de De dansk-vestindiske øer fra 1802-03; vi havde dog stadig slaver på øerne, og selve slaveriet blev først forbudt i 1848 ^[1]. Det ramte Hans Jonathan og Peter Samuel, to negerslaver, der fra Vestindien var kommet til København. Den ene arbejdede hos Henriette Schimmelmann, den anden hos plantageejeren Isaak Benner. Begge stak af og meldte sig til flåden som frivillige under slaget på Reden. Efter tapper indsats ansøgte de bagefter Frederik VI om ansættelse i flåden. Imidlertid skred deres ejere til handling, og kronprinsen konkluderede med, at han ikke kendte til slavehold på dansk jord, men at tyende skulle adlyde sit herskab og derfor ikke stikke af. Med den begrundelse blev de to returneret til slavearbejde på Vestindiens kaffeplantager. ^[19]

I 1807 forbød Storbritannien slavehandel og 1833 forbød de slaveri i de britiske kolonier. Efterfølgende blev slaveriet forbudt i Danmark og Frankrig i 1848, og i USA i 1863 ^[20].

[redigér] Menneskerettighedserklæringen

Artikel 4 i menneskerettighedserklæringen siger: Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt..^[21]

[redigér] Referencer

[redigér] Se også

• Mameluk
• Cape Coloureds

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Slaveri

• Slaveri - artikel i Leksikon for det 21. århundrede
• Om en danskers oplevelser som slave i de muslimske lande
• Om en million europæeres slaveri i de Nordafrikanske muslimske lande
• Om slaveri
• Bekendtgørelse af straffeloven §262a

s·d·r Danske oversøiske kolonier, territorier og handelskompagnier Tidligere kolonier Afrika Den danske Guldkyst • Fort Christiansborg • Fort Fredensborg Indien Trankebar (Tharangambadi) • Balasore • Frederiksnagore (Serampore) • Dannemarksnagore (Gondalpara) • Calicut (Kozhikode) • Oddeway Torre (Malabarkysten) • Frederiksøerne (Nicobarerne) Caribien Sankt Thomas • Sankt Jan • Sankt Croix Grønland Handelskompagnier Dansk Vest Indisk Kompagni (1671-1754) • Moses & Søn G. Melchior (1760-nu) • Dansk Ostindisk Kompagni (1616-1729) • Asiatisk Kompagni (1730-1845) Slavehandel Handelskompagnier involveret i slavehandel Dansk Vest Indisk Kompagni (1671-1754) Slavehandlere Wulff Joseph Wulff Relaterede emner: Trekantshandel